Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandstiftelse - Brandstiftelsesdrift, se Pyromani. - Brandstige, se Brandslukningsredskaber. - Brandstrup, Ludvig, dansk Billedhugger, (1861- ) - Brandsvampe (Ustilaginales), en Svampeorden, hvis Arter lever som Snyltere - Brandsværmer, se Brandprojektiler. - Brandsyn, se Brandvæsen. - Brandsø, en c. 204 ha stor Ø i Lille Bælt, c. 15 km NV. f. Assens - Brandt, Carl Joakim, dansk Præst og Forf., (1817-1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog kun naar nogen har lidt Skade ved
Branden, og Straffen bortfalder endog, naar Skade
vel er lidt, men erstattes af den Skyldige, ell.
naar den Skadelidte eftergiver sit Krav.
Efter norsk Straffelov af 1902 straffes
forsætlig Forvoldelse af Ildebrand, hvorved Tab
af Menneskeliv ell. udstrakt Ødelæggelse af
fremmed Ejendom let kan foraarsages, med
Fængsel fra 2 Aar indtil paa Livstid, men ikke
under 5 Aar, for saa vidt nogen omkommer
ell. faar betydelig Skade paa Legeme ell.
Helbred. Uagtsom Forvoldelse straffes med Bøder
ell. Fængsel indtil 3 Aar.
(R. G.). A. Gl.
Brandstiftelsesdrift, se Pyromani.
Brandstige, se
Brandslukningsredskaber.
Brandstrup, Ludvig, dansk Billedhugger,
f. 16. Aug. 1861 i Tranekær paa Langeland.
Efter at være udlært som Snedkersvend og en
Tid at have modeleret paa Teknisk Skole vakte
han 1884 ved et Portræt, han havde udført af
sin Fader, V. Bissen’s Interesse, og paa hans
Atelier arbejdede han derefter, samtidig med
at han 1885—88 gennemgik Akademiet. Hos
Bissen uddannede han sig til en udmærket
dygtig Marmorhugger, bl. a. ved Restaureringen af
Thorvaldsen’s Alexander-Frise fra det
afbrændte Christiansborg, og modelerede efter H.
V. Bissen’s Tegninger omtr. Halvdelen af den
ligeledes ved Slotsbranden ødelagte Ceres-Frise;
Eksemplaret kom til Ny Carlsberg Glyptotek.
1886 debuterede han paa Charlottenborg, og
1889 fik han den Neuhausen’ske Præmie for en
Statuette af Litterat F. L. Liebenberg, som
havde støttet ham i hans første Kunstneraar;
1890 rejste han med Akademiets Stipendium til
Udlandet, var i Paris og levede en halv Snes
Aar i Firenze, hvorfra han bl. a. hjemsendte
en Dobbeltbuste, som 1892 indbragte ham
Aarsmedaillen, hvilken ogsaa ved senere Lejligheder
blev ham tilkendt; 1894 fik han første Medaille
ved den internationale Kunstudstilling i
Antwerpen. Sin anden store Udenlandsrejse
foretog B. med det Ancker’ske Legat og besøgte
Italien, London og Paris. Mellem hans større
Værker fortjener hans Statuer »Psyche«,
»Foraaret« og »Atalanta«, »Gruppe ved en Brønd«
og den fine og aandfulde Portrætstatue af Fru
Ottilie Jacobsen i Glyptoteket, dernæst ogsaa
Granitfigurerne »Solopgang«, »Middag«, »Aften«
og »Nat« paa Hjørnerne af det ny Glyptotek
særlig at fremhæves; for Esbjerg har han
udført en kolossal Rytterstatue af Christian IX;
den hædredes paa Charlottenborg med
Udstillingsmedaillen; i Slagelse staar hans anden
Rytterstatue af Christian IX, i Fredericia hans
Monument over Søhelten Peder Buhl. Mellem
hans Buster kan nævnes Julius Lange, Vilhelm
Bissen, H. Hirschsprung, H. Høffding, Vald.
