Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - byzantinske Mønter er de Mønter, som prægedes i det østromerske, byzantinske Kejserrige (395-1453) - byzantinske Rige (østromerske Rige, græske Kejserdømme)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personlig Lighed, og Præget fladt. En blot
Værdiangivelse kan træde i St f. Billedfremstilling.
Stundom findes dog versificerede, længere
Indskrifter (en lille Kobbermønt fra 10. Aarh.:
»Den, som yder den Fattige, laaner til Gud«,
altsaa Opfordring til at bruge Mønten til Almisse
— Romanus IV Diogenes [?, 1067—71]; Adv.:
— Guds Moder; Rev.: Kejseren i rig Dragt med
Korsstav og Kugle med Dobbeltkors, samt
Indskrift: »Guds Moder, Jomfru, du meget priste;
den, som sætter sit Haab til dig, vinder alt«).
Sproget er ofte blandet og ikke sjælden med Fejl.
Møntstederne angives ofte (i afkortet Form).
Foruden Konstantinopel var det en Række
andre Byer i Orienten, Alexandreia, Antiocheia
(efter Jordskælv 528 genopbygge! som
Theupolis); fremdeles Nikomedeia, Thessalonike; i
Italien fra den Tid, dette Land hørte til
Kejserriget, Rom, Ravenna, Mediolanum (Milano), i
Afrika det rom. Karthago. Til de egl. b. M.
slutter sig dels Rækker fra det lat. Kejserrige
(1204—61), dels fra de løsrevne Riger, Nikeia,
Epeiros, Thessalonika, Trapezant, og endelig fra
Tiden nærmest efter Konstantinopels Fald fra
den første osmanniske Herskertid.
Guldmønternes Lødighed var ikke konstant.
Opr. regnedes efter »Konstantin’s Møntfod« 72
paa et rom. Pund (Vægt altsaa c. 4,55 gr), til
Tider betegnet paa Mønten ved O B (antagelig
= obryziacus, af fint Guld). — Kobbermønterne
mærkedes med Værditegn, Prægested og
Regeringsaar; de samledes tit i »Punge« (follis),
saaledes at »en Pung« blev en Regneenhed.
Fra den sidste Kejser, Konstantin XI
Palæologos, der ikke blev kronet, haves ingen
Mønter. Som en Art Afslutning paa hele Rækken
af b. M. tjener en »gylden Bulle«, et Segl af
Møntkarakter, vist her som Fig. 5. Forside:
Kejserens Billede med gr. Indskrift: Konstantinos
Palæologos i Kristus Kejser — paa modsat Side:
Kristus foran sin Trone, velsignende og med
Evangeliet. (Litt.: de Saulcy, Essai de
classification des suites monétaires Byzantines
[Metz 1836]; Sabatier, Description des
monnaies Byzantines [Paris 1862]).
H. A. K.
 |
| Fig. 3. Constantinus VII Porfyrogennetos og hans Søn Romanus (945—59). Solidus. (De 2 Kejsere — Kristus med Evangeliet og Omskrift: † INS XPS REX REGNANTIVM: Jesus Christus, Kongernes Konge.) |
|
| Fig. 4. Romanus IV Diogenes (?) 1067—71. Jomfru Maria — Kejserbillede: Indskrift: Παμθειε υοι πολύμινε ος ελπικε πυιτυ κυτοριται: Jomfru, du priste, hvo haaber til dig, vinder alt. |
|
| Fig. 5. Guldbulla (knap 3/4); Constantinus XI Palæologos (1448—53). Adv.: Kejseren, Rev.: Kristus foran sin Trone, velsignende med h. Haand, i v. Evangeliet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
