Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruckner, Anton, Østerrigsk Komponist, (1824-1896) - Brud (med.), d. s. s. Benbrud. - Brud (miner.) - Brud, se Maar. - Brudbelastning, d. s. s. Brudspænding. - Brudeand, se Ænder. - Brudefører var opr. den, der førte Bruden ind i Hallen og bortfæstede hende til Bejleren - Brudegave. Iflg. gl Skik i Norden skulde ved Giftermaal veksles tre Hold af Gaver - Brudekobbel er et ikke ualmindeligt Skovnavn - Brudekrans. En Blomsterkrans gik allerede hos Oldtidens Romere over til at være en særlig Brudepynt - Brudekrone, se Brudekrans. - Brudekøb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rud. Louis [1905], Fr. Gräflinger [1911] og M.
Morald [1912]).
W. B.
Brud (med.), d. s. s. Benbrud.
Brud (miner.). Naar Mineraler slaas i
Stykker, er ofte Brudfladens Udseende (»Brudet«)
ejendommeligt, saaledes at det tillader visse
Slutninger om Mineralet. Man maa skelne
mellem saadanne Tilfælde, hvor man betragter B.
inden for en enkelt Krystal ell. et enkelt
Mineralindivid, saadanne, hvor man betragter et
B. gennem en Mængde sammenvoksede
Mineralindivider, altsaa gennem et Aggregat, og
endelig saadanne, hvor man betragter B. i et
amorft Legeme. I første Tilfælde finder man
enten plane Brudflader (»Spaltningsflader«) ell.
ujævne Brudflader (B. i snævrere Forstand).
De plane Brudflader fremkommer derved, at
Krystallen gaar lettere itu i visse Retninger
end i andre, og naar denne Egenskab er
særlig udpræget, er det næsten umuligt at
frembringe andet end plane Brudstykker ved
Sønderslagning (f. Eks. Kalkspat). Andre
Krystaller (f. Eks. Bjergkrystal) gaar omtr. lige let i
Stykker i alle Retninger, hos saadanne bliver
Brudfladen overvejende krum og uregelmæssig.
Det krumfladede B. i sprøde Krystaller
betegnes som muslet B., fordi dets Udseende
minder noget om en Muslingskal. Hos de faa sejge
og smidige Mineraler (f. Eks. Sølv) har B. et
ejendommeligt takket Udseende (takket B.).
I et Aggregat retter B. sig mere efter
Aggregatets Bygning end efter de enkelte
Bestanddeles Egenskaber. Man finder saaledes kornet
B., bladet B., traadet B. o. s. v. hos
Aggregater af tilsvarende Bygning (se
Aggregat). Yderst fintkrystallinske
(kryptokrystallinske) Aggregater kan have splintet B. med
smaa, halvløsnede Splinter paa Brudfladen
(saaledes visse Arter Flint, Hornsten), undertiden
endog muslet B. (andre Arter Flint) af samme
Udseende som det ovf. omtalte hos Krystallerne.
Løst sammenhængende, finkornede Aggregater
(f. Eks. Ler, Kridt) har jordagtigt B. med
mat og støvet Brudflade. — Amorfe Legemer,
som er sprøde og homogene (f. Eks. Glas, Opal),
har muslet B.
(N. V. U.). O. B. B.
Brud, se Maar.
Brudbelastning, d. s. s. Brudspænding.
Brudeand, se Ænder.
Brudefører var opr. den, der førte Bruden
ind i Hallen og bortfæstede hende til Bejleren,
altsaa enten hendes Fader ell. nærmeste
mandlige Slægtning. Efter at Vielse ved Præst 1582
var blevet lovbefalet i Danmark og Norge,
indskrænkedes B.’s Virksomhed til at føre Bruden
frem til Alteret og være hendes Forlover (se i
øvrigt Bryllup).
Tr.-L.
Brudegave. Iflg. gl Skik i Norden skulde ved
Giftermaal veksles tre Hold af Gaver: mellem
Brudeparret indbyrdes, fra Brudeparret til
Gæsterne og fra Gæsterne til Brudeparret.
