Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burke, Edmund, eng. Taler og politisk Forf., (1729-1797) - Burke, Sir John Bernard, fremragende eng. Heraldiker og Genealog, (1815-1892) - Burke, Robert O'Hara, eng. Opdagelsesrejsende, (1821-1861) - Burke, William, berygtet Morder og Ligrøver (1792-1829) - Burkne, se Asplenium. - Burleigh, William Cecil, Lord, eng. Statsmand, (1520-1598)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egen Opfordring, men turde ikke søge Genvalg
1780 og maatte paa ny tage til Takke med en af
de »raadne Valgflækker«. 1780 udarbejdede B.
en omfattende Plan til finansielle Reformer og
Sparsommelighed for at indskrænke de Midler,
Regeringen hidtil havde haft til at vinde
Indflydelse paa Parlamentet ved Hjælp af
Sinekurer o. l. Bestikkelser, og da hans Parti 1782
endelig kom til Magten, blev Planen i det
mindste til Dels gennemført. Ved denne Lejlighed
blev B. selv Paymaster of the Forces Apr.—Juli
1782, samt paa ny i Koalitionsministeriet
Apr.—Decbr 1783, og han nøjedes da med en Lønning
af 4000 £, medens hans Forgænger havde haft
den firdobbelte Indtægt af dette Embede. Ogsaa
udarbejdede B. den Lov om Indiens Styrelse,
som Ch. Fox indbragte 1783, og hvorved
Magten skulde overføres fra det ostindiske
Kompagni til nogle af Parlamentet valgte
Kommissærer. Oprørt over W. Hastings’ grusomme og
vilkaarlige Regimente i Indien aabnede B. 1785
sit Angreb paa denne og ledede 1786—94
Anklagen imod ham for Overhuset; vel blev
Hastings frifundet, men den offentlige Mening var
blevet vakt imod hans og Kompagniets
hensynsløse Færd. Ikke mindre oprørt blev B. over
den fr. Revolutions Voldsomheder, saa at han
helt oversaa de talløse Uretfærdigheder, der gik
i Svang under det gl. Kongedømme, og som
havde vakt Folkets Raseri. I de heftigste
Udtryk brød han Staven over den hele Bevægelse
i sine berømte Reflections on the revolution in
France (Novbr 1790), som i Løbet af 1 Aar fik 11
Oplag og i alt solgtes i 30000 Aftryk (oversatte
paa Fransk af Dupont og paa Tysk af Gentz).
B. vandt derved en Indflydelse som ingen Sinde
før, fik Takskrivelser fra fremmede Herskere
(Katarina II af Rusland, Stanislaus af Polen)
og blev Raadgiver for Emigranterne i Koblenz;
men han sprængte samtidig sit Parti og drev
Flertallet over til W. Pitt, medens han selv Maj
1791 højtidelig i Parlamentet fornægtede sit
mere end 20-aarige Venskab med Fox. Uvillien
imod Frankrig varede til hans Død, hans sidste
Skrift var en Advarsel imod Fred med
Kongemorderne (Thoughts on a regicide peace). Da
han 1794 mistede sit Sæde i Underhuset, fik han
Tilbud om en Peersværdighed som Jarl af
Beaconsfield (Navnet paa hans Ejendom i
Buckinghamshire); men hans eneste Søns Død
medførte, at han afslog Tilbudet og nøjedes
med en Aarpenge. B.’s samlede Skr — over 50
Flyveskrifter — udkom 1826—27 i 16 Bd;
udvalgte Skr 1774—78; hans Breve 1844 i 4 Bd.
Af Levnedsskildringer maa fremhæves Prior’s
(1826) og Macnight’s (1856, 3 Bd) samt John
Morley’s Critical studies (1867).
