Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Browning, Robert, eng. Digter, (1812-1889) - Brownister kaldes en yderliggaaende Sekt, der har Navn efter Rob. Brown (s. d.) og dannedes ved Aar 1581 i Middelburg - Brown-Séquard, Charles Edouard, fr. Læge, (1817-1894) - Brownske Bevægelser, se Diffusion og Molekyl. - brown-stoneware, eng. Benævnelse for ordinært Stentøj, oftest glaseret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alsidigt Syn paa menneskelige Lidenskaber og
deres Udslag, og et skarpt psykologisk Blik,
der øjner selv særdeles smaa og fine
Sjælebevægelser. Hans Poesi er dyb og stærk, men
ikke let tilgængelig. Den er i sit Udtryk
undertiden knudret og sammenfiltret og lider stundom
af for stor Bredde. Men den bæres af et
ejendommeligt og lødigt Temperament og en
fremragende Intelligens. Af hans poetiske Værker
er der en samlet Udgave i 17 Bd (1888—90). I
Tauchnitz Edition findes et Udvalg i 4 Bd. 1881
stiftedes der i London paa Initiativ af Furnivall
til Oplysning og Udbredelse af hans Poesier et
B. Society, der har fremkaldt mange lgn. baade
i engelske og amer. Byer. Af Niels Møller
foreligger der paa Dansk under Titlen
»Granatæbler« en Oversættelse af nogle af B.’s dram.
Monologer. Ogsaa Pippa Passes er overs. til
Dansk af Uffe Birkedal (Litt.: The B.
Society’s Papers; Nettleship, Essays on R. B.’s
Poetry [London 1868]; Furnivall, A
Bibliography of B. from 1833—81 [London 1882]; Mrs.
Orr, A Handbook to B.’s Works [London 1885
og senere]; Symons, An Introduction to the
Study of B. [London 1886]; Fotheringham,
Studies in R. B.’s Poetry [London 1887];
Sharp, Life of R. B. [London 1890]; E.
Gosse, R. B., Personalia [London 1830]; Mrs.
Orr, Life and Letters of R. B. [London 1891];
E. Berdoe, The Browning Cyclopædia. A
Guide to the Study of the Work of R. B.
[London 1891]; Stopford Brook, Poetry of R.
B. [1902]; Chesterton, R. B. [English Men
of Letters]; Ellen Key, »Människor« [1899];
Niels Møller [i »Tilskueren« 1894]).
(Ad. H.). I. O.
Brownister [bra^u-] kaldes en yderliggaaende
Sekt, der har Navn efter Rob. Brown (s. d.) og
dannedes ved Aar 1581 i Middelburg, men
udbredtes til Leyden og Amsterdam. Der var
ogsaa B. i England, men de blev forfulgte.
1608—1609 flygtede de derfor til Holland under
Præsten John Robinson’s Ledelse. Robinson
reformerede B. og gjorde dem til
Independenter: Menighedsordningen var
demokratisk; man undgik Ordet Kirke og lagde al Vægt
paa den enkelte Menighed ell.
Kongregation (hvorfor B. ogsaa kaldes
Kongregationalister); den var uafhængig af alle
andre, men som Søster kunde den heller ikke
have Myndighed over nogen af dem. Et fælles
Sammenslutningspunkt kunde man have i en
Synode, men Frivilligheden skulde raade,
ligesom man krævede absolut Uafhængighed af
Staten. Hver Kongregation kunde vælge en
Forstander, der forvaltede Sakramenterne, men
særlige Præster vilde man ikke vide noget af.
Ret til at tale i Forsamlingen havde enhver
Broder ell. Søster, og man afskaffede bestemte
Festdage og alle gudstjenstlige Former;
Nadveren skulde være et Kærlighedsmaaltid.
Saaledes vilde man føre alt tilbage til Aposteltiden.
