Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bunsen, Robert Wilhelm, tysk Kemiker, (1811-1899) - Bunsen-Brænder blev konstrueret af Bunsen for at muliggøre Anvendelsen af Lysgas til Opvarmnings-Øjemed - Bunsenit, et gullig-grønt, regulært Mineral, bestaaende af Nikkelilte NiO - Bunsens Element, se Galvanisk Batteri. - Buntes Burette, se Gasanalyse. - Buntmager, se Pelsvarer. - Buntpapir kaldes med en tysk Benævnelse undertiden al Slags farvet Papir - Buntzen, en fra Slesvig stammende Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omraader viste B. sig som en original og
initiativrig Forsker og Banebryder. — Byen
Heidelberg hædrede B. ved 1863 at udnævne ham til
Æresborger, og fra 1906 pryder et stort
Marmormonument, bærende en Bronzestatue af B.
og rejst ved internationale Bidrag, en af Byens
skønne Pladser.
R. K.
Bunsen-Brænder blev konstrueret af
Bunsen for at muliggøre Anvendelsen af Lysgas til
Opvarmnings-Øjemed; oprindelig anvendte B. den
til Undersøgelser over Flammereaktioner og til
spektralanalytiske Arbejder, men hurtigt toges
den alm. i Brug i Laboratorierne til
Opvarmning og danner Udgangspunktet for alle senere
benyttede Gaskogeapparater o. l. — Tilføres der
til det indre af Lysgasflammen, hvis Lysevne
hidrører fra Kuldele, som udskilles under den
ufuldstændige Forbrænding og bringes til at
gløde, tilstrækkelig Luft til at hidføre en
fuldstændig Forbrænding, ophører Lysvirkningen,
og Gassen forbrænder under stærk
Varmeudvikling og uden Udskillelse af Sod; opr. antog
man, at Luftens Ilt her var den eneste
betydende Faktor, men det har vist sig, at ogsaa
Gassens Fortynding med Luftens Kvælstof spiller
en Rolle. B.-Brænder bestaar af et lodret,
foroven aabent, cylindrisk Rør, i hvis lukkede Bund
findes en snæver Indstrømningsaabning for
Gassen, og som umiddelbart over denne er forsynet
med Sidehuller af passende, helst regulerbar
Størrelse; idet Gassen under et vist Tryk
strømmer op i Røret, suger den Luft ind igennem
Sidehullerne, blander sig dermed og
forbrænder da ved Rørets Munding med meget varm,
ikke lysende Flamme.
R. K.
Bunsenit, et gullig-grønt, regulært Mineral,
bestaaende af Nikkelilte NiO, er fundet
mellem andre Nikkelmineraler ved
Johanngeorgenstadt i Sachsen.
(N. V. U.). O. B. B.
Bunsens Element, se Galvanisk Batteri.
Buntes Burette [-by↱rætə], se
Gasanalyse.
Buntmager, se Pelsvarer.
Buntpapir kaldes med en tysk Benævnelse
undertiden al Slags farvet Papir, men som
Regel, og rigtigere, kun saadant Papir, der er
farvet paa Overfladen, men ikke gennem hele
Massen. Herhen hører altsaa Tapeter,
Bogbindernes Forsatspapir, Guld- og
Sølvpapir o. m. a. De benyttede Farver kan være
af meget forsk. Art, men anvendes altid
udrørte med et Bindemiddel, oftest Lim,
undertiden blandet med Alun, og anbringes paa
Papiret enten for Haanden, især med Pensler og
Børster, ell. ved Hjælp af saadanne Maskiner,
der anvendes ved Farvetryk, ell. undertiden
paa ganske særlige Maader. Efter Farvningen
følger en Tørring og derefter undertiden en
Glitning, f. Eks. med Kalander (se Appretur),
Satinering ved Indgnidning med Talkum ell. en
Fernisering, Overtrækning med et Lag Gelatine,
Kaseïnopløsning o. l. B, kan enten være
ensfarvet og da forsynet med Farve,
Bladmetal ell. Brokatfarver, mat, glittet, satineret
ell. lakeret, ell. det kan være mønstret.
