Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 608 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolværk kaldes en lodret ell. svagt hældende Væg, der tjener til at begrænse en - Bolværk (*c: den, der virker ondt), det Navn, hvorunder Odin drager til Jætten Suttung og raner Skjaldemjøden. - Bolværkspenge samt Pælepenge erlægges i Kjøbenhavn for Benyttelsen af Kbhvn's - Havnevæsens Bolværker - Boly, se Boli. - Bolyai, Johann, ung. Matematiker, (1802-1860) - Bolærene, en Række lave skovbevoksede Øer paa Vestsiden af Kristianiafjorden - Bom, af det tyske Baum, bruges ofte som en Betegnelse for en Valse - Bom er et Gymnastikredskab, opfundet af Tyskeren Gutsmuths

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træ-B., og sikrer dem heller ikke helt imod
de nævnte Angreb. Bortset herfra er Træ,
nedsænket helt i Vand, i Alm. saa godt som
uforgængeligt, men over Vandet raadner Træet
i Løbet af 20—25 Aar, hvorfor det bliver
nødvendigt at ombygge denne Del af B., d. v. s.
»B. sættes paa Fod«. Hjertepælene afskæres,
og oven paa Pælenes friske Ender tappes et
Fodstykke, hvori der atter tappes Stolper, der
foroven forsynes med Hammer. Bag ved
Stolperne anbringes en ny dobbelt Klædning af
vandrette Planker. Denne Væg maa i alle
Tilfælde forankres med indvendige Skraaankre,
som Regel af Jern. En saadan Fornyelse kan
gentages 1 à 2 Gange for hver 10 à 15 Aar. —
I de senere Aar har B. af Jernbeton (s. d.)
vundet stor Udbredelse over hele Verden. Paa
Fig. 3 ses en hyppigt i Danmark anvendt
Konstruktion.
Bolværksvæggen
bestaar af en tæt
Række
nedrammede Notpæle a, oven
paa hvilke er støbt
en noget tykkere
Væg b. Hele
Væggen forankres
gennem Anker-Bjælken c, anbragt for
hver 3—4 m
vinkelret paa
Bolværkslinien til en
Pælebuk, i hvilken de
to Pæle d og e
indgaar. En
Ejendommelighed ved
denne Konstruktion
er det
gennemgaaende Dæk g, der
ved gennem Strækbjælken f at overføre
Vægten af den oven paa Dækket hvilende
Jordmasse til Pælebukkene forøger B.’s
Stabilitet. For øvrigt udføres hele B. som et
eneste sammenhængende Legeme af Jernbeton.
Fordelene ved denne Konstruktion er: dets
Holdbarhed (d. v. s. saafremt Arbejdet er godt
udført, se Beton), dets Modstandsdygtighed
imod Pæleorme og Pælekrebs samt dets store
Stivhed. — I den sidste Tid er de saakaldte
Jernspunsvægge af Staal (se
Spunsvægge) komne frem her i Landet, medens
de allerede i adskillige Aar har været anvendte
i Tyskland og Amerika (U. S. A.). Saadanne
Vægge, der kan anvendes i Forbindelse med
ganske de samme Forankringer som ved
Træbolværker, synes, særlig efter Fremkomsten af
rationelt valsede Profiler, at have en Fremtid
for sig p. Gr. a. deres Holdbarhed og deres
Anvendelighed selv paa ret haard Bund, hvor
Træ- ell. Jernbetonpæle maaske vanskelig kan
nedrammes. Ogsaa Vægge af Støbejern
benyttes, men har dog ikke fundet saa stor
Anvendelse.
J. M.-P.

Fig. 3.

Bolværk (ɔ: den, der virker ondt), det Navn,
hvorunder Odin drager til Jætten Suttung og
raner Skjaldemjøden.
A. O.

