Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bueføring (ell. Buestrøg; fr. coup d'archet), Føringen af Buen ved Strygeinstrumenter - Buegang, en Bække Buer, som, hvilende paa Søjler ell. Piller, danner en overdækket Gang - Buegang (med.), se Øre. - Bueinstrumenter, se Strygeinstrumenter. - Bueklaver, Benævnelse paa Instrumenter, der forsøger at forbinde Virkningen af Strygeinstrumenter med et Klaviatur - Buelampe, Buelys, se elektrisk Lys. - Buen, Anders Johnsen, norsk Socialdemokrat, (1864- ) - Buenaventura ell. Bahia della Choco, Havnestad i den sydamerikanske Bepublik Colombia - Buen Ayre, se Bonaire. - Buenos Aires, - 1) Forbundsstat i Republikken Argentina, ligger S. f. La Plata-Mundingen - 2) Ciudad de Nuestra Senora de B. A., Hovedstad i Bepublikken Argentina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skelner ved B. mellem Nedstrøg og Opstrøg.
I Violinskoler og Etuder — ogsaa hist og her
ellers i Musik for Strygeinstrumenter —
angives Strøget omhyggelig og betegnes da
saaledes: ⊔ ell. ⊓ (»Frosch«), Nedstrøg, betyder,
at Buen føres fra Froschen ud imod Spidsen,
og ⋁ ell. ⋀, Opstrøg, hvorved Buen føres fra
Spidsen op imod Froschen (se Bue).
S. L.
Buegang, en Række Buer, som, hvilende paa
Søjler ell. Piller, danner en overdækket Gang;
som Eksempel herpaa kan nævnes Buegangen
ved Christiansborg (smlg. Arkade).
(E. S.). C. B-r.
Buegang (med.), se Øre.
Bueinstrumenter, se
Strygeinstrumenter.
Bueklaver er en fælles Benævnelse paa
forskellige Instrumenter, der skyldes — hidtil
mislykkede — Forsøg paa at forbinde Virkningen
af Strygeinstrumenter med et Klaviatur. Det
første Instrument af denne Art er Hans
Heyden’s »Nürnbergisches Geigenwerk« (1610); ved
Nedtrykning af de forsk. Tangenter bragtes de
paagældende Strenge til at berøre nogle
konstant roterende Træhjul, der var beklædte med
Pergament, bestrøget med Kolofonium; 1709
konstruerede Georg Gleichmann, Organist i
Ilmenau, et lgn. Instrument og kaldte det
Klaviergambe; 1741 fulgte Le Voirs i Paris
med et Gambeklaver, 1754 Hohlfeld i
Berlin med sit Bueflygel, der havde den Fordel
fremfor Heyden’s Instrument, at Hjulene var
beklædte med Hestehaar. Efter endnu fl. a.
forsk. Forsøg fremtraadte endelig Røllig i Wien
1797 med sin Xänorphika, det mest
komplicerede Instrument af denne Art; for hver
enkelt Tangent og Streng satte det en særskilt
Bue i Bevægelse. Karl Greiner’s
Buehammerklaver var en Kombination af et Bueflygel
og et alm. Klaver. Intet af de nævnte
Instrumenter har faaet nogen praktisk Bet. og findes
nu kun sjælden, endog i Kunstsamlinger.
S. L.
Buelampe, Buelys, se elektrisk Lys.
Buen, Anders Johnsen, norsk
Socialdemokrat, f. i Gransherred, Øvre Telemarken
24. Febr 1864, blev 1879 Typograf i Kria, kom
tidlig ind paa Journalistik og blev 1898
Redaktionssekretær i »Socialdemokraten«, var
1900—03 dette Blads Redaktør og redigerede 1903—12
»Ny Tid« i Trondhjem. Han sad 1901—03 i Kria’s
og siden 1907 i Trondhjems Bystyre. I de 3
Valgperioder 1906—45 repræsenterede han
Lademoens Kreds, Trondhjem, i Stortinget, hvor han
snart gjorde sig gældende, og hvor han i
Perioden 1913—15 indtog en ledende Stilling i
Socialisternes parlamentariske Gruppe og var
Vicepræsident i Odelstinget; genvalgt 1915 til
Stortingene 1916—18. 1915 blev han
stortingsvalgt Medlem af Bestyrelsen for Norges Banks
Afdeling i Trondhjem.
K. V. H.
Buenaventura [wuænawæn↱tura] ell. Bahia
della Choco, Havnestad i den
sydamerikanske Republik Colombia, ligger ved det store
Ocean i det usunde Kyststrøg El Choco, Dept
Cauca, og har c. 4000 Indb.
M. V.
Buen Ayre [↱wuæn-↱a^iræ], se Bonaire.
Buenos Aires [↱wuænås-↱a^iræs], 1)
Forbundsstat i Republikken Argentina, ligger S. f. La
Plata-Mundingen og har et Areal af 305121 km2
med en Befolkning, som 1910 ansloges til 1796320.
Kysten er gennemgaaende flad, ledsaget af
Klitter, fattig paa Havne. Det Indre er overvejende
flad Steppe med mange salte og ferske
Smaasøer. Fra NV. til SØ. strækker sig gennem
Landet fl. Rækker lave Bjerge, Sierra del Volcan
(270 m), Sierra de Tandil (470 m) og længst
mod SV. Sierra de la Ventana (1250 m).
Hovederhverv er Kvægavlen. Af Faar holdes over 50
Mill., desuden Hornkvæg, Heste, Æsler, faa Svin
og c. 150000 Strudse. Næst efter Kvægavlen er
Agerdyrkningen vigtig, og hvert Aar tages mere
Land ind til Dyrkning. Der dyrkes Hvede, Majs,
Byg, Kartofler, Hør og Lucerne. Hovedstad er
La Plata.
2) Ciudad de Nuestra Señora de
B. A., Hovedstad i Republikken Argentina,
indtager et Areal af 186 km2 med (1910) 1329697
Indb., hvoraf omtr. Trediedelen Italienere. —
Byen ligger ved Sydkysten af den 45 km brede
Plataflod. Den indre By er regelmæssig bygget
med Gader, som skærer hverandre under rette
Vinkler. De fleste Huse har flade Tage og kun
een Etage. Højere Huse begynder dog at blive
alm. Den smukkeste af Byens mange aabne
Pladser er Plaza 25de Mayo, hvor en Obelisk
er rejst til Minde om Uafhængighedserklæringen
25. Maj 1810. Efter at en Del Bygninger er
blevet fjernede, udgør Plaza 25de Mayo
sammen med Plaza Victoria en eneste stor Plads,
ved hvilken Regeringspaladset, Raadhuset og den
1621 af Jesuitterne paabegyndte Domkirke
ligger. Af andre Bygninger maa fremhæves
Rigsdagsbygningen, Torvehallerne, Mønten, Operaen,
fl. Teatre, Hospitaler, Sindssygeanstalt,
 |
| Situationsplan af Byen Buenos Aires. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
