Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boknfjord i Ryfylke Fogderi, den sydligste af Norges store vestlandske Fjorde - Bokn, Herred, Ryfylke Fogderi, Stavanger Amt - Bokser, tysk Hunderace, se Hunde. - Bokseropstanden, den i Europa gængse Betegnelse for en national, fremmedfjendtlig Bevægelse i Kina 1898-1901 - Boksning er en eng. Øvelse, »saa gl som det eng. Sprog«: Nævekamp - Bol, et fællesnordisk Ord, hvis opr. Bet. er beboet ell. dyrket Jordejendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mosterø, Rennesø, Finnø,
Stjernerø og Ombø. Man finder endnu en hel Del
Fjordnavne omtalt i Forbindelse med B., men
dette er Betegnelsen for Sundene mellem
Øerne, som alle har Navne, der ender paa -fjord.
M. H.
Bokn, Herred, Ryfylke Fogderi, Stavanger
Amt, (1910) 694 Indb., i det nordvestlige
Hjørne af den store Boknfjord, kun skilt fra
Karmøen ved det 2 km brede Karmsund, bestaar af
de 3 Øer Store Bokn, Lille Bokn og
Ognø samt en Del mindre Holme. Samtlige
Øer er bjergfulde og skovbare, dyrkbar Mark
findes væsentlig kun paa store Bokn, som er
mere kuperet og gennemskaaret af hinanden
krydsende mindre Dalfører. Hvor Jordbund
findes, er den ganske frugtbar, dog er næppe 10
% af det hele Areal under Dyrkning; noget
Kvægdrift drives, mest Faareavl, da Faarene
kan gaa ude Sommer og Vinter. I en af
Vaagerne blev den kendte Høvding Erling
Skjalgsøn paa Sole overfaldet og fældet af Olaf den
Hellige 1022. Gaardene er meget udstykkede;
større Brug findes ikke. Hovednæringen er
Fiskeri; især tidligere fandt en ikke saa liden
Udskibning af Hummer Sted. Antagen Indtægt
for 1910 udgjorde 96000 Kr og Formuen 529600
Kr. Herredets Areal er 47 km2, hvoraf 2 km2
Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Bokser, tysk Hunderace, se Hunde.
Bokseropstanden, den i Europa gængse
Betegnelse for en national, fremmedfjendtlig
Bevægelse i Kina, der 1898—99 opstod i Prov.
Sjantung og Tsjili, særlig efter Enkekejserinde
Tse-Hsi’s reaktionære Statskup Septbr 1898. En
af Hovedlederne var Sjantungs tidligere
Guvernør Liping-hung, der p. Gr. a. sin Lærdom og
Karakter ansaas for kungfutsiansk Vismand.
Han organiserede Kompagnier af dannede
Ynglinge; de indekserceredes af en Anfører, som de
skyldte ubetinget Lydighed. Sammenslutningen
kaldtes I-ho-tuan, »frivillig, national Forening«,
dens Maal var aabenlys Kamp mod de
fremmede Djævle og deres fordærvelige Indflydelse.
Stormagternes Havneforpagtninger (Port
Arthur, Wei-haiwei, Kiau-tsjou), Koncessioner og
Missionærer var ikke de mindst medvirkende
Aarsager til B.’s rivende Udbredelse. Maj 1899
saa Europæerne deres Øvelser og kaldte dem
boxerdrill, hvoraf Røret har faaet Navn.
Ungdommens politiske Fanatisme øgedes ved en Art
Mysterier med natlige Kultushandlinger og
liturgiske Sange, hvori Lederne indviede dem,
og hvorved de fik Tro paa at være usaarlige.
Deres Virksomhed viste sig hurtigt i Angreb
paa Missionærer, Jernbane- og
Telegrafarbejdere. Ved Hoffet fandt Bokserne ivrige
Fortalere bl. Mansjuprinserne, særlig den
reaktionære Prins Tuan, og de kejserlige Tropper fik
Ordre til ikke at skyde paa dem. Imidlertid
øgedes Uroen stadig, og Juni 1900 indsaa
Gesandterne i Peking, at de maatte hidkalde
Forstærkningstropper til Værn mod et muligt
Overfald. Samme Maaned brød Uvejret løs med
Mord og Plyndringer af Europæere alle Vegne.
