Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 587 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bojar (slav., af boi, Kamp) betyder Kriger, senere Adelsmand - Boje, se Bøje. - Bojer (Boji), et vidt udbredt keltisk Folkeslag - Bojer, Johan, norsk Forf., (1872- ) - Bojert, ældre Betegnelse for et mindre Fartøj af Jagtform - Bojesen, Ernst, dansk Forlægger, (1849- ) - Bojesen, Ernst Frederik Christian, dansk Filolog og Skolemand, (1803-1864)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klassenavnet for de fornemste Adelige, der stod ved
Fyrstens Side som hans Raad, hvis Samtykke
anførtes i alle Ukas’er: »Zaren har befalet det.
B. har billiget det«. Bojarværdigheden blev
aldrig arvelig; den erhvervedes af den enkelte,
og B.’s Rang afmaaltes efter den Alder, han
havde i Statens Tjeneste. Under svage Fyrster
var B.’s Indflydelse meget stor, kraftige Zarer
trængte den tilbage, og Peter den Store
berøvede B. al politisk Indflydelse. Den sidste
B., Fyrst Ivan Jurjevitsch Trubeckoi, døde 1750.
Ordet Barin, Herre, er en Sammendragning af
B., russ. Bojarin. — Ogsaa hos Rumænerne i
Donaulandene forekommer B. allerede i
Middelalderen; den høje Adel i Moldau kaldes
endnu saaledes, i Valakiet Boilader.
Kr. E.

Boje, se Bøje.

Bojer (Boji), et vidt udbredt keltisk
Folkeslag. En Del af dem trængte ind i Italien og
bosatte sig mellem Po og Apenninerne, hvor de
havde Bononia (Bologna) til Hovedstad. De blev
224 undertvungne af Romerne, men rejste sig
igen og sluttede sig til Hannibal; 191 tvang
Konsulen Scipio Nasica dem dog atter til
Lydighed og udryddede største Delen af deres
Adel. En anden Del af B. boede i Bøhmen
(Bojohemum), der har sit Navn efter dem; en
Skare af disse var det vistnok, som Cæsar 58
f. Kr. traf i Følge med Helvetierne.
Hovedmassen af dem blev et halvt Aarh. senere
undertvunget af Markomannerne under
Marbod.
Kr. E.

Bojer [bå↱ij_ər], Johan, norsk Forf., f. 6.
Marts 1872. B. voksede op i smaa Forhold, var
Fisker, Kontorist og senere Journalist og
debuterede 1895 som Forf. med en Del dramatiske
Studier og Bondelivsskildringer, som bar stærkt
Præg af litterære Forbilleder. Hans satiriske
Samfundsroman »Et Folketog« (1896) var et
energisk formet Angreb paa Politikens
altopslugende Herredømme over norske Bønders
Aandsliv. Romanerne »Den evige Krig« og
»Moder Lea« behandler lgn. Emner med meget
mindre Friskhed. Skuespillene »Theodora«
(1902) og »Brutus« (1904) røber, trods en vis
ydre Effektfuldhed, det tørt skeletagtige, som
næsten altid præger B.’s Psykologi. Rigere er
Fortællingen »En Pilgrimsgang« (1902) og
Romanen »Troens Magt« (1903). I den sidste har
B.’s største Evne, Sansen for klar og logisk
Komposition fundet et Emne, hvor den netop
passer: Udviklingen af, hvordan en Mand lyver
sig selv mere og mere ind i en Illusion, han
gerne vil tro. Det lidt tørt paradoksale i B.’s
Psykologi fører her, som i hans bedste Ting, til
interessante kunstneriske Resultater. B.’s
Mangel paa digterisk Frodighed viser sig bedst i
hans Eventyr, som let bliver sentimentale. De
senere Romaner »Vort Rige« (1911) og »Liv«
(1913) stod under »Troens Magt«, ligesom en
Dramatisering af denne sidste, som 1910
opførtes paa Nationalteatret, manglede Romanens
Anskuelighed. Senere Skuespil, det noget
sentimentale »Kærlighedens Øjne« og
Napoleonsskuespillet »Maria Walewska«, har, delvis med
Held, været opførte i Kbhvn og Sthlm.
E. S-n.

Bojert, ældre Betegnelse for et mindre Fartøj
af Jagtform. B. brugtes allerede i Christian
IV’s Tid, Benævnelsen ophørte i Beg. af 18.
Aarh. og afløstes derefter af Ordet Jagt eller
Smakke. B. brugtes hyppigst som Færgefartøj
i Bælterne samt mellem Kalundborg og
Aarhus. Boeijer [↱bu.j_ər] er nu i Holland
Benævnelsen paa en Yacht af den holl. brede
lavtgaaende Façon, med Sværd paa Siden, til at
forhindre Afdriften.

Boeijer.

C. F. S.

Bojesen, Ernst, dansk Forlægger, f. 23.
Febr 1849 i Sorø. B. lærte Boghandelen hos
Fr. Wöldike og etablerede sig 1872 sammen
med Chr. Thomsen under Firma Thomsen &
B. Kompagniskabet hævedes dog allerede 1878,
og B. startede nu for egen Regning en
Kunsthandel og et Kunstforlag, som fra 1889
udelukkende blev drevet som Forlagsboghandel.
Fra 1. Jan. 1896 overdrog B. sit Forlag til
Aktieselskabet Det nordiske Forlag (en
Sammenslutning af Ernst B.’s, P. G. Philipsen’s og Kgl.
Hof-Musikhandels Forlag). Dette Aktieselskab
sammensluttedes 1903 med Gyldendalske
Boghandels Forlag til Aktieselskabet Gyldendalske
Boghandel, Nordisk Forlag, hvoraf B. har
været Meddirektør, indtil han 1914 trak sig
tilbage til Privatlivet. B. har været en sjælden
foretagsom og idérig Forlægger, hvis
Virksomhed har sat sit Præg paa de sidste Decenniers
danske Forlagsvirksomhed. Det var B., der
(1883—88) startede den store, af Hans Tegner
illustrerede saakaldte Jubeludgave af Holberg’s
Komedier (senere udkommet i en Folkeudg.,
kaldet Tegner-Udg.). Det var ogsaa B., der
paabegyndte Udgivelsen af »Juleroser« og
»Oldfux« (nu »Blæksprutten«) og herved gav Stødet
til de senere saa talrige illustrerede Julehæfter.
B. udnævntes 1914 til Æresmedlem af Den
danske Boghandlerforening.
J. L. L.

Bojesen, Ernst Frederik Christian,
dansk Filolog og Skolemand, f. i Kbhvn 1803,
d. i Mentona 1864. B. blev 1820 Student fra
Borgerdydskolen i Kbhvn, tog 1824 teol.
Attestats, men virkede samtidig som Lærer i de
gl. Sprog ved Borgerdydskolen (til hvis Rektor,
M. Nielsen, han var nøje knyttet) og bestemte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>