Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brystvatret Sanger (Høgesanger), se Sangere. - Brystvattersot (Hydrothorax), en Ansamling af vandig, stærkt æggehvideholdig Vædske i Lungesækken - Brystvorte, se Bryster. - Brystværk, i Orgler Benævnelsen paa det Værk, hvis Piber anbringes i Midten af Orglet - Brystværn er ved Befæstningsanlæg Benævnelsen for det som oftest af Jord dannede Værn - Bry-sur-Marne, Landsby i Mellemfrankrig, Dept Seine, Arrond. Scéaux, 13 km Ø. f. Paris - Brütt, Adolf, tysk Billedhugger, (1855- ) - Bryum L. (Endeknop), en over hele Jorden udbredt artrig Slægt af de topfrugtede Bladmosser - Brüx (Brix, czech. Most), By i Østerrig, i den nordlige Del af Böhmen - Brzesko, By i Østerrig, i den vestlige Del af Landskabet Galizien - Brzezany, Brzczany, By i Østerrig i den østlige Del af Landskabet Galizien - Brzeziny, d. s. s. Bresiny.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brystvatret Sanger (Høgesanger), se
Sangere.
Brystvattersot (Hydrothorax), en Ansamling
af vandig, stærkt æggehvideholdig Vædske i
Lungesækken, skyldes ikke, som Ansamlingen
ved Lungehindebetændelsen, en Betændelse af
Lungehinden, men er kun et enkelt af den
alm. Vattersots Symptomer, som optræder ved
forsk. Kredsløbsforstyrrelser, især
Hjertesygdomme og Nyresygdomme. B. optræder (i
Modsætning til Brysthindebetændelsen) hyppigst i
begge Lunger og bidrager til at forøge den i
Alm. alt tilstedeværende Aandenød ved det Tryk,
Vædsken udøver paa Lungerne. Om nogen
selvstændig Behandling er der i Reglen ikke Tale,
da Lidelsen afhænger af Hovedsygdommen, hvis
Forværrelse ell. Bedring den følger.
(A. F.). H. I. B.
Brystvorte, se Bryster.
Brystværk, i Orgler Benævnelsen paa det til
andet ell. tredie Manual (s. d.) hørende Værk,
hvis Piber i Reglen anbringes i Midten af
Orglet. B. er som oftest svagere intoneret end
Hovedværket. (Se Orgel).
S. L.
Brystværn er ved Befæstningsanlæg
Benævnelsen for det som oftest af Jord dannede
Værn, bag hvilket Forsvareren kan finde
Dækning, og fra hvilket han saa dækket som
mulig kan afgive sin Ild. De Flader, der
begrænser B., kaldes den ydre
Brystværnsskraaning a b, der gives stort Anlæg, bl. a.
for ikke at styrte sammen under
Artilleribeskydning, Kronen b c, der er svagt
fremadhældende for at formindske den døde Vinkel
foran B., den indre
Brystværnsskraaning c d, der ved Hjælp af Beklædning gøres
saa stejl som mulig, dels for at forøge det
dækkede Rum bag B. og dels for at give
Skytten en bekvem Anslagsstilling. Skæringen
mellem den ydre Brystværnsskraaning og Kronen
kaldes den ydre Krete og Skæringen
mellem Kronen og den indre Brystværnsskraaning
Ildlinien, der i Grundridset af et
Fæstningsanlæg altid tegnes med en tyk, sort Linie.
b’ c’ er Brystværnstykkelsen, der
retter sig efter den Beskydning, B. skal yde
Dækning imod, den gøres i Feltbefæstningen 1—3
m og vokser til 20—30 m i den permanente
Kystbefæstning, c’ c er Ildliniehøjden
(Relieffet), der bestemmes under
Hensynet til dels at skaffe frit Skud og dels at
dække de i B. særlig ved den permanente
Befæstning liggende Konstruktioner. Langs den
indre Brystværnsskraanings Fod findes enten
et Banket, hvorfra Skytterne kan afgive
deres Ild, ell. en bredere Kanonbænk til
Opstilling af Skyts. Er et B. ikke indrettet til
Forsvar, kaldes det et Dækværn.
Sch. P.
 |
| Brystværn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
