Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bod anvendes i den kirkelige Sprogbrug som Betegnelse for Menneskets Brud med Synden - Bodden er Navnet paa en Række lavvandede Strandsøer og Bugter, som afsættes af Østersøen - Bodding, Paul Olaf, norsk Missionær, Sprogforsker og Etnograf, (1865- ) - Bode, en 160 km lang Biflod til Saales venstre Bred - Bode, Johann Elert, tysk Astronom (1747-1826) - Bode, Johann Joachim Christoph, tysk Oversætter (1730-93)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Kosterne og derfor var fældet ved Nævn,
Igæld og Tvigæld ɔ: Erstatning for de stjaalne
Ting samt det dobbelte af dens Værdi som B.
Helt uden for det alm. Bødesystem stod 40
Marksboden. Med denne B. straffedes
saadanne Forbrydelser, der indeholdt et Brud paa en
særlig Fred, f. Eks. Saar ell. Slag paa Tinge
ell. i Kirke, men som dog ikke var af saa
grov en Karakter, at de som f. Eks. Drab paa
Tinge ell. i Kirke var usonlige med B. og derfor
straffedes som Ubodemaal. B. til Kongen var
enten 3 Mark ell. 40 Mark. B. var 3 Mark,
hvor B. til den Private var 3 Mark ell. et
Multiplum af 3, og 40 Mark, hvor B. til den
Private var 40 Mark. Til 3 Marksboden ved Drab
(Blodvide) føjedes efter enkelte Love en
særlig Ydelse til Kongen, Fredkøbet, hvis
Størrelse angives forsk., men som vistnok senere
hen var 9 Mark. Den 12 Marksbod, Tegngæld,
som nævnes i J. L. 11—13, er rimeligvis
fremkommet ved Sammenlægning af Blodviden og
Fredkøbet. — Hvor der alene svaredes B. til
den Private, var Paatalen altid privat. Hvor
der tillige svaredes B. til Samfundet, var
Paatalen dog ikke derfor ubetinget offentlig. Den
offentlige B. kunde først indtales, naar den
Skyldige var fældet i den private Sag. Saaledes
var Forholdet i alt Fald paa Sjælland. Senere
faar det Offentlige Ret til at fortsætte en Sag,
som den Private har anlagt, men atter
frafaldet, samt til at paatale en Sag, naar en Art
Anklagejury havde godkendt Sigtelsen.
Endelig blev det i enkelte Tilfælde gjort til en Pligt
for den Private at paatale, ligesom der
indrømmedes det Offentlige en vis alm. subsidiær
Paataleret. I Tidens Løb bliver saa de fl.
Forfølgninger sammensmeltede til een. — B.
udredes paa Provinsiallovenes Tid i Alm. i Penge.
Enkelte Udtryk i Lovene viser dog, at den gl.
germanske Skik at betale B. med Varer,
navnlig med Klæde, Vadmel (oldnord. váðmál, frisisk
wede) ell. Kvæg, endnu ikke helt var gaaet af
Brug. (Litt.: I. L. A.
Kolderup-Rosenvinge, »Grundrids af den danske
Retshistorie«, S. 272 ff.; Chr. L. E. Stemann, »Den
danske Retshistorie«, S. 572 ff.; Henning
Matzen, »Den danske Retshistorie. Offentlig
Ret« III, S. 1 ff.; Heinrich Brunner,
»Deutsche Rechtsgeschichte« I, 2. S. 221 ff., II
S. 612). Om den nu gældende Ret, se
Bødestraffe.
C. W. W.
Bodden [↱bådən] er Navnet paa en Række
lavvandede Strandsøer og Bugter, som afsættes
af Østersøen paa det vestlige Pommerns og
Rügens Kyster. Ved Mecklenburgs Grænse
begynder en Række Strandsøer, Saaler-,
Bodtstedter- og Grabower B., som skiller
Halvøen Darss og Øen Zingst fra Fastlandet.
Paa Vestsiden af Rügen afsættes Kubitzer
B. mellem Rügen, Øen Ummanz og Fastlandet.
I den nordøstlige Del af Rügen skiller
Jasmunder B. de to Halvøer Wittow og
Jasmund fra det Indre af Øen. Mellem Rügen og
Fastlandet ligger Rügensche-B., hvis
sydlige Del kaldes Greifswalder B.; der er
440 km2 og har i Midten en Dybde af 6 m.
