Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brix, Harald Frederik Valdemar, dansk Socialdemokrat, (1841-1881) - Brixllum (nu Brescello), By i Gallia cispadana ved Padus (Po) - Brixen (ital. Bressanone), By i Østerrig, den sydlige Del af Tyrol - Brixenthal, en Alpedal i det nordøstlige Tyrol - Brixham, Havnestad i Devonshire, det sydvestlige England - Brixia, se Brescia og Bresse - Brixlegg, Landsby i Tyrol, SV. for Rattenberg - Brixton, Bydel i den sydlige Part af London, hørende til Distriktet Lambeth - Briza L., Slægt af Græsfam. (Svingel-Gruppen) - Brizard, Jean Baptiste, kaldet Britard, fr. Skuespiller (1721-91) - Brizeux, Julien Auguste Pélage, fr. Digter,(1803-1858) - Brizo, gr. Gudinde, der dyrkedes paa Øen Delos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pio socialdemokratisk Agitator. Han var 1871
med at stifte det socialdemokratiske Parti i
Danmark, men øvede ingen selvstændig
Virksomhed ved dets Ledelse. 1873 dømtes han til
3 Aars Forbedringshusarbejde for Forsøg paa
Omstyrtelse af den lovlige Samfundsorden.
Efter sin Løsladelse begyndte han paa et
socialistisk Ugeblad »Ravnen«, og for nogle Artikler
i dette dømtes han 1877 til 4 Aars
Forbedringshusarbejde.
N. N.
Brixellum (nu Brescello), By i Gallia
cispadana ved Padus (Po). Det var her, Kejser
Otho Aar 69 afventede Udfaldet af Slaget ved
Betriacum og dræbte sig, da det viste sig, at
Vitellius havde sejret.
Brixen (ital. Bressanone), By i Østerrig,
den sydlige Del af Tyrol; 558 m o. H. i
Pusterdalen ved Rienz’ Udløb i Eisack og ved den
østerrigske Sydbane, er Sæde for en
Fyrstebiskop og har (1900) med Garnison 5783 Indb.,
der især driver Vin- og Frugtavl. B. er
Hovedstad i Distriktet B., der har (1910) 18573 Indb.
B. har en Domkirke fra 15. Aarh., ombygget i
18. Aarh. i Renaissancestil, og et
fyrstebiskoppeligt Palads; der findes flere Klostre, et teol.
Seminarium og et Opdragelsesinstitut for eng.
unge Damer. B. er p. Gr. a. sit milde Klima
(12° Middeltemp.) meget besøgt af Rejsende
Foraar og Efteraar og har en Vandkuranstalt;
3 km mod NV. ligger Luftkurstedet Vahrn (1000
Indb.). C. 15 km mod N. ligger Fæstn.
Franzensfeste til Forsvar for et af Tyrols
vigtigste strategiske Punkter. — Bispedømmet
B. blev allerede grundlagt i 4. Aarh., men
Bispesædet blev i Slutn. af 10. Aarh. flyttet
fra Säben (Sabiona) til B.; da det 937 km2 store
Bispedømme ophævedes 1803, kom det ind
under Tyrol.
G. Ht.
Brixenthal [-ta.l], en Alpedal i det
nordøstlige Tyrol, gennemstrømmet af Brixenthaler
Ache, der ved Wörgl falder i Inn, har fl.
Smaabyer, deriblandt Brixen im Thal (c. 1100
Indb.). Paa Nordsiden af Dalen hæver sig det
stærkt besøgte, udsigtsrige Hohe Salve
(1824 m) i Kitzbüheler-Alperne.
G. Ht.
Brixham [↱briksəm], Havnestad i Devonshire,
det sydvestlige England, ved Torbays Sydkyst,
er Hovedsædet for de store Fiskerier i Torbay
og har (1911) 7954 Indb. Til Minde om Vilhelm
af Oraniens Landgang her 1688, efter Jacob II’s
Fordrivelse, er der rejst et Mindesmærke.
G. Ht.
Brixia, se Brescia og Bresse.
Brlxlegg [-læk], Landsby i Tyrol, SV. for
Rattenberg og ikke langt fra Inn, 524 m o. H.,
ved Jernbanen Kufstein-Ala, med betydelige
Kobbergruber og c. 850 Indb. P. Gr. a. sin
særdeles smukke Beliggenhed og Omgivelser er B.
et yndet Sommeropholdssted. I B. opføres
undertiden stærkt besøgte Passionsskuespil. I
Nærheden ligger det meget besøgte Badested
Mehrn (Svovlbade).
G. Ht.
Brixton [↱brikstən], Bydel i den sydlige Part
af London, hørende til Distriktet Lambeth, med
stort Tugthus, talrige Villaer og Haver.
G. Ht.
Briza [↱britsa] L., Slægt af Græsfam.
(Svingel-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter, let
kendelige paa de brede, hjerteformede og nikkende
Smaaaks med stakløse Avner. Toppens yderste
Grene er kun tynde; Smaaaksene bevæges
derfor let af Vinden. 12 Arter. B. media L. (Alm.
Hjertegræs,
Alm.
Bævregræs) er
fleraarig, har en
kort og lodret
Rodstok og
bliver indtil 0,45
m høj; den
vokser alm.
paa høje Enge,
Græsmarker,
ved Veje o.
fl. St. i
Danmark; i Norge
indtil Bodø
(gaar op til c.
700 m), og
blomstrer i
Juni-Juli.
Som Fodergræs er den
af meget ringe
Værdi.
A. M.
I Haverne
dyrkes B. maxima L. med meget store, og
B. minor L. med smaa og trekantet-ægformede
Smaaaks. De er begge enaarige og anvendes
udelukkende til Afskæring.
L. H.
 |
| Alm. Bævregræs. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
