Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 126 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brushøns (Bruskok) (Machetes pugnax L.) kaldes en Vadefugl, den eneste af sin Slægt - Brusianere, Petrobrusianere, se Peter fra Bruys. - Brusk (cartilago) er en i den dyriske Organisme, navnlig hos Hvirveldyrene meget udbredt Substans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvert Aar faar de samme Farver igen. Et
ejendommeligt og velkendt Træk i B.’s Liv er
Hannernes Kamp i Parringstiden; de samles da paa
bestemte Pladser og opfører her Dagen
igennem tilsyneladende heftige Tvekampe, idet de,
øjensynlig i voldsom Ophidselse, gaar løs paa
hinanden med Næbbet, medens Kraven, der
rejses, tjener som Skjold; Hensigten med disse
ganske ufarlige Kampe er tvivlsom, nogen
egentlig Kamp om Hunnerne synes det ikke at være,
og de fortsættes ogsaa langt ud paa Sommeren.
I Modsætning til alle deres Slægtninge lever B.
i Polygami. B. er udbredte over en stor Del af
Nord- og Mellemeuropa, Rusland og det
nordlige Asien, trækker om Vinteren S. paa til
Afrika og Sydasien. I Norge yngler de over en
stor Del af Landet, særlig i dettes nordlige
Egne. I Danmark er B. ret hyppige Ynglefugle,
der kommer i Maj, og allerede i Aug. forlader
Landet. De yngler i større Moser, paa
Engstrækninger ved Kysten og paa Holme, mange
Steder i ret stort Tal. Reden anbringes i en
Fordybning i Jorden, imellem Græs; Æggenes Tal
er 4, Grundfarven er olivengrøn ell. brunlig med
mørkere Pletter, Længde 41—45 mm, Br. 30—32
mm. Omsorgen for Udrugningen og Afkommet
hviler alene paa Hunnen, i Modsætning til, hvad
der er Tilfældet hos de fleste af B.’s
Slægtninge.
O. H.

Brushane (Machetes pugnax).

Brusianere, Petrobrusianere, se Peter
fra Bruys.

Brusk (cartilago) er en i den dyriske
Organisme, navnlig hos Hvirveldyrene meget
udbredt Substans, der findes paa de Steder af
Legemet, hvor der fordres et fast, men dog elastisk
og bøjeligt Bygningsmateriale, f. Eks. ved
Ribbenenes ell. Hvirvellegemernes indbyrdes
Forbindelser. B. er, i Overensstemmelse hermed, af
en ejendommelig Konsistens, fast uden at være
haard, elastisk og bøjelig, af mælkeblaalig ell.
gullig Farve. I kemisk Henseende bestaar B.
af Chondrogen, der ved Kogning giver
Chondrin (Brusklim), i Modsætning til
Bindevæv, der ved Kogning giver Glutin (alm. Lim).
Da 2/3 af B.’s Masse er Vand, skrumper den
ved Indtørring stærkt og danner derved en
haard, hornagtig Masse. Dens Aske bestaar
navnlig af kulsurt og svovlsurt Natron. Med
Hensyn til sin mikroskopiske
Bygning henhører B. til Bindevævsgruppen i
videre Forstand (se Væv). Den dannes af store,
rundagtige Celler, Bruskceller (Fig. 1 a), der
adskilles fra hinanden ved en rigelig
Mellemsubstans ell. Grundsubstans (c), der
uden om hver Celle ofte er fortættet til en
Kapsel (b). Naar Cellerne formerer sig,
kommer der til at ligge fl. unge Celler sammen
inden for Modercellens Kapsel (se Fig. 1);
senere udskilles der Mellemsubstans mellem de
nydannede Celler, og saaledes gaar B.’s Vækst
for sig. Efter Mellemsubstansens forsk.
Beskaffenhed skelner man mellem 3 Arter af B.:
1) Den hyaline B. kaldes saaledes, fordi
Mellemsubstansen er hyalin ɔ: glasklar og uden
formede Bestanddele. Hertil hører de
allerfleste af Legemets B., saaledes Ribbensbruskene,
de bruskede Beklædninger af Knoglernes
Ledflader, Næsens og de fleste af Strubens B., B. i
Luftrøret og dettes Forgreninger og endelig de
B., der i Fosterlivet og til Dels i Barndommen
findes i de senere Knoglers Sted. 2) I
Netbrusken ell. den elastiske B. (se Fig. 2)
indeholder Mellemsubstansen et filtret Net af
fine, elastiske Traade, hvorved den faar en sejg,

Fig. 1. Hyalin Brusk.

Fig. 2. Netbrusk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>