Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brødremenigheden ell. Herrnhuterne er et ejendommeligt protestantisk Kirkesamfund - Brødre og Søstre, den fri Aands, Fællesbetegnelse for en Række libertinistisk levende Samfund - Brødskæremaskiner - Brødstudium, et Studium man driver for at skaffe sig en økonomisk betrygget Eksistens. - Brøgger, Anton Wilhelm, norsk Arkæolog og Kulturhistoriker, (1884- ) - Brøgger, Waldemar Christoffer, norsk Mineralog og Geolog, (1851- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Skolevæsenet. Missionsstedernes Tal stiger
stadigt. B. missionerer nu i alle Verdensdele
uden for Europa. Grønland er imidlertid
opgivet, og Arbejdet der overgivet til den danske
Kirke. B. talte 1909 4 Unitetsfelter, den tyske
Unitet med 23 Menigheder og 8016 Medlemmer,
den storbritanniske med 34 Menigheder og 6473
Medlemmer, den nordamerikanske, nordlige
Provins med 75 Menigheder og 20685
Medlemmer og den nordamerikanske, sydlige Provins
med 25 Menigheder og 6241 Medlemmer. I
Danmark er der stadig en lille Menighed. B. havde
1909 14 Missionsprovinser med 154 faste
Stationer (foruden et stort Antal Prædikesteder) og
ikke mindre end 208 Missionærer foruden 71
indfødte Præster og talrige andre indfødte
Hjælpere. Den aarlige Udgift til Missionen
beløber sig til over 2 Mill. Kr. (Litt.: J. W.
Cröger, »Geschichte der erneuerten
Brüderkirche« [1852—54]; G. Burkhardt, »Die
Brüdergemeine« [1905]).
A. Th. J.
Brødre og Søstre, den fri Aands,
Fællesbetegnelse for en Række libertinistisk levende
Samfund med en udvortes religiøs Kolorit i 13.,
14. og 15. Aarh. Deres Oprindelse er uklar, men
de førte en panteistisk Lære om, at den Enkelte
skulde gaa op i Gud, for derefter at være hævet
over al Moral. Et Menneske, der var gaaet op
i Gud, kunde frit give sig hen i alle Udskejelser
uden at tilsmudses. Navnlig Kødets Synder
prægede B.’s Levned.
A. Th. J.
Brødskæremaskiner kan dels være
indrettede som de alm. i Husholdninger benyttede,
ved hvilke en Kniv med buet Æg er drejelig
anbragt ved den ene Ende af en kort Trærende
og ved et kraftigt Tryk føres ned gennem det i
Renden fremførte Brød, dels kan de være
indrettede som en Ostehøvl, d. e. en fastliggende
Høvl med Høvlejernets Æg vendende opad,
saaledes at Brødet med et rask Stød, støttet af et
Anslag, føres frem derimod. Den sidstnævnte
Slags har dog ikke vundet synderlig
Udbredelse, da den fordrer en ret betydelig
Kraftudfoldelse for at betjenes.
K. M.
Brødstudium, et Studium man driver for at
skaffe sig en økonomisk betrygget Eksistens.
Brøgger, Anton Wilhelm, norsk
Arkæolog og Kulturhistoriker, Søn af nedenn. W. C.
B., f. i Sthlm 11. Oktbr 1884, begyndte, endnu
før han 1903 blev Student, videnskabelige
Studier i norsk og nordisk Forhistorie og fortsatte
disse i de flg. Aar under Prof. G. Gustafson,
O. Montelius og S. Müller. Allerede B.’s første
større Afh. om »Økser af Nøstvet-Typen« (1905)
vakte Opmærksomhed ved sit friske og
selvstændige Syn. Sin Evne til første Haands
Iagttagelse og Bearbejdelse af nyfundet Materiale
lagde han for Dagen bl. i en Afh. om
»Vistefundet«, (»Stavanger Mus.’s Aarshæfte« 1907), et
af ham selv udgravet Fund paa Kysten af
Jæderen, Stavanger Amt, af den første i Norge
fundne Køkkenmødding fra den ældre
Stenalder. 1909 tog han Doktorgraden med et større,
sammenfattende, dybtgaaende og betydeligt
Arbejde, hidtil hans Hovedværk, om »Den
arktiske Stenalder i Norge« (»Vidensk. Selsk. Skr.«
II Bd, 1909). Senere har han beskrevet bl. a.
