Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodskam - Blodskud (tysk Hexenschuss) se Hold. - Blodskyld, den for udøst Blod forskyldte Straf. - Blodslægtskab, se Blod (i Retssproget) og Slægtskab. - Blodsne, se Blodregn. - Blodspat er et Lægmands-Udtryk - Blodspytning (Hæmoptysis), Opbringelse ved Hoste af Blod fra Brystorganerne - Blodstandsning (Hæmostase), enhver Foranstaltning til at bringe en Blødning til at ophøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne uheldige Situation, medens manglende
Slægtskab oftest giver den Krydsning mellem
Individer af forsk. Anlæg, som kan fjerne det
givne sygelige Anlæg og regenerere Slægten.
I ældre Tid, i kanonisk Ret, var i bredt
Omfang (indtil »fjerde Grad«) Slægtskab og
Svogerskab en Ægteskabshindring, foruden at der
dannedes kunstige Slægtskabshindringer, f. Eks.
mellem en Person og hans Daabsfaddere.
Udviklingen i alle Lande betegner en stadig
Indskrænkning af Forbudene. Overalt har man
i Nutiden forbudt Ægteskab mellem Slægtninge
i lige Linie (Forældre-Børn o. s. v.) og mellem
Hel- og Halvsøskende, samt mellem
Ægteskabsbesvogrede i lige Linie (Stif- og Svigerforældre
og -Børn, ikke f. Eks. Svigerforældre og deres
Svigerbørns Afkom af tidligere Ægteskab).
Endvidere er i Sverige o. m. a. Lande (f. Eks.
Frankrig, England, Østerrig og Schweiz, men
ikke Tyskland) Ægteskab forbudt mellem den
ene af to Søskende og den andens Afkom. I
Danmark og Norge gælder det dog kun i
Forholdet Tante og Nevø, ikke Onkel og Niece, og
kun som et Forbud, hvorfra der kan
dispenseres ved Bevilling (gennem Justitsministeriet).
I det skandinaviske Ægteskabslovforslag af 1913
foreslaas det, at den sv. Regel skal gælde ogsaa
i Danmark og Norge, men som dispensabel,
idet Myndighederne hver Gang skal prøve, om
ikke særegne fælles Sygdomsspirer er til Stede.
Nogle Lande gaar videre; Østerrig og Ungarn
forbyder f. Eks. Ægteskab mellem
Søskendebørn; Danmark og Norge mellem besvogrede
i ulige Sidelinie, hvor Kvinden staar
Stamfaderen (-moderen) nærmest, og — efter
Moselovens Forbillede — endog mellem en Mand
og hans Broders Enke, begge Dele
dispensabelt. Norden og f. Eks. tysk Ret stiller det
gennem Ægteskab begrundede Svogerskab lige
med det gennem illegitimt Forhold begrundede.
Men alle disse videregaaende Forbud, som de
fleste øvrige Lande i Nutiden har afskaffet,
synes at burde falde bort, hvilket ogsaa er
foreslaaet i Ægteskabslovforslaget af 1913. Thi de
er kun Reminiscenser fra den kanoniske Ret og
virker, overalt hvor Dispensation kan gives,
egl. kun som forhalende Vielsen og voldende
Udgifter, idet den Regel er gældende hos os,
og gennemgaaende andet Steds, at hvor
Dispensation kan gives, er et uden denne indgaaet
Ægteskab ikke ugyldigt, saaledes som hvor
Forbudet er ubetinget.
Forbudets Overholdelse søges i første Linie
opretholdt derved, at den, som vier Parterne,
skal paase, at der ingen saadan
Ægteskabshindring foreligger. Endvidere har man i de
fleste Lande opstillet endog strenge Straffe for
den, som alligevel indgaar det ubetinget
forbudne Ægteskab ell. fortsætter det, hvor det
var indgaaet godtroende, og kun enkelte Lande,
f. Eks. indtil den nyeste Tid England, kender
her ingen Straf. Uberettiget Indgaaelse af
dispensabelt forbudt Ægteskab er undergivet en
lempelig Ordenstraf. Desuden straffer de nord.
