Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 234 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bukarest (hertil Kort), rum. Bucuresci [buku'reStj], Kongeriget Rumæniens Hovedstad - Bukarestrlngen, en bekendt stor Guldring med Runeindskrift - Bukefala, en By i Indien (nu Djalalpur) ved Floden Hydaspes (Djelam) - Bukefalos (ell. -las, gr. »Oksehoved«), Alexander den Store's Stridshingst - Bukefalos Næsebaand kan komme til Anvendelse over for Køreheste, der vil gaa for stærkt paa Biddet - Bukejevske Horder, en Gruppe Kirgisere - Buket (Vinens), se Blomst. - Bukkeblad (Menyánthes L.), Slægt af Ensianfamilien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

omgiver Byen og udgør en Frontlinie paa c.
70 km.

B. er først opstaaet i den nyere Tid. Den
nævnes første Gang i 14. Aarh. og var i den
flg. Tid afvekslende med Tergovist Residens for
Lensfyrsten ell. Hospodaren af Valakiet. Under
Michael den Tapres Kampe med Tyrkerne i
Slutn. af 16. Aarh. led B. meget. Men derefter
kom den atter op, saa at den i 17. Aarh. havde
100000 Indb. 1698 gjorde Hospodar Constantin
Brancovanu B. til fast Residensstad. 18. Aarh.
blev imidlertid en Hjemsøgelsernes Tid for B.
1716 plyndredes Byen af Serberne, og 1738
hærgedes den af Pest. 1771 blev den besat af
Romerne. I Aarene efter 1774 hævede den sig
atter under Hospodaren Alexander Ypsilanti;
men derefter begyndte Ulykkerne igen. 1789
blev Byen besat af Østerrigerne. Jordskælv
hærgede den 1793 og 1802, Pest 1794 og 1812 og
en stor Ildebrand 1804. Først efter
Adrianopel-Freden 1829 begyndte B. atter at hæve sig, og
da den 1861 var blevet Hovedstad for
Rumænien, gik den raskere frem. (Litt.: Kr.
Nyrop, »Romanske Mosaiker« [Kbhvn 1885]; H.
Kraus, »Rumänien und B.« [B. 1896]).
H. P. S.

Bukarestringen, en bekendt stor Guldring
med Runeindskrift, der sammen med en Række
andre Guldringe, Skaale med Billedarbejde m.
m. blev fundet 1837 paa Bjerget Istritza ved
Satul Pietroassa (Petrossa) i
Vallakiet, tilsammen et af de største kendte
Skattefund. Med de fleste andre Genstande kom
Runeringen til Nationalmuseet i Bukarest. Ved et
stort Tyveri 1875 bortkom ogsaa Ringen, og kun
et Par halvt ødelagte Stykker af den,
indeholdende det meste af Indskriften, kom senere
tilbage. B. var en massiv Halsring af fint, lyst
Guld, 0,153 m i Tværmaal, ved Midten 0,012 m
tyk, smallere hen imod Enderne, der var
omviklede med Guldtraad og hagede i hinanden.
Den indridsede Indskrift stod kun svagt og
vanskeligt læselig. Den er læst og tolket paa forsk.,
i Hovedsagen dog ikke meget afvigende Maade,
af Wimmer: gutaniowi hailag. Den bestaar i
hvert Fald af 2 fra hinanden ved et Mellemrum
adskilte Ord, uden Omramning ell. Skilletegn,
og læses fra venstre mod højre. Ligeledes er
det sikkert, at det sidste Ord svarer til nordisk
heilagr, helliget, viet, og at det første Ord
indeholder Navnet paa Goterfolket (hele
Guldskatten betegnes stundom »Athanarichs Skat«);
den er saaledes et vigtigt Sprogmindesmærke,
antagelig fra 4. Aarh. e. Kr. (Litt.:
Odobesco, Le trésor de Pétrossa, I—III [Paris
1889—1900]).
H. A. K.

Bukarestringen, med Indskrift ᚷ ’ ’ ᚨᚾᛁ ᛟᚹᛁ ᚺᚨᛁᛚᚨᚷ Omskrivning i reglm. Runer og G ’ ’ ANI OVI HAILAG. Tydning. (Hovedfiguren: 1/3; Indskriften: 2/3).

Bukefala, en By i Indien (nu Djalalpur)
ved Floden Hydaspes (Djelam), grundlagt af
Alexander den Store efter Sejren over Poros
og opkaldt efter hans Stridshingst Bukefalos,
der var blevet dræbt i Slaget.
K. H.

Bukefalos (ell. -las, gr. »Oksehoved«),
Alexander den Store’s Stridshingst, af den
thessaliske Race, hvis Mærke var et indbrændt
Oksehoved. Smlg. Bukefala.
K. H.

Bukefalos Næsebaand kan komme til
Anvendelse over for Køreheste, der vil gaa for
stærkt paa Biddet. Næsebaandets Ender
spændes ikke som ellers sammen under Hestens
Hage, men krydses paa dette Sted og fæstes til
Kørestangens øverste Ender. Et Træk i
Tømmerne kommer herved til at virke ikke alene
igennem Stangbiddet paa Hestens Mund, men
ogsaa paa dens Næseben, fordi Stangens
øverste Ender ved Trækket gaar fremad og derved
strammer Næsebaandet. Vil man forstærke
Virkningen, kan man indlægge et Stykke Kæde
ell. en Metalbøjle i den Del af Næsebaandet,
der hviler paa Næsebenet. Synderlig praktisk
Bet. har dette Apparat ikke.
(C. G. B.). O. P.

Bukejevske Horder [-↱jefsk_ə-], en Gruppe
Kirgisere, der paa Foranstaltning af de russ.
Myndigheder har faaet anvist et Omraade i
Guv. Astrachan af de indre Steppeegne mellem
Volgas og Urals nederste Løb. Deres Omraade
er 92000 km², og de tæller henved 1/4 Mill.
B. H., der ogsaa kaldes den indre Horde,
udskiltes 1801 fra den saakaldte »lille Horde«.
Fra 1876 staar de under Guvernøren i
Astrachan.
H. P. S.

Buket (Vinens), se Blomst.

Bukkeblad (Menyanthes L.), Slægt af
Ensianfamilien med et Par Arter, hvoraf
Almindelig B., Bitterkløver (M.
trifoliata L.), vokser meget hyppig i Sumpe og i
meget fugtige Enge baade i Danmark og Norge,
hvor den gaar til Magerøen (71° 10′) og trives
indtil 400 m. Rodstokken er krybende og
udsender aarlig fra sin Spids en Blomsterstand
og et bladbærende Skud. Bladene er spredte og
trekoblede; Blomsterstanden, hvis Skaft bliver
30 cm højt, er en Klase. De heterostyle
Blomster har en tragtformet, hvid og rosenrød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>