Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buddhisme (ell. Buddhaisme) er den af Buddha grundlagte Religion, et ateistisk-pessimistisk Læresystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under visse Ceremonier og Fremsigelse af
Formularer, særlig »Tilflugtsformlen« (»Jeg tager
min Tilflugt til Buddha, Dharma [hans
Lære] og Saṃgha [Menigheden og Ordenen]«)
og de 10 Bud; der kræves en Alder af 20 Aar,
men yngre Personer kan antages af Munkene
som en Slags Novicer ell. Lærlinge
(çramanera), endog fra 8-Aars Alderen med
Forældrenes Tilladelse. Ved Indtrædelsen i
Ordenen opløses Ægteskabet, hvilket i Birma ofte
benyttes som en nem Maade at blive skilt paa;
i Bagindien er det nemlig sjælden, at man
forbliver Munk hele Livet; omvendt er det alm.,
at alle unge Mænd en kortere Tid bliver Munke
(mindst 3 Maaneder). Munkene har ingen
disciplinær Myndighed over for Lægfolkene
(upāsaka), men deres Indflydelse er dog
betydelig, da de ogsaa er Præster og Sjælesørgere,
tager Folk til Skrifte og fungerer ved Fødsel,
Navnegivning, Bryllup, Sygdom, Død og
Begravelse, endvidere ogsaa som Huslæger og Lærere
(i de nordlige Lande tillige som Spaamænd,
Astrologer og Troldmænd). I Syden er Munkene
en Slags Prædikanter, men Prædiken er dog af
ringe Bet., da den mest kun bestaar i
Oplæsning af Skriftstykker paa Pāli, som Tilhørerne
i Reglen ikke forstaar; i Norden er det hele
kun Ceremonier.
Da B.’s nøgterne Lære og Dogmatik ikke i
nogen høj Grad kunde tilfredsstille de brede
Lags religiøse Trang, udviklede der sig i Tidens
Løb, inkonsekvent og ved ydre Paavirkning,
en mere ell. mindre vidtløftig Kultus, som dog
er videst drevet i de nordlige Lande (særlig i
Lamaismen). I Templerne, hvor Lægfolk altid
kan gaa ind og øve Andagt, holdes der Skrifte
og »Gudstjeneste«: (med Prædiken, se ovf.), der
for Lægfolkene foretages 4 Gange om
Maaneden. Der anvendes Røgelser, Illumination,
Musik o. s. v. Genstand for Dyrkelse er Billeder
af Buddha (s. d.) ell. af hans Relikvier,
Bo-Træer (se Bodhi) ell. andre hellige Steder,
hvor man foretager Ofre, Bønner, Processioner
og Valfarter. Relikvierne, der opbevares i
de saakaldte Stūpa’er (s. d.), er
Legemsdele (Haar, Tænder, Benstumper ell. Aske), for
saa vidt det ikke blot er fingerede Fodspor af
Buddha ell. Skygger af ham o. l., der er
helligede ved Buddha’s Nærværelse; Ceylon er
rigt paa Relikvier, saaledes Buddha’s ene
Hjørnetand, hans Fodspor paa Adams Peak o. s. v.
Ofrene er Blomster, Røgelser og Smykker
og kun at betragte som Æresbevisninger (altsaa
forsk. fra Brahmanernes Ofringer).
Bønnerne er kun Bekendelsesformler (om egl. Bøn
kan der ikke være Tale i en opr. ateistisk
Religion, hvor Guderne i Himlen kun er en
særlig Slags Væsener, der ogsaa deltager i
Sjælevandringen); men Munkene kaldes til Bøn
3 Gange daglig i Klostret ved Klokkeringning
e. l. Hos de nordlige bruges i stort Omfang
særlige Bedemaskiner ell. Bedemøller (se
Lamaisme).