For at opretholde deres Nationalitet drog en
Del B. (»Pilegrimsfædrene«) til Amerika og
nedsatte sig i Ny-England (1620). Robinson ønskede
at følge efter, men døde (1625). Andre kom
imidlertid til, og Boston blev grundlagt (1628). I
Amerika levede B. et kraftigt Friluftsliv, men
den indre Frihed gik til Grunde under
Dannelsen af en halvt gammeltestamentlig Kirkestat.
Den forhenværende Præst Roger Williams, der
hævdede Samvittighedsfrihed, men rigtignok
ogsaa ren Individualisme, maatte flygte og
grundede da Byen Providence og Kolonien Rhode
Island (1636). Ogsaa i Europa maatte
Independentismen medføre Opløsning i ganske smaa
Samfund; men baade her og i den ny Verden
har Kongregationalisterne stadig Tilhængere, i
de nordamerikanske Fristater endog 2 Mill.
(Litt.: Waddington, Congregational
history [London 1874]).
H. O.
Brown-Séquard [↱bro.n-se↱ka.r ell. bråwn-?],
Charles Edouard, fr. Læge, f. 8. Apr.
1817 paa Mauritius, d. 2. Apr. 1894 i Paris.
1838 kom han til Paris, hvor han 1840 blev
Doktor. Han gav sig især af med
eksperimentalfysiologiske Undersøgelser over Blodets
Sammensætning, den dyriske Varme, Rygmarven og
dens Sygdomme. Dernæst praktiserede han
navnlig som Læge for Nervesygdomme og tog
længere Ophold i Nordamerika og London, hvor
han dels praktiserede, dels holdt Forelæsninger,
til Dels i populær Stil. 1869 blev han Professeur
agrégé ved Paris-Fakultetet og 1878 Claude
Bernard’s Eftf. som Prof. i
Eksperimental-Medicin ved Collège de France. Han har
skrevet en stor Mængde, dels paa Fransk, dels paa
Engelsk (siden 1868 udgav han sammen med
Charcot og Vulpian Archives de physiologie
normale et pathologique, siden 1883 de
amerikanske Archives of scientific and practical medicine
and surgery), og mange af hans Undersøgelser
er særdeles værdifulde, særlig for Rygmarvens
Vedkommende. Mest Opsigt vakte B.-S., da han
1889 fremkom med sin første Meddelelse om
Virkningen paa Organismen af Indsprøjtninger
af Ekstrakter af Kønskirtlerne, idet han bl. a.
fremhævede, hvor meget han selv var blevet
forynget af saadanne Indsprøjtninger. Det viste
sig snart, at B.-S. her, som fl. Gange tidligere,
havde været alt for sangvinsk, men hans
Forsøg synes dog at faa meget stor Bet., da de
henleder Opmærksomheden paa Vævssafternes
mærkelige Bet. for hele Organismen, og
Forsøgene er optagne med Held med Ekstrakter af
andre Kirtler ved forskellige Sygdomme. (Litt.:
Notice sur les travaux scientifiques de C. E. B.
[Paris 1883]; Eloy, La méthode de B.-S.
[Paris 1893]).
G. N.
Brownske Bevægelser [↱bra^un-], se
Diffusion og Molekyl.
brown-stoneware [↱bra^un-↱sto^un-wæə], eng.
Benævnelse for ordinært Stentøj, oftest glaseret;
det laves foruden i England nu paa mange
forskellige Steder, hvor Raamateriale findes (mest
lejret imellem Stenkulslagene), saaledes i
Sverige, Frankrig og Østerrig. Først efter at man
i Tyskland, hvor den høje Saltskat længe
hindrede Produktionen (der anvendes Salt til
Glaseringen, hvilken finder Sted ved Saltets
Dekomposition under høje Varmegrader), fandt
paa at overgyde det til denne Brug bestemte
Salt med Petroleum, der gjorde Saltet
uanvendeligt for Husbrug, kunde denne Industri, der
især omfatter Kar til kemiske Fabrikker og
Anstalter, samt Rør til Vand- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
