Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - brandsikkert Glas - brandsikrende Maling - Brandskatning, Ydelse, som paalagdes Beboerne af de af Fjenden besatte Landskaber for at undgaa Plyndring og Afbrænding - Brandskifer, se bituminøse. - Brandskorpe - Brandslange, en bøjelig Rørledning, der tjener til at lede Vandet til og fra Brandsprøjten - Brandslukningsredskaber (hertil 2 Tavler)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udelukker enhver Fare for Ildens Udbredelse fra
Vinduet til Hallens Indre.
Hvor b. G. skal anbringes saaledes, at det
kan taale en vis Belastning, altsaa navnlig i
Ovenlys ell. som stødsikre Glasvægge, bruges
det som Glasbeton, Glaslegemer i Kassetteform
mindst 40—50 mm tykke, samlede med
jernarmerede Betonsprodser. Der vil i Reglen ikke
være andre Betingelser at tilsvare, end at
Bæreevnen er tilstrækkelig, og at
Bygningsforskrifterne er efterkommede, og der maa derfor
være et tilstrækkeligt Antal
Understøttelsesdragere til Stede. Begge Slags b. G. har
efterhaanden erobret sig en ikke ringe Plads inden for
Bygningsmaterialerne, navnlig fordi deres
Nyttevirkning m. H. t. gennemstrømmelig
Lysmængde er saa stor. Glasbeton er fremstillet i
Ovenstaaende Figurer.
E. L.
brandsikrende Maling kan bestaa af
Asbestpulver, blandet i Vandglas- ell. Oliefarve; den
forringer Træs Antændelighed.
E. Su.
Brandskatning kaldtes den Ydelse, som
efter ældre Tiders Krigsbrug paalagdes Beboerne
af de af Fjenden besatte Landskaber for at
undgaa Plyndring og Afbrænding og
Ødelæggelse af Bygninger og Vaaningshuse.
Brandskifer, se bituminøse.
Brandskorpe fremkommer dels ved
Forbrænding, dels ved Ætsning af Legemet, enten
ved Indvirkningen af Hede ell. Ætsmidler paa
Legemets Overflade ell. paa Slimhinderne, idet
de paavirkede Væv dør bort og indtørrer til
Skorper, hvorefter disse afstødes og efterlader
Saar (se Brandsaar og Koldbrand).
E. A. T.
Brandslange, en bøjelig Rørledning, der
tjener til at lede Vandet til og fra
Brandsprøjten. Indtil Slutn. af 17. Aarh. kendte man ikke
til Anvendelsen af B., de første offentlige
Forsøg med denne anstilledes 1672 af van der
Heyde i Amsterdam.
Efter som B. er udsat for et udvendigt ell.
indvendigt Tryk, skelner man mellem Suge- og
Trykslange. Sugeslangen udføres som en
ydre vævet Slange med Gummiindlæg og inderst
en Spiral og Metaltraad for at gøre Slangen saa
stiv, at den ikke klapper sammen, naar
Sugningen begynder. Til større Sprøjter benyttes
i Alm. Dimensioner af det fri Gennemløb paa
100—150 mm og Længder paa 3 m, saa at
Slangerne er ret vanskelige at bakse med.
Trykslanger blev vel opr. forfærdigede
af Læder og samlede med Nitter; imidlertid var
det nødvendigt at holde dem vel indsmurte med
Tran for at bevare Læderet blødt og bøjeligt,
og kommer dertil, at den vandfyldte Slange
var meget tung, forstaas det, at Læderslangen
var et meget uhandeligt Materiel. Den er
derfor gaaet ud af Brug, og nutildags anvender
Brandkorpsene kun vævede Slanger, Hør eller
Hamp, og normalt kun indvendigt gummerede
Slanger. Kun saadanne kan paaregnes at være
tætte, men Gummiens Varighed og dermed
Slangernes afhænger i høj Grad af dens
Kvalitet, thi tarvelig Gummi bliver hurtig haard
og sprød og vil revne navnlig i de Folder, der
fremkommer, naar Slangen lægges flad, for at
den kan oprulles paa en Slangerulle — hvilken
Anbringelsesmaade er den heldigste for
Slangernes Udlægning paa et Brandsted. Da
Gummiens Pris i høj Grad paavirkes af dens
Kvalitet, er det et Spørgsmaal, som levende
beskæftiger saavel Slangefabrikker som
Brandvæsenet, at finde netop den Kvalitet af
Gummien, som giver det fordelagtigste Forhold
mellem en Slanges Pris og dens Varighed.
Idet Trykslangen ordentligvis fremstilles i
meget begrænsede Længder — c. 15 m —
fremstaar Spørgsmaalet om, hvorledes de enkelte
Stykker skal samles. Hertil benyttedes tidligere
udelukkende, og endnu ret hyppigt,
Forskruninger, saaledes at et Slangestykke forsynedes med
en Tapskrue i den ene Ende og en Omløber, A—B,
Fig. 1, i den anden; men i de senere Aar er man
gaaet over til at benytte Koblinger, hvis Halvdele,
der er ens, anbringes en i hver Ende af
Slangen. Samling og Adskillelse af Slanger lettes i
høj Grad herved og bliver upaavirket af, hvilke
Ender af dem der kommer til at ligge over
hinanden, naar f. Eks. et Stykke Slange skal
indskydes i en Slangeledning. En Mængde
forskellige Former af Slangekoblinger foreligger
allerede; ved Valget er det væsentligt at finde
en saadan, der ikke aabnes ved Forhaling af
en udlagt Ledning. Fig. 2 fremstiller en i Kbhvn
indført Kobling, og Manøvreringen af den
forstaas let uden yderligere Forklaring; begge
Samlingers Tæthed sikres ved en indlagt
Gummiring, hvorimod begge Halvdele klemmes fast.
E. L.
 |
| Fig. 1. Slangeforskruning. |
|
| Fig. 2. Slangekobling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
