Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virker som en Sprængeværksbro ell.
3-Charniers-Bue (f. Eks. den gamle Nyhavns-B. og den
ny Knippels-B. i Kbhvn, B. ved
Feijenoord, Rotterdam), ell. de to Klappers
Dragere er uafhængige af hinanden, idet de som
Konsoldragere bærer frit ud fra hver Pille
(saaledes ved den gamle Knippels-B. og
Havnebanebroerne i Kbhvn). For at
lette Bevægelsen maa Klappen kontrabalanceres;
af de herved anvendte Anordninger skal flg.
nævnes: a) Højtliggende Vippe, hvor
Klappens Forende ved Kæder er ophængt til en
lang Vægtstang, der ved sin bageste Ende
bærer Kontravægten (se Fig. 31, der viser en
gammeldags Træbro; det fra Brøndvipperne
bekendte Princip), b) Lavtliggende Vippe,
samme Princip, blot at Vippen er anbragt omtr.
i Rækværkshøjde (den gl. Nyhavns-B.). c)
Kontravægten hænger i en Kæde, der over en Skive
paa en Portal er ført ned til Klappens Forende;
for at Kontravægtens Virkning kan vedblive at
være den samme under hele Bevægelsen, maa
man enten variere Kontravægtens Størrelse (B.
ved Manitovoc, Wis.) ell. lade den rulle
paa en passende krummet Bane
(Sinusoide-B. i Buffalo, i Barking ved London o. fl.);
alle disse og endnu nogle fl. Konstruktioner
kendes opr. fra de gl. Fæstningsbroer. d)
Klapdragerne ell. dog nogle af dem forlænges bagtil
ud over Aksen, og Kontravægten anbringes
herpaa (Vægtarme, Klaphaler). Naar B.’s Højde
over Vandet ikke er meget stor, har man
tidligere, for at forhindre Klaphalen med
Kontravægten i at dykke ned i Vandet under B.’s
Aabning, hvorved Kontrabalanceringen vilde
blive forstyrret, i Alm. indrettet en vandtæt
Kælder i Pillen, saaledes som det ses i Fig. 30, der
viser den ene Halvdel af Tower-B. i
London (61 m Sejlaabhing). Denne Ordning, som
for øvrigt bruges endnu, fører dog til meget
store (og dyre) Piller. Ved Havnebanebroerne
i Kbhvn har man undgaaet saadanne Kældere
ved at ophænge Kontravægten til Klaphalerne i
Kæder, saaledes at den altid kan befinde sig
under Vand. Men ellers er man i de senere
Aar hyppigst gaaet en anden Vej, idet man
har ført Klaphalen skraat opad, saa
Kontravægten, naar B. er lukket, befinder sig højt over
Vandet (og over Brobanen), som i VI. Fig. 32, ell.
man har opgivet den faste Forbindelse mellem
Kontravægt og Klaphale, anbragt Kontravægten
højt oppe i Luften (ligesom før) og overført dens
Virkning til Klaphalen gennem
Vægtstangsforbindelser e. l. (VI. Fig. 33), hvilket principielt
betegner en Tilbagevenden til de gl.
Brøndvippe-Principper fra Fig. 31, dog i Forbindelse med
Klaphale-Princippet. Disse nyere
Konstruktioner af Kontrabalanceringen, der ofte anvendes i
Forbindelse med en bevægelig
Omdrejningsakse, har alle deres Oprindelse fra
Nordamerika (specielt Chicago), hvor der er
fremkommet en Mængde forsk. Systemer. De
vigtigste af disse er: Scherzer-B.
(Rolling-lift-B.), hvor Klappen under Aabningen
ruller tilbage (Klaphalerne er formede som
Vuggegænger, se VI. Fig. 32), og Strauss-B.,
som har fast Akse og Kontravægten virkende
gennem et System af Vægtstænger, hvis
Omdrejningspunkter ligger i Vinkelspidserne af et
Parallelogram. Begge disse Systemer er anvendte
mange Steder i Amerika og med meget
betydelige Dimensioner (man er naaet til 102,5 m
Spændvidde med en dobbeltfløjet Strauss-B.),
og de har ogsaa allerede fundet Vej til Europa
(Scherzer-B. f. Eks. fl. St. i England, i Stettin
og Rotterdam, Strauss-B. i den ny Knippels-B.
i Kbhvn). Af andre lgn. Systemer kan her kun
nævnes Navnene: Page, Roll, Brown,
Cowing, de saakaldte Folding-lift-B.,
der under Aabningen foldedes sammen som en
Lommekniv, men hurtigt blev forladte, o. fl. —
e) En særlig Stilling indtager B. helt uden
Kontravægt (16.-street-B., Milwaukee,
og noget modificeret: Huron street B.,
smst.), hvor Klappens Bevægelse ved
Ledekurver o. l. styres saaledes, at Tyngdepunktet
gennemløber en vandret Bane.
4) Ved Dreje- ell. Svingbroer foregaar
Bevægelsen om en lodret Akse. Dette Princip
er det hyppigst anvendte, og var det navnlig
ubetinget tidligere, men i de senere Aar
foretrækkes Klapbroer ofte af Pladshensyn, navnlig
i de store Byer. Man har enkelt- og
dobbeltfløjede Svingbroer; ved de første er Fløjene
forlængede bagud forbi Aksen, og her er anbragt
en Kontravægt, saa de er afbalancerede om
Aksen; ved de sidste deles
Gennemsejlingsaabningen af en, alm. cirkulær, Drejepille i Midten
i to Løb, der overdækkes af B.’s to lige lange
Fløje, som kontrabalancerer hinanden. Under
Aabningen og Lukningen bæres B. enten af en
Rullekrans, der har sin Bane paa Pillen, saa
Tappen kun tjener til Styring, ell. dels af en
Rullekrans ell. nogle Løbehjul, dels af Tappen,
ell. endelig alene af Tappen, i hvilket sidste
Tilfælde der alm. tilføjes nogle Løbehjul med
Fjederophængning for at forhindre Væltning.
For at Tappen og Rullerne ell. Hjulene ikke
skal blive paavirkede, naar B. er lukket, gør
man undertiden B. basculerende, d. v. s.
indretter det saaledes, at hele B., inden den kan
svinges ud, foretager en Vugge-Bevægelse,
hvorved Tap og Ruller kommer til at bære; naar
B. atter er svinget ind, foretages samme
Bevægelse i omvendt Orden, hvorved Tap og Ruller
frigøres for Trykket. Basculeringsmekanismerne
bestaar i bevægelige Understøtninger
(Ekscentrikker, Kiler o. l.) paa Anslagspillerne og ved
Bagenden af Klappen, undertiden ogsaa i en
bevægelig Tap, der ved Skrueforbindelser ell.
 |
| Fig. 31. Vippebro med højtliggende Vippe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