Det almindeligste mønstrede B. er
Marmorpapir med alle dets forsk. Varieteter, der
fremstilles paa den under Bogbinderi ved
marmorerede Snit omtalte Maade. En simplere Sort
fremstiller man ved at trykke Svampe med de
forsk. Farver efter hinanden ned mod Papiret.
Af andre Sorter kan nævnes aaret B., med
Efterligninger af Aarerne i de forsk. Træsorter,
som enten fremstilles paa fri Haand ell. ved
Trykning med særlige Valser, og
Herrnhuterpapir, der faas ved at trykke to
Stykker Papir, forsynede med Farve udrørt i
Klister, med Farvesiderne mod hinanden, hvorved
Farverne, naar Papirerne tages fra hinanden,
ordner sig i mange forsk. Tegninger.
Irispapir har Striber af 2—6 Farver, hvis Rande
griber ind over hinanden, og fremstilles ved at
paaføre Farverne med en Pensel, delt i
Afdelinger, som forsyner hver med sin Farve, idet
man har disse, udrørte med lidt Oksegalde, i
en Række smalle Kasser ved Siden af hinanden,
hvorpaa Udviskningen af Randene foretages
med en tør Børste; ell. man benytter sig af
Skabeloner ell. paatrykker Farverne med en
Maskine, paa hvis Form Udviskningen er
foretaget. Katunpapir kaldes alt B., som har
bestemte Mønstre paa hvid ell. farvet Bund; det
fremstilles ved Trykning paa samme Maade som
Katun. Presses det fugtige Papir mellem
Forme, beholder det de derved modtagne Indtryk
efter Tørringen, og dette benyttes ofte til
Forsiring af B.
K. M.
Buntzen, en fra Slesvig stammende Slægt,
hvis ældste kendte Mand, Thomas B. (d.
1748), ejede en Gaard i Medelby. Hans 3
Sønner kom til Kbhvn. Den ældste af disse,
Dispachør Johan B. (1728—1807), var Fader
til Forfatterinden Thomasine
Gyllembourg, første Gang gift med Forf. Peter
Andreas Heiberg. Den anden Søn, Grosserer
Andreas B. (1733—1810), foreslog 1790
Oprettelsen af en Sø- og Handelsret i Forbindelse med
en Forligskommission for Handelssager. Hans
Datter, Anna Bolette B., gift med Oberst
F. J. C. de Saint-Aubain, var Forf. Carl
Bernhard’s Moder, Sønnen Andreas B. (1781—1830)
optoges i Faderens Forretning og blev efter
Faderens Død Eneindehaver af Firmaet Andreas B.
& Søn, et af Landets betydelige Handelshuse,
der imidlertid som Følge af Krigen maatte
erklæres fallit 1820. Han udmærkede sig som
Løjtnant i Livjægerkorpset, i hvilket han
senere blev Kaptajn, under Udfaldet i Classen’s
Have 1807 og modtog i denne Anledning en
Æressabel. I hans Ægteskab med en Datter af
Komponisten du Puy fødtes Sønnerne Etatsraad,
kst. Kammeradvokat Jean Baptiste Louis
Camille Edouard B. (1809—85), en fint
dannet og skarpsindig Jurist, Fader til
Journalisten, cand. jur. Andreas B., Formand for
den danske Journalistforening (f. 1859), og
Lægen Andreas B. (s. d.). Ovennævnte Thomas
B.’s yngste Søn, Overkrigskommissær Jakob
B. (1736—1820) blev Fader til russ. Overlæge og
Hofraad, Dr. med. Thomas B. (1776—1807),
der udførte en genial og banebrydende
eksperimental-videnskabelig Virksomhed paa det
fys.-fysiol. Omraade. (Litt.: F. Jürgensen
og P. Hennings, »Biogr. Slægtregister over
Familierne Sangaard, B. m. fl.« [Kbhvn 1910],
Pers. Tidsskr., 6. R., IV).
P. B. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