E. E.
Burke [bə.k], Sir John Bernard,
fremragende eng. Heraldiker og Genealog, f. i
London 1815 af en gl irsk Slægt, d. 13. Decbr 1892
i Dublin. Hans Fader, John B., stiftede 1826
Dictionary of the Peerage in England, Ireland
and Scotland, som udkom med uregelmæssige
Mellemrum. Sønnen, der havde studeret ved
Univ. i Caën i Normandiet, deltog tidlig i
Faderens Arbejde og overtog efter dennes Død
1848 Eneudgivelsen af The Peerage, som siden
er udkommet hvert Aar og har været og endnu
er et Mønsterværk for hele den europ.
Adelsaarbogs-Litteratur. 1853 udnævntes han til King
of Arms for Ulster, 1854 til Knight Bachelor,
1874 til Direktør for det irske Nationalgaleri.
Ved Siden af The Peerage har han, til Dels i
Forening med Faderen, udg. en lang Række
værdifulde genealogiske og heraldiske Værker,
der alle nyder stor Anseelse i og uden for
England. 1841 udkom A genealogical and heraldic
history of the extinct and dormant Baroneties
of England, Ireland and Scotland (2. Udg., 1883),
1842 A general armory of England, Scotland,
Ireland and Wales (sidste Udg 1883), 1843—49 A
genealogical and heraldic dictionary of the landed
gentry of Great-Britain and Ireland i 3 Bd (2.
Udg. 1882), 1847—52 The royal families of
England, Scotland and Wales i 2 Bd, 1849—50
Anecdotes of the aristocraty, 1853—60
Vicissitudes of great families. B. meddelte med
største Forekommenhed og Uegennytte enhver,
ogsaa Udlændinge, Oplysninger af sine righoldige
Samlinger til eng. Adelshistorie.
H.-L.
Burke [bə.k], Robert O’Hara, eng.
Opdagelsesrejsende, f. i Irland 1821, d. i
Australien 1861, gik i Skole i Belgien, var en Tid i
østerr. Krigstjeneste, derefter ansat i Irland
ved det ridende Politi, drog til Australien, hvor
han fik Ansættelse ved Politiet, deltog i
Krim-Krigen, blev atter ansat ved Politiet i
Australien. 1860 blev B. udset til at lede en
Opdagelsesekspedition i det Indre af Australien, og
han blev den første, som gennemrejste
Fastlandet fra S. til N. Paa Hjemrejsen omkom han
af Sult i Nærheden af Cooper-Floden. (Se
Australien, »Opdagelseshistorie«).
M. V.
Burke [bə.k], William, berygtet Morder
og Ligrøver (1792—1829), f. paa Irland, men
tidlig udvandret til Edinburgh, hvor han levede
som Skomager og først skaffede sig en Binæring
ved at grave Lig op fra Kirkegaardene for at
sælge dem til Lægerne, men derefter gik over
til selv at myrde (kvæle) Folk i samme Øjemed.
Han skal saaledes sammen med William Hare
have taget Livet af 16 Personer. 28. Jan. 1829
blev han hængt. Efter B. er dannet Udtrykket
at »burke« om den af B. anførte Maade at
myrde sine Ofre paa. (Litt.: Mac Gregor,
History of B. and Hare [Glasgow 1884]).
Burkne, se Asplenium.
Burleigh [↱bə.£i], William Cecil, Lord,
eng. Statsmand, f. 13. Septbr 1520 i Bourne i
Lincolnshire, d. 15. Aug. 1598. B. indtraadte i
Statstjenesten under Henrik VIII og blev af
Hertugen af Somerset, Protektoren for den
umyndige Edvard VI, gjort til Statssekretær
1548, men delte Aaret efter Somerset’s Fald.
Efter at have siddet 3 Maaneder i Tower blev
han genindsat i sit Embede, som han dog
nedlagde, da Maria den Katolske besteg Tronen.
Dronning Elisabeth gjorde ham atter til
Statssekretær 1558, 1572 blev han Storskatmester og
havde mange Aar igennem den afgørende
Indflydelse paa hele Englands Styrelse baade
indad- og udadtil. Han har især Fortjenesten af at
have ledet Dronningens Politik mere og mere
i en protestantisk Retning, og hvor lunefuld
end Elisabeth var, bøjede hun sig oftest efter
nogen Overvejelse for sin Ministers kloge Raad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