»Møntfund fra Ryfylke« (i »Aarb. f. Oldk.«, 1910)
og »Sigurd Jorsalfarers Grav i Oslo Domkirke«
(i »Skt Hallvard«, 1915), foruden at han har
offentliggjort mange andre Afh., dels i forsk.
Museers Publikationer i (norsk) »Hist. Tidsskr.«,
i det af ham 1910 grundlagte og ledede Tidsskr.
for norsk Arkæologi »Oldtiden« og i det af ham
sammen med Historikeren, Dr. Edv. Bull
udgivne, lokalhistoriske Oslo- og
Kristianiatidsskrift »Skt Hallvard« (fra 1915), dels i stor
Udstrækning og mere populær Form i
Dagspressen. B. var 1909—13 Konservator ved
Stavanger Museum, som han ved mange af ham
ledede Udgravninger fik betydelig beriget; 1913
blev han Underbestyrer, 1915 (ved Prof. G.
Gustafson’s Død) Bestyrer af Univ.’s
Oldsagssamling og blev 3. Septbr 1915 udnævnt til Prof. i
Arkæologi ved Univ. i Kria. Det er overdraget
B. at udarbejde større Dele af et Værk om
Osebergskibet, til hvis Udgivelse den norske
Stat har bevilget 30000 Kr. 1915 udgav han en
udførlig Fremstilling af »Stavanger i
Middelalderen«.
K. V. H.
Brøgger, Waldemar Christoffer,
norsk Mineralog og Geolog, f. 10. Novbr 1851 i
Kria, hvor han 1869 blev Student. Han
beskæftigede sig først med Studier over Mollusker,
men kastede sig snart over Geologien, stærkt
paavirket ved at høre Forelæsninger af den
daværende Prof. i Geologi i Kria, den geniale
Th. Kjerulf. 1875 blev B. ansat som
Assistent ved den geol. Undersøgelse, 1876 som
Amanuensis ved Univ.’s Mineralkabinet i Kria,
1878 udnævntes han til Universitetsstipendiat.
1875—77 udførte han geol. Undersøgelser i forsk.
Egne af Norge og kom derved ogsaa ind paa
palæontologiske Studier; i det hele maa det
siges om B., at han med en næsten
enestaaende Alsidighed forstod at gøre sig fuldt
fortrolig med de fleste af den geol. Videnskabs
stærkt divergerende Grene; i Besiddelse af en
ualmindelig Arbejdsdygtighed og et klart Blik
saavel for Bet. af skarpe Detailstudier som for
det efter Videnskabens Standpunkt centrale i
ethvert Spørgsmaal vandt han hurtig et
fremragende Navn og en væsentlig Indflydelse paa
sin Videnskabs Udvikling.
1881 kaldtes B. til Prof. ved Sthlm’s
nyoprettede Univ. (Högskola), en Stilling, som han
tiltraadte Aaret efter og beholdt i 8 Aar. I Løbet
af kort Tid skabte han her et Midtpunkt for
mineral. og geol. Videnskabelighed; fortrinlige
Samlinger skaffedes til Veje, ligesaa et stort
Fagbibliotek, og der indrettedes, hvad man
indtil da havde savnet i Skandinavien, et Institut,
hvor krystallografiske, mineral. og petrografiske
Arbejder kunde udføres efter Videnskabens
Krav. B.’s ualmindelige Evner som Lærer for
vordende Videnskabsmænd kom her til deres
Ret; Elever samlede sig om ham fra alle
skandinaviske Lande, og talrige videnskabelige
Arbejder udgik fra Sthlm’s miner. Institut. Efter
Kjerulf’s Død kaldtes B. tilbage til Norge og
overtog 1890 Professoratet i Mineralogi og
Geologi ved Kria’s Univ.
B.’s videnskabelige Arbejder strækker sig som
nævnt over et for vor Tid ganske særlig stort
Omraade; hans første store Hovedværk er: »Die
silurischen Etagen 2 und 3 im Christianiagebiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