Schmidt, Kemikeren Emil Chr. Hansen,
Arkitekterne Dahlerup og Kampmann samt Lægerne
Studsgaard, Brünniche og Rovsing. B. hører
til de betydeligste af sin Generations danske
Billedhuggere. Paa Portrætkunstens Omraade
har han uden at miste sin kunstneriske
Ejendommelighed lært meget saavel af de nyere
Franskmænd som især af den tidlige
Renaissances Mestere, og mange af hans Buster, ikke
mindst de indtagende Børnebuster staar højt
baade ved Følelsens Inderlighed og ved
fortræffelig Modelering og Overfladebehandling.
Kunstmuseet ejer to af dem, desuden hans Portrætter
af Vilhelm Kyhn og Harald Høffding.
S. M.
Brandsvampe (Ustilaginales), en
Svampeorden, hvis Arter lever som Snyltere i forsk.,
mest urteagtige Planter, navnlig i Græsser og
Halvgræsser; Myceliets Hyfer, der er farveløse
og forsynede med Tværvægge, vokser
fortrinsvis i Cellemellemrummene, men sender hist og
her korte Grene, Haustorier, ind i Cellerne; i
de fleste Tilfælde trænger Hyferne ind i
Værtplanten, medens denne endnu er ganske ung;
efterhaanden som Værtplanten vokser,
udbreder Myceliet sig mere og mere, indtil det naar
til det Organ, for en stor Mængde Arters Vedk.
Blomsterdelene, hvor Dannelsen af
Hvilesporerne skal finde Sted; som Regel er samtlige
Blomster ell. Skud paa samme Plante
angrebne. Sporedannelsen indledes ved, at Myceliet
grener sig meget rigelig; derpaa deler
Myceliegrenene sig i talrige, oftest kugleformede
Celler, der snart frigøres og bliver til Sporer. De
af Værtplantens Væv, hvori Sporerne dannes,
fortæres og opløses helt, hvorved der opstaar
Hulrum, der til sidst er ganske fyldte med
Snyltesvampens brune ell. brunsorte Sporer.
Naar Sporerne spirer, dannes der kun en
ganske kort Hyfe, Promycelium kaldet, og paa
dette opstaar fl. ell. færre smaa, farveløse,
ellipsoidisk-traadformede Knopceller (Sporidier),
og først ved disses Spiring dannes det
Mycelium, som trænger ind i Værtplantens spæde
Væv, som oftest i Spiringens første Dage. Hos
enkelte (Hvedens Støvbrand og Nøgen
Bygbrand) dannes der ved Spiringen intet
Promycelium, men kun alm. Hyfer, der under
Blomstringen trænger ind i Frugtknuden gennem
Støvfanget; Myceliet findes derefter i den
modne Kernes Skal og Kim i en Dvaletilstand, der
ophører ved Kornets Spiring; Hyferne vokser
da videre sammen med Kimen. De B., som
angriber dyrkede Planter, f. Eks. de, der
snylter paa Kornsorter, gør ofte en betydelig
Skade; men man har dog efterhaanden fundet
Midler, hvorved man er blevet i Stand til at
indskrænke Angrebene meget betydelig, navnlig
ved paa forsk. Vis at uskadeliggøre de Sporer,
som hænger ved Saakornet (se
Afsvampning). De vigtigste Slægter er Støvbrand
(Ustilago), Stinkbrand, Hvedens (Tilletia
caries), Stængelbrand, Rugens (Urocystis
occulta), hvortil henvises. (Litt.: E.
Rostrup, »Ustilagineæ Daniæ. Danmarks B.« [Bot.
Forenings Festskr., Kbhvn 1890];
Kolderup-Rosenvinge, »Sporeplanterne« [Kbhvn 1913]).
F. K. R.
Brandsværmer, se Brandprojektiler.
Brandsyn, se Brandvæsen.
Brandsø, en c. 204 ha stor Ø i Lille Bælt, c.
15 km NV. f. Assens, Odense Amt, Vends
Herred, Husby Sogn; Øen, der har en c. 24 ha stor
Skov (Nørreskov), hører ind under Grevskabet
Wedellsborg.
H. W.
Brandt, Carl Joakim, dansk Præst og
Forf., f. i Nyborg 15. Aug. 1817, d. som Præst
ved Vartov Kirke i Kbhvn 27. Decbr 1889. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