B. har rundt om i de forsk. Lande sikkert
virket ikke lidt positivt godt, til Trods for, at
den i sin Teori er saa lidt positiv. Saaledes
har den medvirket til Indskrænkning af blodige
Ofre, Jagt, Krig og Dødsstraf, den kender ikke
til Religionskrige ell. Inkvisition og
Hekseforfølgelser og er yderst tolerant. Den har
fremelsket Gavmildhed (Almisser, milde Stiftelser,
Hospitaler, for Mennesker og Dyr, Herberger
o. s. v.) (jfr Açoka), og Kvindens Stilling er
fri og agtet i B. Dens Skyggesider er socialt
set, at den nærer ringe Interesse for den
faktiske Samfundsorden, den har mere indrettet
sig efter denne. I Indien kunde den ikke holde
Stand over for Brahmanismen, og hos de mere
civiliserede bl. Kineserne og Japaneserne fik den
forholdsvis ringe Indflydelse, derimod snarere
bl. de vilde og raa Nomadefolk i Centralasien.
Egl. Statsreligion kan B. kun siges at være i
Siam, a. St. er den ofte kun en tynd Fernis
oven paa ældre Religionsformer og Overtro.
C. Buddhismens Historie. B.’s ældre
Historie er paa mange Punkter usikker p. Gr. a.
Uoverensstemmelser i de nordlige og de sydlige
Kilder baade m. H. t. Kronologien og
Fremstillingen af Begivenhederne. Straks efter
Buddha’s Død holdtes i Rājagṛiha et Koncilium,
paa hvilket de ældste Bestanddele af de
kanoniske Bøger skal være fastsatte, nemlig
Vinaya (Munkeordenens Disciplin) og
Dharma (selve Læren). 100 Aar efter holdtes i
Vaiçāli det andet store Koncilium i Anledning af
Strid om forsk. Punkter i Munkereglerne. Her
begynder den Sektspaltning, som senere
fortsattes. De sydlige Kilder beretter fremdeles om
et tredie stort Koncilium i Pātaliputra
under Kong Açoka (omkr. Midten af 3. Aarh.
f. Kr.). Her omtales for første Gang den 3. Afd.
af de kanoniske Bøger, Abhidharma (se
Tripiṭaka), og paa denne Tid sendtes af
Kongen Missionærer til Sydindien og Ceylon
samt til det nordvestlige Indien, Afghanistan,
Baktrien o. s. v. De nordlige omtaler ikke
Açoka’s Koncilium, men derimod et 4. i
Jālandhara under Kong Kanishka (Kanerkes)
c. 100 Aar e. Kr., hvor Kanon revideredes og
oversattes paa Sanskrit; heri deltog de sydlige
ikke. Der var paa den Tid 18 forsk. Skoler
(ell. Sekter), som dog endnu antagelig holdt
sig nogenlunde til den opr. Lære, Hīna-yāna
(»det lille Fartøj«), der gik ud paa at lære
Menneskene at opnaa fuldkommen Hellighed (at
blive Arhat), i Modsætning til Mahā-yāna
(»det store Fartøj«), grundlagt i 2. Aarh. af
Nāgārjuna, der vil lære alle Troende at
blive Buddha’er. I disse to Hovedretninger gik
de gl. Skoler op. Karakteristisk for
Mahā-yāna’s Tilhængere er det, at de optog en
Mængde fremmede Elementer i Læren, særlig
fra Çivaismen og Vishṇuismen: De producerede
helt ny kanoniske Bøger (gennem Aabenbaring),
hvortil kom en Mængde Trolddom gennem
magiske Formularer (de saakaldte Dhāraṇī’er,
som indridses paa Amuletter, Billeder o. s. v.),
hvis Brug vidtløftig udvikles i en særlig Litt.,
Tantra’er (Lærebøger i Trolddom). I deres
dogmatiske Behandling af Spørgsmaalene om
Sjælen og Nirvāṇa er de paavirkede af
Brahmanismen. Om deres Mangfoldiggørelse
af Buddha’erne og Dyrkelse af mytiske
Bodhisattva’er, se Buddha ovf. Mahā-yāna-Læren er
Grundlaget for hele den nordlige B., skønt
der hist og her (f. Eks. i Japan) kan findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
