Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bronze er oprindelig en Fællesbetegnelse for Kobberlegeringer, hvis Hovedbestanddel foruden Kobberet er Tin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevirke en Forbedring af dettes Egenskaber:
Haardheden, der ved det rene Kobber er saa
ringe, at Genstande, forfærdigede deraf, let vil
slides for stærkt, vil blive ganske væsentligt
forøget, og samtidig vil Støbeligheden blive
bedre, idet ikke alene Smeltepunktet vil sænkes,
men Størkningen vil forløbe paa en saadan
Maade, at Formens Detailler gengives skarpt, hvad
der meget langtfra er Tilfældet med det rene
Kobber. Ogsaa Styrken vil stige ved en
Tilsætning af Tin til Kobber, til Gengæld vil
Skørheden blive forøget; Farven vil ændres fra
Kobberets røde til en rødgul ell. rent gul; ogsaa
Klangen vil blive mere tiltalende. Størrelsen af
disse af Tintilsætningen bevirkede Ændringer i
Kobberets Egenskaber vil være i høj Grad
afhængig af det indbyrdes Forhold mellem
Mængderne af Kobber og Tin i Legeringen; saaledes
vil Haardheden ved B. med 7 % Tin være
omtrent fordoblet, med 38 % omtr. tredoblet,
hvorefter den ved yderligere Tintilsætning atter
vil synke; Styrken over for Træk er størst ved
c. 18 % Tin, hvor den omtr. er 40 % større
end det rene Kobbers; Farven er indtil 10 %
Tin rød til rødgul, ved 12 % orangegul, ved 16
% ren gul, ved 20 % og derover gulhvid;
Smidigheden er allerede ved 5—6 % Tin aftaget
saa meget, at Valsning, Trykning ell. Prægning
ikke mere lader sig udføre i kold Tilstand, ved
indtil 15 % Tin kan saadan Behandling dog
endnu foretages i Rødglødhede. Smeltepunktet,
der for rent Kobber ligger ved c. 1050°, er ved
B. med 25 % Tin sunket til c. 785°. Der
anvendes aldrig i Teknikken B. med mere end
35 % Tin, som oftest langt mindre, i Reglen
ikke over 15 %. Foruden Tinnet tilsættes som
nævnt ofte Zink ell. Bly ell. begge Dele
samtidigt; i St f. den »binære« Tin-B. faar man da
»ternære« ell. »kvaternære« B. Herved bliver
B. billigere, men den kan ogsaa faa andre
værdifulde Egenskaber, Zinken vil saaledes forøge
Støbeligheden, Blytilsætningen vil lette
Bearbejdningen af den færdige Genstand med
skærende Værktøjer. En særlig haard og stærk B.
fremstilles dog bedst som en ren Tin-B.
Naar B. skal fremstilles i det store, sker
Sammensmeltningen af Bestanddelene i en
Flammeovn, hvis Herd fra alle Sider hælder mod
Udslagningshullet; for at undgaa, at Metallet
optager Svovl af Forbrændingsprodukterne fra
Fyret, maa der helst fyres med Brænde og ikke
med Stenkul. Man smelter først Kobberet, kaster
saa det forvarmede Tin deri, rører rundt i
Badet med en Træstang og slaar saa hurtig det
smeltede Metal ud, for at Badet ikke unyttigt
længe skal udsættes for Luftens Paavirkning
og derved lide Tab og Skade ved, at Tiniltet
blandes i Badet. Umiddelbart forinden der slaas
ud, maa der røres godt om i Badet for at faa
Bestanddelene til at blandes godt sammen; der
tilsættes ofte noget Potaske ell. raa Vinsten, for
at danne en let flydende Slagge, der kan
beskytte det underliggende Metal. I den nyere Tid
tilsættes ofte Fosfortin — ell. bedre
Fosforkobber — for at reducere dannede Ilter (se
Fosfor-B.). Smeltetabet er ved god Ovn og
hurtig Smeltning c. 3 %; det kan bringes ned til
0,5—1 % under gunstige Omstændigheder, men
under ugunstige Omstændigheder kan det endog
naa op til 10 %. I det mindre smelter man
bedst B. i Grafitdigler, hvor ligeledes Tinnet
tilsættes, efter at Kobberet er smeltet; man holder
Luften ude ved at dække Metalbadet med
Trækulspulver. Vil man fremstille en ternær ell.