Straffelove — den nyeste norske af 1902 dog i
formindsket Omfang — med tilsvarende Straf
dem, som i de samme Tilfælde uden
Ægteskab har kønslig Omgang; men adskillige
Lande, f. Eks. Frankrig, Belgien, Holland og
England, kender dog ikke til Straf i disse
sidste Tilfælde. Det er ogsaa tvivlsomt, om Straf,
saavel her, som hvor Ægteskab tilsniges, er
paa sin Plads. I Hovedsagen tiltrænger disse
Forhold kun den alm. etiske Opfattelse for at
respekteres, og svigter denne, hjælper
Straffetruslen kun lidet. Men vedblivende kan for
de mere graverende Tilfælde Straffens
Berettigelse dog ikke helt benægtes, idet den tjener
som et af Midlerne til i Samfundene at
opretholde den dybe etiske Misbilligelse af og den
følelsesmæssige uvilkaarlige Afsky for disse
Handlinger. I hvert Fald synes den Opfattelse
at udbrede sig, at alle Svogerskabstilfældene bør
undtages fra egl. Straf, ligesom at Svogerskab
som Ægteskabsforbud bør begrænses og gøres
dispensabelt, hvor det vedblivende opretholdes.
(Litt.: Bentzon, »Familieret«, S. 45 ff. [§
11] og Motiverne til de skandinaviske
Ægteskabslovforslag af 1913, danske Motiver, Side
76 ff. [§§ 12—14]).
V. B.
Blodskud (tysk Hexenschuss) se Hold.
Blodskyld, den for udøst Blod forskyldte
Straf.
Blodslægtskab, se Blod (i Retssproget) og
Slægtskab.
Blodsne, se Blodregn.
Blodspat er et Lægmands-Udtryk, som
stammer fra en Tid, da man satte den indvendige
Hudblodaares (»Aaren«’s) Leje paa Bagbenet
hos Hesten i Forbindelse med Spat-Lidelsen
hos dette Dyr; det refererer til den Tro, at
Spathaltheden i visse Tilfælde skyldes »Aaren«’s
Tryk paa den indvendige forreste Side af
Haseledet. Man foretog under saadanne
Omstændigheder en »B.-Operation«, som bestod i
Underbinding og Overskæring af Aaren oven for og
neden for Hasen (»Aarekortning«).
G. S.
Blodspytning (Hæmoptysis), Opbringelse ved
Hoste af Blod fra Brystorganerne, kan være
ubetydelig ell. meget rigelig (Blodstyrtning) og
da ofte dødelig. Aarsagen er forsk., hyppigst en
tuberkuløs Lidelse af Lungerne, hvorfor ogsaa
B. udgør et for Diagnosen af Lungetuberkulose
vigtigt Symptom; men B. kan ogsaa findes ved
andre Brystaffektioner, f. Eks. Lungebetændelse,
meget stærke Anfald af Hoste (Kighoste,
Astma) ell. ved Hjertesygdomme (Lungeinfarkt)
og behøver ikke altid at hidrøre fra
Aandedrætsorganerne (Bristning af et Naboorgan ind
til Luftvejene). Fra Blodbrækning, hvormed
den let forveksles, adskiller B. sig især ved
Blodets lysere Farve, dets skummende
Udseende, den ledsagende Hoste og andre
samtidige Symptomer paa Lungelidelse. B.’s
Behandling fordrer først og fremmest Ro, derfor
Sengeleje, Opium, Morfin til Standsning af
Hosten, dernæst Anvendelse af Kulde (Is paa
Brystet og i Munden) og blodstillende Midler,
hvortil kan benyttes Kogsalt, 1 Spiseskefuld
opløst i 1/5 l Vand, som tages spiseskefuldvis.
(A. F.). H. I. B.
Blodstandsning (Hæmostase), enhver
Foranstaltning til at bringe en Blødning til at
ophøre. B. opnaas dels ved at paavirke selve
det blødende Sted lokalt, dels ved at give
Patienten Lægemidler, der ved at virke paa hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
