- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
946

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brialmont, Henri Alexis, belg. General og Militærforfatter, (1821-1903) - Brianchon, Charles Julien, fr. Officer og Matematiker, (1783-1864) - Brianchonske Sætning, se Brianchon. - Briançon, By og vigtig Fæstning i det sydøstlige Frankrig, Dept Hautes-Alpes - Briançonkridt er en Talkart - Briand, Aristide, fr. Politiker, (1862- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antwerpens Befæstning. I vide Kredse er B.
blevet kendt ved sin meget betydelige
Virksomhed som Militærforfatter, særlig paa
Befæstningskunstens Omraade, hvor han paa en Tid,
da Artilleriet var i en rivende Udvikling, blev
Banebryder for Anvendelsen af
Panserkonstruktioner i Landbefæstningen. Af hans betydeligste
Værker skal nævnes La fortification du temps
présent
(2 Bd, 1885), Influence du tir plongeant
et des obus torpilles sur la fortification
(1888),
Les régions fortifiées (1890), La défense des
États et la fortification à la fin du XIXième
siècle
(1895), La défense des côtes et les têtes
de pont permanents
(1896).
Sch. P.

Brianchon [briã↱∫ǡ], Charles Julien,
fr. Officer og Matematiker, f. 1783, d. 1864. I
sine, i øvrigt ikke talrige Afh., der er
udkomne dels selvstændige, dels i Journal de l’École
polytechnique
, var B. inde paa fl. af
Hovedtankerne i den moderne Geometri, til hvis
Udvikling han saaledes har givet et væsentligt Stød,
selv om han ikke tør regnes for dens Skaber.
Særlig er B.’s Navn bekendt gennem den
Brianchonske Sætning: »I en om et
Keglesnit omskrevet Sekskant gaar de
modstaaende Vinkelspidsers Forbindelseslinier gennem
samme Punkt« (Journal de l’École polytechnique
[Bd VI]), hvilken han allerede fandt som Elev
paa École polytechnique ved Betragtning af
reciprokke Polarfigurer.
Chr. C.

Brianchonske Sætning [briaŋ↱sjåŋskə-], se
Brianchon.

Briançon [briã↱sǡ], By og vigtig Fæstning i
det sydøstlige Frankrig, Dept Hautes-Alpes,
Hovedstad i Arrond. B., ved Durances og
Guisanes Forening, 1321 m o. H., ved en Gren af
Lyon-Banen, og ved Vejen, der gennem
Durances Dal fører over Mont Genèvre til Susa
og Torino i Norditalien, har nogen Industri i
Silke, Bomuld og Uld-Trikotage, livlig
Transithandel og (1911) 7888 Indb. Byen ligger
højere end nogen anden fr. Stad. B. blev først
befæstet 1722 og er nu omgivet af 10 Forter,
af hvilke nogle er byggede i de sidste Aar. Over
Durance fører en 40 m lang og 56 m høj Bro,
der er bygget i en eneste Bue. — B., Oldtidens
Brigantium, hørte i Middelalderen til Dauphiné
og forenedes tillige med dette med Frankrig
1349.
G. Ht.

Briançonkridt [briaŋ↱såŋ-] er en Talkart, der
benyttes til Sminke og sædvanlig gaar i
Handelen i firkantede Stykker. Den brydes navnlig
ved Fenestrelles i Piemont.
K. M.

Briand [bri↱ã], Aristide, fr. Politiker, f.
i Nantes i et fattigt Hjem 28. Marts 1862. Som
Advokat og Journalist allerede et Navn, kastede
B. sig 1889 ind i Politikken, idet han ved Aarets
Valg stillede sig som »radikal-revisionistisk«
Kandidat paa Boulangisternes Side i
Saint-Nazaire. Han naaede ikke frem, men forlod ogsaa
det slagne og snart opløste Parti for som
uafhængig Socialist at slutte sig til
Fagforeningsbevægelsens syndikalistiske Side. Ved
Retningens Kongres i Nantes 1894 talte han for den
»direkte Aktion« og anbefalede — dog først
naar alle fredelige Midler var udtømte —
Generalstrejken som Middel i Kampen mod
»Kapitalen«. Han blev Generalsekretær for de fr.
Socialisters Centralstyre og traadte i nær
Forbindelse med Millerand, hvis gradvise
Overgang til en moderat socialreformatorisk
Konservativisme blev forbilledlig for B.’s egen
politiske Udviklingsgang. Skønt B. forsvarede sin
Ven, da denne under Partifællernes Protest
havde modtaget en Portefeuille i
Waldeck-Rousseau’s »store«
Samlingsministerium 1899,
vedblev han at være
socialistisk Valgkandidat, og
1902 kom han endelig ind i
Deputeretkammeret som
Repræsentant for Saint-Etienne
(Dept Loire). I den om
Ministeriet Combes Juni s. A.
sammensluttede Blok af Kammerets
borgerlig-radikale og moderat-socialistiske Grupper
indtog B. snart i Kraft af sin altid slagfærdige og
betagende Veltalenhed, sin Klogskab og
Hensynsfuldhed en Forgrundsstilling. Denne
befæstedes, da det blev ham i Egenskab af
»Rapportør« overdraget at forberede og motivere
den længe omstridte, socialt dybtgribende
Reform, der søgtes gennemført ved L. 9. Decbr
1905 om Kirkens Adskillelse fra Staten og L.
16. Marts 1906 om de ny Kirkeloves
Gennemførelse. Disse Love er i det væsentlige B.’s
Værk, og Forsvaret for de Principper, paa
hvilke de er byggede, indbragte ham en smuk
Række parlamentariske Sejre. Disse gjorde ham
i fremtrædende Grad »ministrabel«, og da
Sarrien 14. Marts 1906 dannede sit Ministerium,
var B. saa at sige selvskrevet — ogsaa for at
kunne føre sine egne Kirkelove ud i Livet —
til at overtage Stillingen som dettes
Undervisnings- og Kultusminister. Skønt B. ingenlunde
var nogen Ven af den gl. Radikaler Clemenceau,
lod han sig dog bevæge til at bibeholde sin
Portefeuille i dennes nærmest efterfølgende
Regering (25. Oktbr 1906—20. Juli 1909).
Imidlertid var B. traadt i et stedse skarpere
markeret Modsætningsforhold til de revolutionære
Socialister. At disse skældte ham ud for
»Renegat« og »Forræder« bidrog kun til at give
ham et saa meget kraftigere Rygstød hos de
moderate og konservative Partier. B. er som
Statsmand tilstrækkelig overlegen til ikke at
lade sig binde af politiske Doktriner ell.
Formler; han er ogsaa for behændig, for praktisk,
for meget Opportunist til ikke at kunne skifte
Standpunkt. Denne hans »Overgang« til Højre
traadte klarere frem, navnlig efter at han 4.
Jan. 1908 havde ombyttet Undervisnings- med
Justitsministeriet. Under de sociale Kampe i de
flg. Aar veg han ikke tilbage for strengt at
undertrykke ethvert Tilløb til anarkistiske

illustration placeholder
A. Briand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/1012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free