kvaternær B., vil det være godt først at
sammensmelte de letsmelteligere og letilteligere
Metaller og saa sætte den saaledes fremkomne
Legering til det smeltede Kobber. Ang. de til
B.-Støbning anvendte Forme skal der, idet der i
øvrigt henvises til Artiklen Støbning, her
kun bemærkes, at de i Reglen fremstilles af
Sand, der maa være stærkt lerholdigt, ell. af
rent Ler, der inden Støbningen underkastes
en Brænding. Ved Kunstgenstande maa den
færdigstøbte Genstands Overflade eftergaas med
Fil og Mejsel, eventuelt overciseleres for at
fjerne fastbrændt Formmateriale, Støbehud o. s. v.
Under de udstøbte Bronzegenstandes Afkøling
vil der let foregaa ret betydelige Sajgringer,
d. v. s. under Størkningen deler Massen sig i
to forsk. (sammensatte Legeringer, med forsk.
Størkningspunkt, hvoraf den ene med højt
Størkningspunkt og forholdsvis ringe Tinindhold
udskiller sig først og yderst i Støbegodset, hvor
Afkølingen naturligvis foregaar stærkest,
medens den anden, tinrigere og letsmeltelige,
samler sig inde i Midten og holder sig længst
flydende. Da jo nu iflg. det foregaaende
Haardheden stiger med Tinindholdet, vil saaledes
dannede indre Partier, der ofte pletvis er lysere
farvede p. Gr. a. deres Tinrigdom, være
ubehagelige at arbejde i, f. Eks. ved Udboring af
en gennemgaaende Kanal; ved Fremstillingen af
B.-Kanoner gav »Tinpletterne« let Anledning til
særlig stærke Udbrændinger. Ved hurtig
Afkøling modvirkes Tilbøjeligheden til Sajgring;
ogsaa ved at »anløbe« B., d. v. s. opvarme den
til henimod Rødglødhede og derpaa afkøle den
pludseligt, kan B. gøres blødere og smidigere.
Da man ved at ændre Forholdet mellem
Mængderne af de forsk. Bestanddele kan variere B.’s
Egenskaber meget betydeligt, anvender man til
de forsk. Øjemed Legeringer med stærkt
vekslende Sammensætning. Spejlmetal maa
være meget haardt for at kunne modtage
Politur og for ikke under Brugen at miste sin
Glans; den dertil anvendte Legering holder sig
udmærket i tør Luft, er hvidlig af Farve og
indeholder 30—33 % Tin. Klokkemetal
er en binær B. med 20—23 % Tin; det maa
være haardt for ikke at slides af Kneblens Slag,
det er ret sprødt og egner sig derfor ikke til
mekanisk Behandling. Det er en Misforstaaelse,
at en Sølvtilsætning skulde give bedre Klang,
og det er derfor uden større Bet. for denne, at
det Sølv, som Middelalderens fromme Sjæle
gav til Fremstillingen af Kirkeklokker, efter
nyere Undersøgelser i Reglen synes at have taget
andre Veje end til Smelteovnen. Kinesiske
Gongon’er (tam-tam) og tyrk. Bækkener er
fremstillede af 20 % B., der er udsmedet i en
meget mørk Rødglødhede. Kanonmetal maa
være stærkt og sejgt, det indeholder 8—11, i
Reglen 9—10 % Tin. Medens B.-Kanoner endnu
ved Midten af 19. Aarh. var de langt
overvejende, er de, siden den tysk-fr. Krig 1870—71,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
