Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogbinderi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haandtag. Fremstillingen af det
marmorerede Snit er forbundet med en Del
Vanskelighed og fordrer megen Øvelse, for at det
skal blive kønt; Fremgangsmaaden er flg.: I
Bunden af en Blikkasse fyldes det saakaldte
Grundvand, der bestaar af Tragantslim eller
Karragenmosslim, og herpaa stænkes med en
Pensel de med fortyndet Alkohol og
lidt Oksegalde udrevne Farver.
Ovenpaa dette stænkes til sidst noget med
Vand fortyndet Oksegalde, og herved
vil Farverne ordne sig til en
marmoragtig Grund, ned i hvilken Snittene
forsigtig dyppes. Til Frembringelse af
det bekendte Kammarmor
paastænkes Farverne paa samme Maade;
men Fordelingen sker ikke ved en
sidste Paastænkning af Oksegalde,
men ved at man med en Naal eller
Pind trækker en Mængde Streger i
Farvelaget paa tværs af Kassen. Med
en Kam dannet af Pap og
Knappenaale, stryger man derpaa i
Farvelaget een Gang paa langs af Kassen,
hvorved de fjederagtige Tegninger
fremkommer, idet disse bliver desto
spidsere, jo hurtigere Kammen
trækkes. Ved at benytte en Kam med to
Rækker Tænder og bevæge denne i
Ziksak frembringer man det saakaldte
Paafuglemarmor. Skal Snittet forgyldes,
sættes Bogen i Presse, skrabes
omhyggelig med en Ziehklinge, og der paastryges
en Blanding af Æggehvide og Bolus, som
tørres og børstes blank. Derefter
paastryges en tynd Æggehvide, og medens denne
endnu er vaad, paalægges Bladguldet og
glittes til sidst med Glittanden. Snittet udsmykkes
undertiden ved, at man paa fri Haand med
Punsler o. l. frembringer fordybede Tegninger
deri, det saakaldte ciselerede Snit. Naar
Snittet er færdigt, paasættes Kapitaltøjet
ɔ: de, sædvanlig stribede Tøjstykker, der som
Regel findes foroven og forneden ved Ryggen,
og som tjener baade til Forstærkning af denne
og til Pynt, hvorefter der til yderligere
Styrkning af Ryggen paaklistres et Lag Papir af en
saadan Bredde, at det til hver Side har et
lille Fremspring, hvormed det kan befæstes
indvendig til Bindets Sider. Man skrider
derpaa til Ansætningen ɔ: Færdiggørelsen af
det raa Bind ved Anbringelsen af Papsiderne,
hvilket sker ved, at man stryger Lim paa
Rygpapirets Fremspring og paa Enderne af
»Bindene«, paalægger Papsiderne og lægger det
hele i Presse. Siderne er enten i Forvejen
skaarne til i en Beskæremaskine, ell. de
tiiskæres efter Udtagelse af Pressen efter en
Falslineal. Man klistrer derefter Skind ell. Papir
paa Løsryggen, der bestaar af tyndt Pap (den
»gøres i Læder«), og den og Hjørnerne
paasættes, undertiden efter at Papbindets Hjørner
er afrundede i en særlig Maskine ell. paa fri
Haand. Der paasættes Papir, Tøj, Læder ell.
andet paa Siderne, og endelig klistres
Forsatspapiret fast invendig paa Sidepappet (man
»anpapper«), hvorefter Indbindingen er færdig.
Ved ophævede Bind er Ryggen, inden den gøres
i Læder, forsynet med de nødvendige
Papstrimler. Det er en Selvfølge, at de nævnte Arbejder
ved de forsk. Slags Bind kan udføres i noget
forsk. Orden; men som Regel følges den her
nævnte. Skindet i Ryggen og Hjørnerne farves
dernæst, grunderes med en Blanding af
Gelatine og Æggehvide, og efter Tørring
paatrykkes Forgyldningen med varme Stempler, der
gør Grunden klæbende og saaledes bevirker en
Befæstelse af Guldet paa de rigtige Steder. De
Stempler, der frembringer Linier over hele
Ryggens Bredde, kaldes Fileter; de, der
frembringer de enkeltstaaende Ornamenter,
kaldes Stempler. Foruden den nævnte Grund
for Forgyldningen bruges ogsaa talrige
»Forgylderpulvere« og »Forgylderpomader«, der
alle bliver klæbrige ved Varmen. Til
Paatrykning af Titler o. l. bruges saakaldte
Skriftkasser, i hvilke Bogstaverne nedsættes og
fastskrues. Rammer og Linier paa Bindets Sider
paatrykkes med konvekse Fileter ell. med
Ruller, som Regel forsynede med en Indskæring,
der danner en Vinkel paa 45° med Rullens
Sider, til Fremstilling af Rammens Hjørner
(se Fig. 6). Til Frembringelse af større,
forgyldte Ornamenter, navnlig paa
Siderne, benyttes
Forgylderpresser (Fig. 7), i hvilke Stemplet, til hvis
løse Underside Formen befæstes, kan
opvarmes ved Gas. Angaaende
Anvendelsen af Farvetryk, s. d.
Den her beskrevne Teknik ændres
og simplificeres noget ved de forsk.
Slags Indbinding. Ved
Omslagshæftning bliver de enkelte Ark
som Regel løst sammensyede og
indlagte i et Omslag, der limes fast til
Ryggen. Ved stiv Hæftning
beklædes Siderne med Pap, og
Papbind med Shirtingsryg faar,
som Navnet antyder, en
Rygbeklædning af Shirting. Vælskbind har
Skind paa Ryg og Hjørner,
Franskbind har Ryg og Hjørner af Chagrin
ell. Kalveskind og Siderne beklædte
med Papir; Chagrinsbind er
helt beklædte med Chagrin. Foruden
de nævnte almindeligst benyttede
Materialier kan selvfølgelig mange andre
finde Anvendelse. En noget særlig
Teknik benyttes ved Indbinding af
Forretningsbøger, idet disse dels
forlanger et meget stærkt Bind, hvilket
opnaas ved Anvendelsen af særlig stærke
Materialier, dels i høj Grad skal have
den Egenskab at »slaa sig fladt op«,
for at man let skal kunne skrive helt inde ved
Bladenes Ryglinie. Dette opnaas ved at gøre
Løsryggen meget stiv, idet den da i Opslaget
ligefrem tvinger den egl. Ryg til at knække
skarpt over og fremad paa Opslagsstedet,
hvorved Bladene falder fladt ud lige ind til
Ryggen. I dette Øjemed tildannes Løsryggen af en
Række Papirstrimler af forsk. Bredde, de
smallere i Midten og de bredere ud til Siden, ell.
Løsryggen dannes af et Stykke tykt og stift,
pergamentagtigt Skind (Tyskernes
»Sprungrücken«).
 |
| Fig. 5. Glittand. |
|
| Fig. 6. Filet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
