- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
803

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Niels, til Vandås og Vidtsköfle i Skaane, ( -1529) - Brahe, Otte, til Knudstrup, dansk Rigsraad, (1518-1571) - Brahe, Sofie (1556-1643) - Brahe, Steen, dansk Rigsraad, (1547-1620) - Brahe, Tyge (Tycho), dansk Astronom, (1546-1601)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hustru, blev han grebet og henrettet i Kbhvn,
efter at man ved utrolige Pinsler, men
forgæves, havde søgt at aflokke ham Tilstaaelser
om Christian II’s Tilhængere. Som saa mange
af sin Slægt gør han Indtryk af at have været
en i og for sig brav, men voldsom og stridssyg
Natur. (Litt.: Allen, »De tre nordiske
Rigers Historie«, V, 69 ff.; Heise, »Familien
Rosenkrantz’s Historie«, II, 167 ff.).
A. H-e.

Brahe, Otte, til Knudstrup, dansk
Rigsraad, f. 2. Oktbr 1518, d. 9. Maj 1571, i sit
Ægteskab med Beate Bille Clausdatter fra
Lyngsgaard Fader til Astronomen Tyge B. —
B. indtog omtr. fra 1540, da han begyndte at
faa Forleninger, en ret anselig Stilling i
Aristokratiets Rækker; 1563 blev han Rigsraad;
som Lensmand paa Helsingborg (1567) kom han
til at tage aktiv Del i Syvaarskrigen, dog uden
at udrette synderligt. (Litt.: Vedel
Simonsen
, »Elvedgaards Hist.«, I. 92 ff.).
A. H-e.

Brahe, Sofie (1556—1643), var en Søster til
Astronomen Tyge B. Allerede tidlig havde hun
erhvervet sig en stor Indsigt i
Naturvidenskaberne og hjalp Broderen med hans Iagttagelser,
ligesom hun ogsaa i andre Retninger var i
Besiddelse af stor Lærdom; dog er det berømte
Digt Urania Titani i sin lat. Form ikke af hende.
Men endnu mere end ved sin Lærdom er hun
blevet bekendt ved sit Eksempel paa trofast
Kærlighed. Efter først at have været gift med
den rige Otte Thott forelskede hun sig under
et Ophold paa Hveen i den unge og smukke
Erik Lange til Engelsholm; de blev forlovede c.
1590 og kastede sig begge med Iver over
Guldmageriet. Det medførte snart Erik Lange’s
økonomiske Ruin; han maatte flygte til Udlandet
for sine Kreditorer, og paa Giftermaal kunde
der foreløbig ikke tænkes. B. blev i Danmark,
plaget af Pengesorger og af sin rige Slægt, der
vilde have hende til at opgive Erik Lange; men
herom vilde hun ikke høre Tale. 1602, da hun
var paa Rejse til Udlandet, traf hun Erik
Lange i Slesvig, lige saa fattig som før, men
giftede sig dog med ham. Han maatte snart
atter forlade Landet, uden at man dog ved, om
B. har fulgt med ham. Først langt senere
træffes hun bosat i Helsingør, ivrig sysselsat med
Studiet af Adelens Slægtshistorie. Hun døde hos
Sønnen, Tage Thott, paa Eriksholm i Skaane.
L. L.

Brahe, Steen, dansk Rigsraad, f. 21. Decbr
1547, d. 11. Apr. 1620. Søn af ovenn. Otte B.,
og saaledes Broder til Astronomen. Efter at
have gjort Hof- og Krigstjeneste i Tyskland og
Nederlandene blev han p. Gr. a. sin praktiske
Dygtighed, sit belevne og vindende Væsen og
ved Frederik II’s Gunst allerede Maj 1578, i en
Alder af 30 Aar, optaget i Rigsraadet, hvorpaa
der under hans 42aarige Rigsraadsstilling lige
til hans Død betroedes ham en fast utrolig
Mængde Hverv i Ind- og Udland; 1593—96 var
han en af Regeringsraaderne i Christian IV’s
Mindreaarighed. Han var en Grand seigneur i
Ordets bedste Bet.: dygtig i det praktiske Liv,
i høj Grad religiøs, godgørende i stor
Maalestok, livlig og opvakt, en Ven af humanistisk
Dannelse, af Digtere og Videnskabsmænd, men
ogsaa stolt af sin Byrd. Ved Arv, ved sine
Ægteskaber og ved Køb var han efterhaanden
kommet i Besiddelse af en stor Godsrigdom
(Knudstrup i Skaane, Næsbyholm, Bregentved,
Tersløsegaard paa Sjælland, Hvedholm paa Fyn,
Engelsholm, Barritskov i Jylland m. m.);
overalt har han efterladt sig varige Spor
(Hovedbygningerne paa Næsbyholm og Barritskov,
Udsmykning af Kirker, Legater til Fattige og
Skolebørn), ikke mindst i Kalundborg, hvor
han var Lensmand fra 1592 indtil sin Død. —
Til sin Broder Tyge stod han i det bedste
Forhold lige til dennes Død, men havde ikke
kunnet hindre, at Broderen, hvem han 1594
afkøbte dennes Halvpart af Knudstrup, til Dels
p. Gr. a. sin egen Umedgørlighed og sine
Særheder/faldt i Ugunst hos Christian IV. (Litt.:
Wegener, »Ligprædiken« [1621, optrykt 1885
i »Mindeblade om Næsbyholm«]; Brasch, »Gl.
Ejere af Bregentved«, S. 205 ff.; Biografi af St.
B. ved A. Heise i »Hist. Tidsskrift«, V. R.
VI, 615 ff.).
A. H-e.

Brahe, Tyge (Tycho), dansk Astronom, f.
14. Decbr (gl. Stil) 1546 paa Knudstrup i Skaane,
d. 24. Oktbr 1601 i Prag, blev fra 1 Aars
Alderen opdraget hos sin Farbroder, Jørgen B.
paa Tostrup, og sendtes 1559
til Kbhvn for at studere
Retorik og Filosofi, da Onklen
havde bestemt ham for den
diplomatiske Stand. Men da
der 21. Aug. 1560 indtraf
en Solformørkelse, der
rigtignok i Danmark var
meget lille, tiltrak denne sig,
væsentlig p. Gr. a. den Sikkerhed,
hvormed den var blevet forudsagt, i den Grad
hans Opmærksomhed, at han fik en ubetvingelig
Trang til at lære, hvorledes den Slags
Begivenheder kunde beregnes. Datidens eneste astron.
Lærebog, »Ptolemaios’ Almagest«, blev købt og
meget flittig læst. Men at studere Astronomi
var for de Tider en Adelsmand uværdigt, og B.
sendtes derfor 1562 ledsaget af Anders Sørensen
Vedel til Leipzig. Hovmesteren har sikkerlig
fulgt sine strenge Instrukser at faa B. bort fra
astron. Studier, men snart maatte han forstaa,
at det ikke lod sig gøre at tvinge B. til at
studere et Fag, han nærede Afsky for. Og da
hertil kom, at Vedel og B. hos de samme Mænd
i Leipzig kunde pleje deres specielle Interesser
— varede det ikke længe, inden Køligheden
fra Begyndelsen veg for et varmt Venskab, som
varede, saa længe de levede. B. læste videre i
»Almagest«, benyttede de Alfonsinske Tavler,
som han fandt ikke stemte med Himlen,
medens de senere udarbejdede Pruteniske leverede
bedre Værdier. Saaledes gav de Alfonsinske
Tavler en Konjunktion af Jupiter og Saturn, der

illustration placeholder
T. Brahe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free