Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boghaandværk er en Fællesbetegnelse for de Haandværksgrene, der giver sig af med Frembringelsen af trykte Bøger - Boghandel, Udgivelse og Forhandling af litterære Arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Boghaandværk er en Fællesbetegnelse for
de Haandværksgrene, der giver sig af med
Frembringelsen af trykte Bøger, altsaa
væsentlig Bogtryk og Bogbinderi. I Danmark stiftedes
1888, efter Xylograf F. Hendriksen’s Initiativ,
Foreningen for B., der virker ved en
1892 oprettet Fagskole, ved Præmieopgaver,
Udstillinger, Foredrag og Udgivelsen af Skr samt
Tidsskriftet »Bogvennen«; den støttes af Staten
og har bidraget til at højne Kravene, hvad
hensigtsmæssig og smagfuld Udstyrelse af Bøger
angaar. I Norge stiftedes 1900 »Forening for
norsk Bogkunst« og s. A. i Sverige »Föreningen
för bokhandtverk«.
(E. G.). C. S. P.
Boghandel, Udgivelse og Forhandling af
litterære Arbejder. B. er Bindeleddet mellem
den forretningsmæssige og den aandelige
Virksomhed, der rører sig i Folket. Den deles i
Forlagsboghandel — Udgivelse af
Bøger, B.’s en gros Handel — og
Sortimentsboghandel — Bindeleddet mellem
Forlægger og Publikum, B.’s Detailhandel. Fælles for
begge disse Hovedafdelinger er
Kolportageboghandelen (s. d.). En særlig Gren
af Sortimentsboghandelen er
Antikvarboghandelen (s. d.).
Handel med Bøger kan forfølges langt
tilbage i Tiden. Da Læder, Papyrus og
Pergament afløser Sten og Træ som Materiale for
skriftlige Meddelelser, og disse fremtræder i
handelig Form, bliver de haandskrevne Ruller
og de sammenhæftede Blade egnede til
Forsendelse og derved til videre Udbredelse. I
Ægypten, hvor Bogen blev til som Særeje for
en snæver Kreds, var den dog ikke Genstand
for Handel, dette sker først i Grækenland med
dets udviklede Aandskultur, derfra udbreder
B. sig til Rom og følger nu og er afhængig af
Aandslivets Udvikling. Men først
Bogtrykkerkunsten skaber den egl. B. ved at gøre Bogen
til en Vare med ubegrænsede Salgsmuligheder.
De ældste Digtere og Talere foredrog deres
Aandsværker offentlig for at bevæge Tilhørerne
til at erhverve Afskrifter af deres Digte ell.
Taler. Afskriverne, scribes, var i
Virkeligheden de første Boghandlere og skaffede
Afskrifter paa Forlangende. Aristoteles ejede et
temmelig betydeligt Bibliotek, og Plato skal have
betalt 100 Miner (c. 7000 Kr.) for tre smaa
Afh. af Pythagoræeren Philolaus. Men i Alm.
var Priserne høje. Ved Grundlæggelsen af det
alexandrinske Bibliotek (c. 300 f. Kr.) blev der
udsendt bogkyndige Opkøbere, og Boghandlerne
i Athen skal ved den Lejlighed have gjort gode
Forretninger. I Rom, henimod Slutn. af
Republikken, blev det Mode at eje Bogsamlinger,
ofte for at give sig Skin af Lærdom, og denne
Mode gav B. Opsving. Boghandlerne (librarii
ell. bibliopolæ) havde deres Forretninger
(taberna librarii) i Nærheden af Forum, senere i
Vicus sandallarius. Foran Indgangen var
anbragt Fortegnelse over de Bøger, som var til
Salg, og paa Augustus’ Tid nævnes Brødrene
Socius, Horats’ Forlæggere, som store
Boghandlere. Afskrivningen besørgedes i Rom af
Slaver, i Grækenland af frie Mænd, Oplaget var
hyppigt 1000 Eksemplarer; Afskrivningen
foregik hurtigt, efter Diktat og af fl. samtidig, og
der anvendtes et Slags Forkortningssystem.
Afskrifter, som ønskedes særlig nøjagtige, blev
gennemgaaede og rettede af kyndige
Korrektører, og ofte føjedes Illustrationer til Teksten,
en Skik, som vistnok opr. skrev sig fra
Grækenland. Forfatterne fik intet Honorar af
Forlæggerne, men Afskrifter uden Forfatternes
Tilladelse betragtedes som en Usømmelighed.
Den rom. B. udstrakte sin Virksomhed ikke
blot til Provinsen, men til de fjerneste Dele af
det udstrakte Rige, indtil det vestromerske
Riges Undergang bringer det aandelige Samkvem
til Ophør og dermed tillige Handelen med
Aandsværker.
Udbredelsen af Kristendommen, som stiller
sig fjendtlig overfor den hedenske Aandskultur,
fremkalder vel en stigende Efterspørgsel efter
Afskrifter af Evangelierne o. a. Dele af den
hellige Skr., og senere efter Bøger til Kirkens
og Andagtsbøger til privat Brug, men
Afskrivningen af disse foregaar i Klostrene, og de
kostbare Pergamentshaandskrifter, som ofte
forsynes med Initialer og Billeder i Farver og
Guld, egner sig ikke for regelmæssig Handel,
de udveksles mellem Klostrene ell. udføres paa
Bestilling af Fyrster og enkelte Rigmænd.
Først Anvendelsen af Lærredspapiret, som
opfindes i 13. Aarh. ell. tidligere, gør det muligt
at fremstille billige Haandskrifter; en Handel
opstaar paa ny og Kunderne tilføres fra de
ny oprettede Universiteter. I St f. de tidligere
omrejsende Afskrivere bliver de Handlende
bosiddende (stationarii) og knyttes som
Funktionærer til Universiteterne. De sælger
sjældent de endnu sparsomme og derfor dyre
Haandskrifter, men udlejer dem til Studerende,
og der gives Bestemmelser for deres
Virksomhed.
I Beg. af 15. Aarh. udfolder Foreningen
»Brüder zum gemeinsamen Leben«, hvis
Hovedopgave var Ungdommens Undervisning og
Folkesprogets Benyttelse i Kirkerne, i
Nordtyskland en betydelig Virksomhed ved
Mangfoldiggørelse og Udbredelse af Bøger; senere drager
de sig Bogtrykkerkunsten til Nytte.
Nederlandene, som den Gang hørte til Tyskland, drev
livlig Haandskrifthandel; i Brügge, Gent og
Antwerpen fandtes Gilder, som omfattede
baade Forfærdigere og Forhandlere af
Haandskrifter. I Hagenau i Elsass fandtes en
formelig Haandskrift-Fabrik med Fordeling af
Arbejdet, ikke blot videnskabelige Værker paa
Latin, men ogsaa tyske Bøger, beregnede paa de
ulærde Klasser, og Folkebøger. Skolelæreren
Diebold Lauber (c. 1447) var Forretningsfører
for denne omfattende Virksomhed. I øvrigt
skaffer Lærerne i Tyskland sig en Bifortjeneste
ved at afskrive Haandskrifter, og hyppigt
opgiver de deres Embede for helt at ofre sig
for denne Opgave og besøger Markederne for
at skaffe Afsætning. Efterhaanden faar de
Konkurrenter i andre, som sysler med skriftlige
Arbejder, ogsaa Studenter optræder som
Forhandlere af Haandskrifter, særlig
videnskabelige, og udvikler det til en hel
Forlagsvirksomhed.
Det moderne Bogsalg opstaar dog fra og
med Bogtrykkerkunstens Opfindelse. De første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
