Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bronzealderen (hertil 3 Tavler)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det europ. Kulturomraade, hvortil de sydlige
og østlige Middelhavslande maa henregnes.
I Ægypten fremkom B. meget tidligt, paa
Grundlag af Raastof fra Sinaihalvøen ell. tilført
ad Søvejen, Tinnet vistnok fra Mellemasien. Den
afløste Stenalderens yngre (neolitiske) Trin, men
fremkom saa hurtigt, at rene Stenalderfund i
Ægypten kun sjældent forekommer. En lang
Periode igennem, antagelig 5000—3000 f. Kr.,
brugtes Bronzen ved Siden af Sten (Flint) som
Hovedmateriale (æneolitiske Periode, af
aes, Bronze, og lithos, Sten). Efter Ed. Meyer
tilhører det ældste nedreægyptiske Riges og de
2 flg. halvt mytiske Rigers Tid denne Periode.
Til Slutningen af denne Tid hører Opfindelsen
af Skrifttegn. Derefter følger en
Kobberalder, Kong Menes’ og de 2 første Dynastiers
Tid, til 2895. Til B.’s Glanstid i Ægypten
henføres det »gamle Rige«, de store Pyramiders
Afsnit, 3.—5. Dynasti, til 2540. B. vedvarede
gennem de følgende Dynastier og det »mellemste
Rige«, medens det »ny Rige«, 18.—20. Dynasti,
1580—1100 f. Kr. betegner Slutningstiden og
Overgang til Jernalderen. Herefter hører
saaledes en Mangfoldighed af Kulturlevninger, de
mægtigste Monumenter, Pyramiderne, Sfinksen,
Kongestatuer, Skrifttegnenes Benyttelse ogsaa
til sammenhængende
Fortælling, Beretninger om Landets
Magtudfoldelse og fremmede
Folks Angreb til dette
Kulturafsnit. Fund fra Grave
og Bypladser i stort Antal
belyser den materielle Side.
En begrænset Anvendelse af
Flint varede ved. Der var
livlig Handelsforbindelse med
de græske Centrer, især paa
Kreta. Bronzen fremtræder
med skiftende Tinmængde,
5—12 %, hvilket vistnok
delvis beroede paa
Vanskeligheden ved at fremskaffe
dette Metal.
At Øvre-Mesopotamien,
Kaukasus og Armenien
indeholder Kobber i rigelig
Mængde har uden Tvivl været i
høj Grad bestemmende for
Kulturforløbet i de
kaldæiske Lande. Stenalderen
sluttede c. 4000 f. Kr. Den
æneolitiske Periode og den
rene B. synes at have varet
til c. 1300. En Indskrift fra
Tiglat Pilesar I nævner Jern
som Krigsbytte fra
Nordsyrien, men endnu i den ass.
Kong Adad Nirari’s Grav (c.
1320—1290) fandtes Sværd af
Bronze. Til den kaldæiske B.
hører saaledes den
sumeriske Kultur og, for at nævne
et enkelt Monument,
Hammurabi’s berømte
Lovgivningsarbejde, saavel som en stor Del af den
semitisk prægede Udvikling, Jernet synes dog
en Tid før den egl. Jernalder at have været
sparsomt benyttet.
B.’s Kulturtrin kendes fremdeles fra
Lilleasien og Syrien, til 13.—14. Aarh. f. Kr.
og bl. a. knyttet til Hethitterrigerne, medens
Fønikernes Handelsperiode tilhører den tidlige
Jernalder. En B. af eget Tilsnit udviklede sig
paa Cypern, hvis Navn afledes af det gr.
Ord for Kobber, i ældre Tid under kaldæisk
Paavirkning, siden i nærmere Berøring med
ægyptisk og især gr. B. i dens senere Trin.
Hele Rækken af skiftende Kulturer, fra
Stenalderens neolitiske gennem de æneolitiske til de
rene Bronzeperioder (og videre til de gr.-rom.)
kan følges gennem Lagene fra de efter
hinanden følgende Bebyggelser paa Hissarlik
(Troja, s. d.).
Af større Bet. for Vest- og Nordeuropa var
dog Udviklingen paa de gr. Øer, især Kreta,
og Hellas’ Fastland. Den gr. B.’s Kultur, som
efter et af de første og rigeste Steder, hvor
den fremdroges, sædvanlig betegnes som den
mykeniske, havde sit Hovedsæde paa Øen
Kreta. Fra det østlige Centrum inddroges
saavel store Dele af det gr. Fastland som Øerne
i Ægæerhavet og V. f. Grækenland derunder.
Forud gik en vistnok ikke meget lang
Stenalder med faa og uudviklede Former. De
ældste Trin af Metaltiden, med nogen Bibeholdelse
af Sten, betegnes sædvanlig som de
præmykeniske. Denne Tids Levn kendes i vid
Udstrækning; Begyndelsen regnes til c. 3000. Den
fuldt udformede B. sættes til 1700—1000 f. Kr.
og er foruden gennem Fundene afspejlet i de
homeriske Kvad. Under asiatisk og ægyptisk
Paavirkning udvikledes den med selvstændigt
Særpræg. Metalarbejdet blev rigt og veg ikke
tilbage for Fremstilling af Scener fra Jagt og
Krig ved Indlægning ell. Drivning;
Lerkarindustrien naaede Højtrin som intet andet Sted,
med malet Dekoration over Plante- og
Dyremotiver; Bygningskunsten skabte udstrakte
Paladser og paa Fastlandet Murbefæstninger
(»kyklopiske« Mure). En vidtstrakt Handel har ført
Frembringelserne viden om. Gravene var
stundom anselige Rundbygninger (Kuppelgrave),
af og til med en overvældende Rigdom af
Guldsmykker.
Ogsaa i Italien kendes en æneolitisk Tid
og senere en fuldt udformet B. Fundene
hidrører for en Del fra gamle Bopladser
(Terramarer, s. d.). Kulturen naaede ikke samme
Højde som den gr.; den afsluttedes som denne
ved Aar 1000 f. Kr.
Fra Hellas og Italien modtog
Mellemeuropa umiddelbart, Nordeuropa
indirekte, Grundlaget for sin B. Der skelnes mellem
2 Hovedretninger for Kulturens Udbredelse, en
vesteuropæisk med England, væsentlig
afhængig af Italien, og en østlig og nordlig, hvor den
gr. Paavirkning var overvejende, med Ungarn
og de tilgrænsende Balkanlande som de
Mellemled, gennem hvilke Tyskland og
Norden modtog Kulturelementerne. I disse 2 store
Kulturkredse udformedes B. forsk. For den
nordiske B. er den nærmere Paavirkning fra
gr. Kultur af den største Bet. og virkede til,
at den fik et rigere og skønnere Præg end den
vesteuropæiske, der er fattigere paa Former
og ringere i sin Ornamentik. Stundom træder
dette skarpt frem, som naar eksempelvis den
 |
| Fig. 1. Kong Adad Nirari’s Sværd. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