20. Juni myrdedes den tyske Gesandt v.
Ketteler paa Vej til Tsung-li-jamen, og de
europæiske Legationer belejredes ikke blot af
Boksere, men ogsaa af kejserlige Tropper, idet
de europæiske Magters Beskydning af
Taku-Forterne gav Enkekejserinden Paaskud til at
gaa med til Kravet om Europæernes
Fordrivelse. Derimod var mange kin. Embedsmænd
mod B., saaledes Juan-sji-kai, Guvernør i
Sjantung, hvor han paa Trods af Regeringen lod
alle de Boksere, han kunde faa fat i, hænge ell.
nedhugge. Efter 8 Ugers haardnakket
Belejring befriedes Legationerne 14. Aug. af
Magternes Undsætningsekspedition, ledet af den russ.
General Lenevitsch. Peking blev delvis besat,
og Kejserfamilien flygtede hovedkulds til
Singanfu i Prov. Sjensi. Under
Fredsforhandlingerne i Peking med Prins Tsjing og
Li-hung-tsjang holdtes Peking stadig besat, og i
Vinteren og Foraaret 1901 udsendtes fl.
europæiske, især tyske, Straffeekspeditioner mod
Bokserne.
Ved Freden 7. Septbr 1901 maatte Kina
betale 450 Mill. Taels, love at straffe de skyldige
Embedsmænd, levende og døde — Prins Tuan
degraderedes og forvistes til Turkestan, 3
Stormænd maatte dræbe sig selv, 3 henrettedes —
og lade Boksersamfundene forbyde, endvidere
lade Legations-Kvarteret afspærre og forbyde
Indfødte at bo der, samt sløjfe Taku-Forterne
og sende Prins Tsjun til Berlin med
Undskyldning for Gesandtmordet.
F. de F.
Boksning er en eng. Øvelse, »saa gl som
det eng. Sprog«. B. kan oversættes ved
Nævekamp; den kender ikke andet Vaaben end
det, man altid har hos sig, den knyttede Næve.
Formaalet med B. er navnlig at udvikle Evnen
til Selvforsvar; den giver desuden en kraftig
Motion. B. er i Virkeligheden en Slags
Fægtning og har som alle Vaabenøvelser sine
bestemte Stød, Slag og Parader i Forbindelse
med Udfald og hastige Forflytninger i Skridt
ell. Spring. Det eneste Redskab, der bruges,
er de stærkt polstrede Boksehandsker, der gør
Stødene og Slagene ufarlige. Fra Midten af 18.
Aarh. blev B. til egl. »Kunst«, fandt Velyndere
ogsaa i de højere Klasser, fik Skoler,
»Professorer« og Litt. Det er ret alm., at den
dannede Englænder er vel øvet i Boksning, og de
eng. Bøller gaar helst af Vejen for den
Gentleman, de ser kan bokse. — I England og
Amerika holdes der store Konkurrencer i B. Men
international Anerkendelse som Idræt har den
ikke faaet. Den findes saaledes ikke ved
Nutidens olympiske Lege. Den har en Del Aar
været øvet ved Hærens Gymnastikskole i
Kbhvn; men det er ophørt. Det har skadet B.’s
Anseelse, at der, navnlig i Amerika, er blevet
holdt Kampe mellem professionelle Boksere,
der brugte bare Næver, hvad der gjorde
Kampene meget raa.
K. A. K.
Bol, et fællesnordisk Ord, hvis opr. Bet. er
beboet ell. dyrket Jordejendom
(Ordet er afledt af Verbet bo). Særlig brugtes
det i Bet.: saa megen Jord, som regnedes for
at udgøre en hel Gaard; af denne Bet.
forklares den Anvendelse, man i Danmark gjorde af
Ordet under Jordfællesskabets Tid, idet B.
brugtes som Regningsenhed dels ved
Fastsættelse af Skattebyrden, især Ledingspligten, dels
til Bestemmelse af, hvor stor Andel i Bymarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