G. Ht.
Bodding, Paul Olaf, norsk Missionær,
Sprogforsker og Etnograf, f. 2. Novbr 1865 i
Gjøvik, blev cand. theol. 1889 og rejste s. A. til
Santalistan, hvor han som Missionspræst kort
efter blev Bestyrer af Stationen Mohulpahari.
Efter Biskop Skrefrud’s Død (1910) har B.
indtaget den ledende Stilling inden den norske
Missionsvirksomhed i Santalistan. B. tilegnede
sig hurtig med stor Grundighed dette Lands
Sprog, fuldførte den af Skrefsrud paabegyndte
Oversættelse af det ny Test., der forelaa
fuldstændig 1906, hvorefter han saa godt som alene
oversatte det gl. Test., saaledes at den hele
Bibel forelaa trykt i Santalistan-Sproget 1915.
Et betydeligt Arbejde har han desuden nedlagt
i en større Ordbog over dette Sprog, i hvilket
han ogsaa bl. a. har skrevet en Troslære Kuh’li
puthi (1899). Sammen med Prof. Sten Konow
har han deltaget i Udarbejdelsen af det paa
offentlig Foranstaltning udgivne store Værk:
Lingvistic Survey of India. Vol. IV. Munda and
Dravidian Languages (1907), ligesom han har
bidraget med en Række Afh. om ind. Etnografi
til Journal of the Asiatic Society of Bengal
(1898 flg.) og i det norske geogr. Selskabs
»Aarbog«, Bd XI og XII (1900—01). B. har paa
sine omfattende Rejser i Santalistan o. a. ind.
Lande foretaget omfattende Indsamlinger af
etnogr. og arkæol. Genstande, hvoraf en stor
Del af ham er skænket til det etnogr. Museum
i Kria. B. sidder ogsaa inde med et betydeligt
Materiale af ind. Folklore. Han blev 1893
Medlem af Asiatic Society of Bengal, 1904 af
Videnskabsselskabet i Kria og 1907 livsvarigt Medlem
af The British and Foreign Bible Society.
K. V. H.
Bode [↱bo.də], en 160 km lang Biflod til
Saales venstre Bred. Den udspringer paa
Harzen (Brocken) og falder i Saale ved Nienburg i
Anhalt.
Bode [↱bo.də], Johann Elert, tysk Astronom
(1747—1826), blev 1772 Astronom ved
Akademiet i Berlin, 1782 Medlem af samme og var
1786—1825 Direktør for Observatoriet i Berlin.
1774 grundede han »Astronomisches Jahrbuch«,
som han redigerede 1776—1829 (54 Bd,
1774—1826) tillige med 4 Supplementbind
(1793—1908), og som senere blev fortsat af Encke
under Navnet »Berliner Astronomisches
Jahrbuch«, der fremdeles udgives hvert Aar. Af
hans talrige Publikationer fremhæves:
»Anleitung zur Kenntniss des gestirnten Himmels«
(1768, 11. Opl., udg. af Bremiker 1858);
Uranographia (1801, 2. Opl. 1818), der foruden
Stjernekort indeholder Fortegnelse og Beskrivelse af
17240 Stjerner, omtr. 12000 Stjerner mere end
de tidligere Kort; B. var den første, der
erkendte det af Piazzi fundne Himmellegeme
som en Planet (Ceres).
J. Fr. S.
Bode [↱bo.də], Johann Joachim
Christoph, tysk Oversætter (1730—93), stammede
fra smaa Kaar, Faderen var Daglejer, selv
vogtede han Kreaturer som Dreng, men han
naaede 15 Aar gl at komme i Lære hos
Stabsmusikanten i Braunschweig og blev Hoboist i
Hæren. Senere rejste han til Hamburg, hvor
han blev Lærer i Sprog og Musik, oversatte fr.
og eng. Skuespil for Teatret, blev Redaktør
(1762—63) af »Der Hamburgische
Korrespondent« og aabnede endelig sammen med Lessing
en Boghandel, ja grundede for egen Regning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
