Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regensburg, Avignon, Venedig, Verona, Florens
o. fl. St.). Først i sidste Halvdel af 18. Aarh.
skete der atter betydeligere Fremskridt i
Brobygningskunsten, og det baade for Sten- og
Træbroers Vedk. Navnlig af Træbroer byggedes
der paa dette Tidspunkt en Mængde og med
meget anselige Spændvidder; med Broen over
Limmat ved Wettingen (1778) naaede
man endog op til 119 m, den største Aabning,
der vistnok nogensinde er overdækket med en
Trækonstruktion. Den betydningsfuldeste
Begivenhed i denne Periode er dog Bygningen af
den første Jernbro (en Støbejernsbro over
Severn ved Coalbrokedale, 1773—79). Det
næste store Fremskridt er Anvendelsen af
Svejsjern, til Fremstilling af Dragerne,
saaledes som det første Gang i større Maalestok
udførtes af R. Stephenson ved
Britannia-B. over Menai-Strædet (1846—50),
se Fig. 1. Adskillige mindre Smedejernsbroer
var dog byggede inden den. Siden 1880’erne
er man dernæst begyndt at gaa over
til Staal, hvorved man er naaet til
saa store Spændvidder som ved
East-River-B. ved New York (487,7 m) og ved B.
over Firth of Forth (521,2 m). Og nu (fra
c. 1900) arbejder man allerede paa at finde et
endnu bedre Materiale end det alm. bløde Staal
til de store Konstruktioner; der tænkes navnlig
paa enten et haardere og ædlere Kulstof-Staal
ell. paa Nikkel-Staal (med 2—3 1/2 %
Nikkel), og dette sidste Materiale er allerede
anvendt adskillige Steder i Amerika og Tyskland,
bl. a. til den f. T. under Opførelse værende
Quebec-B. over St Lawrence-Floden,
med 549 m Spændvidde, den største, man
endnu er naaet til.
Endelig er i den nyeste Tid Jernbetonen
(s. d.) kommen til; de første Anvendelser af
dette Materiale i Brobygningen ligger ikke mere
end c. 25 Aar tilbage i Tiden, men nu er
Stillingen allerede saaledes, at det ved saa godt
som alle mindre og mange middelstore B. er
en Selvfølge, at Spørgsmaalet om at benytte
Jernbeton overvejes, og meget ofte falder
Afgørelsen ud til Fordel for det ny
Byggemateriale.
I det flg. skal nu de enkelte
Konstruktionssystemer nærmere omtales, og der skal da
skelnes mellem faste og bevægelige B., og for de
faste B.’s Vedk. endvidere mellem Træ-, Sten-,
Jernbeton- og Jernbroer, under hvilke Afsnit
ogsaa Bropiller af de samme Materialer skal
behandles.
Faste Broer.
I. Træbroer. Den vigtigste Anvendelse af
Træ til B. er vel nu i Bygge-Stilladserne for
Sten-, Beton- og Jernbetonbroer, men desuden
anvendes det stadig til mindre Vejbroer og til
Interimsbroer med andre Formaal. I trærige
Lande bygges ogsaa endnu, navnlig i mindre
kultiverede Egne, mange Jernbanebroer af Træ
(de amer. timber trestles).
a) Træbroer med enkelte Bjælker
kan til Vejbroer uden tung Færdsel anvendes
ved Aabninger paa indtil 7—8 m.
Understøtningerne kan være af Træ, Pæleaag,
ell. Murværk. Mellemaag af Træ bruges ofte (se
Aag), Landaag af Træ noget sjældnere;
foruden at afgive Understøtning for B. skal de
nemlig ogsaa begrænse Jorden bagved og
holder sig derfor ikke godt. De bygges for øvrigt
som Bolværker (s. d.) og forsynes ligesom disse
med en Forankring for at kunne modstaa
Jordtrykket. Til Landaagene slutter der sig Fløje
(Vinkel- ell. Parallelfløje, se under
Stenbroer). B.’s Bjælker, Strækbjælkerne, kan
gaa uafbrudte hen over Mellemaagene
(kontinuerlige Bjælker), hvis Tømmeret kan faas saa
langt, ell. være afbrudte her; i saa Fald maa
Stødet dækkes ved Jernskinner ell. paa anden
Maade, bedst ved Anvendelse af
Kragbjælker ɔ: kortere (2—3 m) Tømmerstykker, der
indlægges mellem Aagets Hammer og
Strækbjælkerne, der boltes ovenpaa; herved kan
ogsaa noget større Aabninger overdækkes end ved
simple Bjælker alene. Endnu lidt videre naar
man ved dobbelte Kragbjælker ell. ved Tilføjelse
af Skraabaand mellem Aag og Kragbjælke.
Dækket bestaar af et Bæredæk af 8—12 cm tykke
Planker, hvorover kommer et Sliddæk af 3—6
cm tykke Bræder, sjældnere en Træbrolægning,
Chaussering e. l. Paa Gangbroer og Trottoirer
lægges Dækkets Planker ofte med Mellemrum
for Afvandingens Skyld, ellers bruges en
Oprunding. Rækværkerne er af Træ ell. Jern.
b) Træbroer med forstærkede
Bjælker. Forstærkningen af Bjælkerne
udføres ved at samle dem af fl. Tømmerstykker
enten ved en Fortanding (Fig. 2), der dog
er vanskelig at fremstille nøjagtigt og derfor
 |
| Fig. 1. Britannia-Broen over Menai-Strædet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
