Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodkar (hertil en farvetrykt Tavle)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet den kommer op bag højre Kæbevinkel,
deler den sig igen i to Grene — den ydre
Halspulsaare (Art. carotis externa), der
forsyner Struben og hele den ydre Del af
Hovedet og Mundhulen med B., og den indre
Halspulsaare (Art. carotis interna), der
væsentlig forgrener sig i Hjernen.
Armpulsaaren løber først under
Nøglebenet og afgiver her en kraftig Stamme, der
løber op langs Hvirvelsøjlens Legemer til
Hjernens Underflade; dernæst gaar den gennem
Akselhulen ned paa den indvendige Side af
Armen, hvor den let føles i Renden mellem
Musklerne og let kan sammentrykkes mod
Benet (Standsning af Pulsaareblødninger paa
Armen). Lige neden for Albubøjningen deler den
sig saa i to Hovedgrene
Underarm-Tommelpulsaaren (Arteria radialis) og
Underarm-Lillefingerpulsaaren
(Arteria ulnaris). Den første ligger temmelig
overfladisk og kan let føles paa Tommelfingersiden,
lige over Haandledet; den hviler her paa
Spolebenet og benyttes sædvanligt til at føle Pulsen
paa; den sidste ligger dybere i Musklerne;
begge forsyner Armen og Haanden med Blod.
— Vi vender tilbage til den store Kroppulsaares
Bue. Straks efter Afgivelsen af den fælles
Arm-Halspulsaare afgiver den en Gren, som, uagtet
den ikke udspringer paa samme Maade, dog
fuldstændig svarer til den store Halspulsaare
paa højre Side: venstre store
Halspulsaare, der har netop samme Forløb og
Fordeling som højre, — og straks derefter
igen en Gren, venstre Armpulsaare,
der paa sin Side, i Forløb og Fordeling,
fuldstændig svarer til højre Armpulsaare. Derpaa
afgives i Brysthulen en Række
Ribbenspulsaarer til begge Sider, og, efter at være gaaet
gennem Mellemgulvet, to store Stammer; den
øverste (Art. coeliaca) fører B. til Bughulens
store Kirtler, Leveren, Milten, Bugspytkirtlen
og Mavesækken, den nederste (Arteria meseraica
sup.) til Tarmene. Efter endnu at have
bemærket, at den afgiver Nyrepulsaarerne
(Arteriæ renales), een til hver Nyre, og nogle
mindre Grene til Indvoldene, er vi naaede til
den øverste Rand af Bækkenet, hvor den deler
sig i de to store Bækkenpulsaarer
(Art. iliacæ communes). Disse forløber
fuldstændig symmetriske, deler sig midt i
Bækkenet i den indre (Art. iliaca interna) og
ydre Bækkenpulsaare (Art. iliaca
externa). Den første forsyner Bækkenet og dets
Organer med Blod, den sidste gaar midt i Lysken,
hvor den let føles og kan sammentrykkes mod
Bækkenbenet, ned paa Laaret, hvor den først
gaar paa den forreste indre Flade som
Laarpulsaaren (Art. femoralis), derpaa
gennemborer Musklerne paa Laarets indre Side
og gaar ind i Knæhasen, hvor den kaldes
Knæpulsaaren (Art. poplitea). Lige neden for
Knæleddet deler den sig i to Grene, en, der
vedbliver at løbe paa Læggens Bagflade,
bageste Lægpulsaare (Art. tibialis postica),
og en, der buer sig frem til Forfladen,
forreste Lægpulsaare (Art. tibialis antica).
Begge fortsætter sig ned paa Foden og forsyner
denne og Læggen med Blod.
De store Pulsaarer er stærke Rør, med
temmelig stive Vægge. Vidden er højst forsk: Aorta
er c. 28 mm i Diameter, Armpulsaaren c. 9
mm o. s. v. Jo mindre Pulsaarernes
Gennemsnit bliver, desto blødere og mere elastiske
bliver Væggene. Væggene bestaar af tre Lag,
inderst et tyndt elastisk Lag (Intima), i
Midten et Muskellag (glatte Muskelfibre, ordnede
ringformet, Media), yderst igen et
Bindevævslag (Externa), der i store Pulsaarer indeholder
enkelte længdeløbende Muskelfibre. I de
mindste Pulsaarer forsvinder Muskellaget, og
Pulsaarerne gaar til sidst jævnt og umærkeligt over
i fine Rør, hvis Vægge i Virkeligheden kun
bestaar af et enkelt Cellelag.
Det er Haarkarrene, Kapillærerne.
Disse er mikroskopisk smaa, Vidden kun c. 1/100
mm. De løber sammen og skilles for atter at
løbe sammen i et uendelig fint Maskeværk, der
omslutter Legemets Celler, og samler sig til
sidst til større Kar. Det er Venerne,
Blodaarerne.
Venerne forløber til Dels i de samme Baner
som Pulsaarerne, dels lige under Huden, saa
at de er synlige som blaa Strenge. Fra Benene
samler de sig til to store Kar, der følger
Bækkenpulsaarerne opad og løber sammen der,
hvor disse deler sig, ved den øverste Rand af
Bækkenet, og gaar nu som en enkelt, mægtig
Stamme, Kroppens nedre Hulvene
(Vena cava inferior), der udmunder i Hjertets
og efter at have optaget de Vener, som fører
Blodet fra Indvoldene — Tarm, Lever, Nyrer
o. s. v. — munder den ud i Hjertets højre
Forkammer. Haarkarrene fra Hovedet og
Halsen samler sig
væsentlig i to store
Venestammer, store
Halsvene (Vena
jugularis), een paa hver
Side af Luftrøret, der
atter løber sammen
med Armvenerne
(Vena subclavia), —
der samler alle
Armens Vener i sig —,
til en kort, tyk
Hals-Armvene (Vena
anonyma), een paa hver
Side, der til sidst, bag
første Ribben, løber
sammen til en enkelt
Stamme, Kroppens øvre Hulvene
(Vena cava superior), der udmunder i Hjertets
højre Forkammer, ved Siden af Kroppens nedre
Hulvene. Venernes Vægge er langt tyndere end
Pulsaarernes og bestaar hovedsageligt af
Bindevæv. I store Veners Vægge findes ogsaa
Muskelstrøg, som særlig løber paa langs. I
Venerne findes lommeformede Klapper, der
vender saaledes, at de forhindrer Blodet fra
at løbe fra Hjertet og de store Vener mod
Haarkarrene (den forkerte Vej). I de store
Venestammer findes ingen Klapper, og begge
Hulvener munder fuldstændig aabent ind i højre
Forkammer.
Lungernes B. Fra højre Hjertekammer
udspringer den store Lungepulsaare
 |
| Blodaare (Vene) med Klapper. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
