Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjærgning. At bjærge betyder at redde noget ud af en Fare. - Bjærgnings-Entreprise, et Selskab, der beskæftiger sig med Bjærgning af strandede Skibe - bjært, Tillægsord (oldn. bjartr), nu forældet, *c: blank, klar, straalende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til det Bjærgedes Værdi. Naar Parterne slutter
Kontrakt om B. og om Lønnen for denne, er
Hovedreglen den alm., at Kontrakten binder
Parterne ikke mindre, hvad Lønnen angaar,
end i dens øvrige Punkter. En Undtagelse bør
dog gøres. P. Gr. a. den Tvangsstilling, hvori
den befinder sig, hvis Skib er stedt i Nød, er
han — som Erfaringen bekræfter — ofte udsat
for, at de Bjærgere, som han overhovedet kan
faa, ved at vægre sig ved ellers at hjælpe ham
aftvinger ham Løfte om en urimelig høj
Betaling. For at modvirke dette har nu ogsaa
Søloven i dens § 227, saaledes som den er
ændret ved L. 29. Apr. 1913 § 8, jfr
Bryssel-Konventionens § 7, gennemført nogle Regler,
som i Princippet stemmer med, hvad der fra
Middelalderen har været gældende i de
vigtigste fremmede Søretter. Herefter kan en
Overenskomst, der var truffet, medens Nød stod
paa og under Indflydelse heraf, inden to
Maaneder bringes for Retten, som kan tilsidesætte
den, for saa vidt de aftalte Vilkaar, f. Eks. om
en bestemt Sum ell. en Voldgift til Lønnens
Fastsættelse, ikke stemmer med Billighed;
desuden kan Retten, selv om Overenskomsten ikke
er afsluttet i »Nød«, nedsætte den aftalte
Bjærgeløn, hvor den »staar i aabenbart Misforhold til
den ydede Hjælp«. Herved maa imidlertid
tages i Betragtning, at en tilsyneladende høj
Bjærgeløn efter Omstændighederne dog vil
kunne være passende, navnlig naar Hjælpen er
ydet af et Bjærgningsselskab, som Aar ud og Aar
ind maa holde Bjærgningsskibe rede, og som
derfor i Bjærgelønnen for de lykkelig fuldførte
B. maa have Dækning for sine store løbende
Udgifter, saavel som for mislykkede
Bjærgningsforsøg.
Bjærgerne kan efter Overenskomst fordele
Bjærgelønnen indbyrdes; men naar de ikke kan
enes herom, skal Fordelingen ske ved Retten;
Fordelingen foregaar efter de nærmere Regler,
der indeholdes i det bjærgende Skibs nationale
Lovgivning, se Bryssel-Konv. § 6. Efter
nordisk Søret tages der herved Hensyn til
Værdien og Mængden af det Arbejde, der er
ydet, og den Fare, de forsk. Bjærgere ell. deres
Gods har været udsatte for under B. Naar et
Skib paa Rejsen bjærger noget, skal Bjærgelønnen
herfor først anvendes til Dækning af den
Skade, som B. har foraarsaget paa Skib ell.
Ladning. I øvrigt fordeles Lønnen saaledes, at
Rederen faar 2/3 deraf, hvis det bjærgende Skib
er et Dampskib, men 1/2, hvis det er et
Sejlskib, og Resten deles lige imellem Skipperen
og Mandskabet, hvis Parter atter bestemmes i
Forhold til enhvers Hyre. At Rederen faar
Andel i Bjærgelønnen, beror jo paa, at B. er
udført lige saavel ved hans Skib som ved
Besætningens Ekstraarbejde; at hans Andel bliver saa
stor, maa begrundes i, at hans Skib ofte løber
en Risiko ved at benyttes til B., og at stort
Tab og Ansvar kan paaføres Rederen ved B.,
navnlig ved deri Forsinkelse af Rejsen, som den
ofte medfører. Skipperens i Forhold til hans
Ekstraarbejde forholdsvis saa store Andel
retfærdiggøres ved, at han bærer Ansvar for, at
Bjærgningsforsøget gøres. Kun ved Bjærgningsskibe
kan Besætningen paa Forhaand gyldig
gaa ind paa, at den skal nøjes med en mindre
Andel i mulig fremtidig Bjærgeløn. Bjærgerne
har for deres Krav paa Bjærgeløn Søpanteret
(s. d.) i det Bjærgede. Ved Bryssel-Konv. §
10 er indført en Forældelsesfrist (i Alm. to
Aar) for de af B. udspringende Krav.
V. B.
Bjærgnings-Entreprise [-aŋtər↱pri.sə], et
Selskab, der beskæftiger sig med Bjærgning af
strandede Skibe og disses Ladninger samt i
det hele taget yder Assistance til Skibe, der er
stedte i Nød, f. Eks. ved Havari i Søen, i
Ildebrandstilfælde, under Isforhold ell. lgn. Til disse
Formaal holdes et Antal særligt udrustede
Bjærgningsdampere, fordelte paa passende
Stationer inden for den Rayon, hvor vedk. B.
driver sin Virksomhed, rede til Afgang med kort
Varsel, saa snart deres Hjælp paakræves.
Bjærgningsdamperne er mindre Dampere med
kraftig Maskine, indrettede til Slæbning og
Bugsering under alle Forhold og forsynede med
transportable Pumper, Sprøjter, Tætnings- og
Bjærgningsmateriel. Iblandt Besætningen, der
bestaar af specielt uddannede Folk, findes en
ell. fl. Dykkere.
Alle større Bjærgningsselskaber er nu
Aktieselskaber. Det ældste eksisterende Selskab af
denne Art er det danske »Em. Z. Svitzer’s« B.,
som stiftedes allerede 1833 som et Interessentskab
og senere gik over til et Aktieselskab.
Selskabet indtager en førende Stilling inden for sit
specielle Omraade og driver en udstrakt
Bjærgningsvirksomhed ikke alene i danske Farvande,
men ogsaa paa Island, den vesteuropæiske
Atlanterhavskyst, i Middelhavet og det Røde Hav.
Af mere kendte udenlandske Bjærgningsselskaber
kan nævnes det sv. »Neptun-Bolag«, der
har sit Domicil i Sthlm, det tyske »Nordischer
Bergungs Verein« i Hamburg samt det
nystiftede »Norsk Bjergnings-Kompagni« i Kria, hvis
Virkefelt strækker sig over hele den norske
Kyst og Kysterne af det Hvide Hav.
C. E. Silfverberg.
bjært, Tillægsord i Dansk, Svensk og Norsk
(oldn. bjartr), nu forældet, ɔ: blank, klar,
straalende. Har spillet en stor Rolle i den
germanske Folkestammes poetiske Ordforraad; deraf
er dannet Birting = Hjelm ell. Sværd (jfr
Birtingsbad) og Birtingsborg (s. d.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
