Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
norditalienske Rigdom med det logisk faste
System, og da han 1499 drog til Rom, blev Byen
en Tid Arkitekturens Hovedstad, Paverne
Bygningskunstens betydeligste Mæcener. Det
miniaturagtige Tempietto di San Pietro viser baade
i Centralanlæggets Helhed og i Detaillerne (de
for Bramante typiske dorisk-toskanske Søjler) et
mere indtrængende Studium af Antikken end
nogen Sinde før. Var Peterskirken blevet
fuldendt efter Bramante’s Plan, vilde den være
blevet Renaissancens mægtigste Centralbygning.
Men selv om Bramante kun naaede at faa rejst
en ringe Del af dette Storværk, selv om hans
eget Hus er nedrevet og hans vatikanske
Byggeplaner kun delvis gennemførte, staar hans Kunst
dog klart; den bet. en videre Udvikling af Rytme
og Proportioner (relativ Maalestok, Detailler
bestemte i Forhold til Helheden), en sikker
Gennemarbejdning af Søjleformer og Profiler og en
ny Udfejning af alt overflødigt Prydværk, og
idet den saaledes drager Konsekvenserne af
Brunellesco’s Arbejde, viser den ogsaa en Tendens
i Retning af det storladne, mægtige Søjleordener
og pompøse Forhold, der skulde faa stor Bet. i
den flg. Udvikling.
Bramante havde Samtidige, der arbejdede i
lgn. Retning (Spavento i Venedig, Sangallo’erne),
og han fik Elever, der fortsatte hans
Traditioner. Den betydeligste var den berømte Maler
Rafael, der selv i sine mere maleriske og rigere
dekorerede rom. Paladser og Villaer dog
fastholder Højrenaissancen og giver den i Arv til
sine Medarbejdere og Lærlinge, med hvem den,
især efter Roms Fald 1527, spredtes ud over
Italien; Giulio Romano arbejdede især i
Mantova, Peruzzi i Siena, A. da Sangallo o. a. i
Firenze. I Verona indførtes Højrenaissancen af
Sanmichele; i Venedig dyrkedes den især af
Sansovino. Men heroppe blandedes den med
Landets traditionelle, maleriske Stil, og baade i
Syden og i Norden varede det kun kort, inden
ny Strømninger gjorde sig gældende.
Senrenaissance og Barok.
(Cinquecento og Seicento). — Maleren og
Billedhuggeren Michelangelo, det store, men tungt
arbejdende Geni, hvis gigantiske Planer maatte
strande i Tidens og hans eget Kunstnersinds
Kampe, havnede som bekendt til Slut i
Arkitekturen. Ligesom han lod sine Menneskefigurer
bryde Arkitekturens Rammer, gjorde hans sære
Sind sig gældende i hans Bygværker; han
haanede de korrekte Vitruvianere, og
tilsyneladende skaltede og valtede han ganske vilkaarligt
med Arkitekturleddene. Han kunde koble Søjler
 |
| Fig. 21. Palazzo Linotte i Rom. |
|
| Fig. 22. Bramante’s Plan til Peterskirken i Rom. |
|
| Fig. 23. Michelangelo’s Plan til Peterskirken i Rom. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