Brudgommen gav i Reglen Bruden Smykker, hun
ham et Smykke og en Skjorte. Enhver af
Gæsterne fik af Brudeparret en
Beklædningsgenstand, under rige Forhold en hel Dragt; den
ypperste af Gaverne var Brudgommens til
Svigermoderen. Gæsternes Gaver til Parret endelig
overraktes, naar ved Middagsbordet ell. efter
samme Brudeparrets Skaal blev drukket. Først
tildrak Brudgom og Brud hinanden
»Dannemands- og Dannekvinde-Skaal«; derpaa gik
Skaalen rundt, enhver tømte den og lagde sin
Gave deri, helst i klingende Mønt, hvorpaa en
Opraaber, gerne Køgemesteren opraabte, hvad
der var givet. I Sverige og Norge fulgte Bruden
rundt med Skaalen, i Danmark skulde hun
sidde saa længe og græde. »Skaalgivning« har
holdt sig i enkelte Egne af Norge og Sverige
indtil vore Dage. Omkr. 1600 afløstes hos de
Fornemste i Norden »Skaalgivningen« af, at
Brudeparret Mandag Formiddag, efter
Kirkegang, stillede sig ved et Bord, og Gæsterne een
for een gik frem, holdt en lille Tale og
afleverede deres Gave. En Talsmand takkede
hver Gang paa Brudeparrets Vegne, og
Musikken faldt ind. I 17. Aarh. maatte der gentagne
Gange ved Lovbud skrides ind mod de urimelig
store Brudegaver. Omtr. fra 1700 aftog i
Danmark hos Adel og højere Borgerstand den
gammeldags Form for Brudegaver, idet det nu ikke
længere ansaas for passende for Standspersoner
at modtage Gave i rede Penge. Den senere Skik,
at skænke Brudeparret en Erindringsgenstand
til Pynt ell. til Brug i Huset, har aldrig naaet
Fortidens Overdrivelse.
Tr.-L.
Brudekobbel er et ikke ualmindeligt
Skovnavn, som vistnok kan hidledes fra den Tid, da
Lovgivningen søgte at fremme Skovbruget ved
at yde et Pengebeløb i Brudegave til den, der
paaviselig havde plantet et vist Antal Træer (se
Frd. 21. Jan. 1710).
C. V. P.
Brudekrans. En Blomsterkrans gik, som
unge Kvinders naturlige Smykke, allerede hos
Oldtidens Romere over til at være en særlig
Brudepynt, Tegnet paa hendes Jomfruelighed. Efter
Kristendommens Indførelse smykkede ikke blot
unge Kvinder sig med Blomsterkranse, men
Kirkernes Mariabilleder smykkedes paa lgn.
Vis. I Middelalderen blev Jomfru Maria’s
Rosenkrans efterhaanden gylden og voksede lidt
efter lidt til en Krone for Himmeldronningen.
Kirken udlaante denne Mariakrone til Smykke
for jordiske Brude som Hæderstegn paa
Jomfruelighed. Den aftoges først, naar Bruden
bragtes til Sengs, men maatte under streng Straf
ikke udlaanes til en Brud, der ikke var Mø. Til
Tegn paa, at Brudens Ret til at bære Krans nu
ophørte, var det Skik, at hun »bortgav sin
Blomsterkrans«, d. v. s. uddelte Kranse til
Gæsterne, hos Rige ofte af Sølv og Guld med
Ædelstene. Endnu længe efter Lutherdommens
Indførelse i Norden udlejedes de gl.
Mariakroner af Præsterne til Brug ved Bryllup. Hos
Norges og Sveriges Landbefolkning har Brugen
af Brudekrone holdt sig indtil vore Dage.
I Vesteuropa og Danmark er den blevet afløst
af Myrtekrans. — I Østeuropa hos den gr. Kirke
har, vistnok efter opr. jød. Skik, B. og
Brudekrone anden Bet. De betegner her ikke
Jomfruelighed, men Frugtbarhed. Vielsen bestaar i,
at saavel Brud som Brudgom salves og
paasættes af Præsten Krans ell. Krone.
Tr.-L.
Brudekrone, se Brudekrans.
Brudekøb. Hos Oldtidens primitive Folk
synes det at have været en alm. udbredt Skik, at
Brudgommen for en nærmere aftalt Købepris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