Bolværkspenge samt Pælepenge
erlægges i Kjøbenhavn for Benyttelsen af Kbhvn’s
Havnevæsens Bolværker, Bøjer og Pæle efter
en af Indenrigsministeriet udfærdiget Takst, jfr
Bekendtgørelse af 28. Juli 1899. Herefter erlægger
alle maalte Fartøjer, der benytter Havnevæsenets
Bolværker, Bøjer og Pæle: dels a) 6 Øre pr t af
Skibets maalte Netto-Tonnage for hver
paabegyndt Maaned, dels b) 10 Øre pr t af Gods, der
losses ell. lades, medens Skibet ligger ved
Bolværk, og 5 Øre pr t af Gods, der losses ell.
lades, medens Skibet ligger ved Bøjer ell. Pæle.
Under hvert Ophold i Havnen kan den under
b) fastsatte Afgift, der beregnes efter
Toldvæsenets Bestuvningsreglement, dog ikke udgøre
mere end 10 Øre pr t af Netto-Tonnagen.
Henligger Skibet udelukkende ved Pæle og Bøjer,
kan Afgiften ikke udgøre mere end 5 Øre pr t.
Indtagning og Udlosning af Ballast er
afgiftsfri. Særlige Regler er givne for Dampskibe,
der gaar i regelmæssig Rutefart,
Stenfiskerbaade, Lægtere, Pramme, Bugserbaade, finske
Skibe, Lystfartøjer, Havariskibe m. fl., jfr
»Bestemmelser vedrørende Vareafgift, B. m. v. i
Kbhvn’s Havn, samlede af Kbhvn’s
Havneforvaltning, 1911«.
Fr. J.

Boly, se Boli.

Bolyai [↱bol_jåi], Johann, ung. Matematiker,
f. i Klausenburg 1802, d. i Maros-Vásárhely 1860.
Allerede som Dreng studerede B. under sin
Fader Wolfgang B.’s Vejledning Eukleides og
Euler og kom ved Faderens Forsøg paa at
bevise Parallelaksiomet ind paa den
ikke-euklidske Geometri. Sin Udvikling af denne, der er
uafhængig af Lobatschefskij’s, men støttet paa
de samme Forudsætninger, har han
offentliggjort i Appendix, scientiam spatii absolute veram
exhibens (1832). (Se Geometri og
Lobatschefskij).
Chr. C.

Bolærene, en Række lave skovbevoksede Øer
uden for Kysten af Nøtterø paa Vestsiden af
Kristianiafjorden. Der er godt Fiske og gode
Græsgange paa Øerne, hvor der bor en Del
Lodser og Fiskere. Paa det sydligste Skær,
Fuglehuk, er der bygget et Blinkfyr.
M. H.

Bom, af det tyske Baum, bruges ofte som
en Betegnelse for en Valse, f. Eks. i Væverier
Kædebommen, den Valse, paa hvilken
Kædetraadene er opviklede, Tøjbommen,
den Valse, paa hvilken det færdigvævede Stof
vikles op. Man taler derfor om Garnets ell.
Tøjets Opbomning ell. Bomning
ensbetydende med Opvikling.
K. M.

Bom er et Gymnastikredskab, opfundet af
Tyskeren Gutsmuths, der beskriver den i sin
Bog: »Gymnastik für die Jugend« (1793, S. 373
ff.). Hos ham, der kun tænker sig den anbragt
i det frie, bestaar den af en 4—5 m Planke,
der er fastgjort oven paa 2 i Jorden nedgravede
Støtter, den ene c. 3 m, den anden c. 2 m høj.
Med Gutsmuths Gymnastik blev ogsaa hans B.
indført i Danmark, og den har indtil for faa
Aar siden været at se ved vore Landsbyskoler,
hvor den gik under Navn af »Skraastangen«.
Svenskeren H. P. Ling, der lærte denne B. at
kende hos Nachtegall i Kbhvn, fandt paa den
væsentlige Forbedring at gøre den bevægelig,
idet Støtterne forsynedes med Bomrender, i hvilke
Bommen ved Hjælp af Bolte kunde anbringes i
den Højde, der ønskedes. Derved er B. bleven

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>