Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bødtker, Adam Trampe, norsk Filolog, (1866- ) - Bødtker, Bernt Anker, norsk Konsulatsembedsmand, (1831- ) - Bødtker, Carl Fredrik Johannes, norsk Officer, (1851- ) - Bødtker, Eyvind, norsk Kemiker, (1867- ) - Bødtker, Sigurd, norsk Forf. og Teaterkritiker, (1866- ) - Bødvar (af oldn. bod, Kamp), gl nord. Mandsnavn, betyder Kriger. B. Bjarke, se Bjarke. - Bøðvar Þórðdarson. Af dette Navn findes der 3 fornemme Høvdinge paa Island i 12. og 13. Aarh. - Bødvild, Datter al Sagnkongen Nidud, blev ved Volund Moder til Vidrik Verlandsøn - Bøe, Frants Diderik, norsk Maler, (1820-1891) - Bøf (fr. boeuf) er en Skive Oksefilet, der er banket med en Kødhammer og stegt paa en Pande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bødtker, Bernt Anker, norsk
Konsulatsembedsmand, f. 12. Oktbr 1831 i Bergen,
studerede ved den polytekniske Læreanstalt i Kbhvn,
blev 1857 Konsulatssekretær, 1863 Chancelier
ved den sv. og norske Legation i Konstantinopel,
1871 Generalkonsul i Alexandria, var Konsul i
Leith 1882—91 og Generalkonsul i Hamburg
1891—1905. Under sit Ophold i Orienten var
han Medlem af fl. internationale Kommissioner,
bl. a. ang. Skibsfarten gennem Dardanellerne,
af det internationale Sundhedsraad og, som
opnævnt af Belgien, af den internationale
Voldgiftsret i Konstantinopel. I Alexandria
medvirkede han til at faa Byens Havneforhold
udbedrede og deltog i Arbejdet for en Revision af
Bestemmelserne om de blandede, internationale
Domstoles Virksomhed, ligesom han arbejdede
for en Udbedring af den konsulære Jurisdiktion
i de orientalske Lande. Foruden talrige
Rapporter om Handels- og Søfartsforholdene i de
Lande, hvor han repræsenterede Sverige og
Norge, skrev han en ved dens Fremkomst
meget bemærket Brochure om »Vore Næringsveje og
Midlerne til deres Fremme« (2. Opl. 1891).
K. V. H.
Bødtker, Carl Fredrik Johannes, norsk
Officer, f. 20. Juni 1851 i Kria, Officer 1872,
Kaptajn 1889, Major og Bestyrer af Felt- og
Bjergartilleriets Undervisningsanstalter 1899,
Oberstløjtnant og Chef for den mobile
Positionsartilleribataillon 1902—09, Lærer i Artilleriet ved
den milit. Højskole 1893—1910, fra 1895 fast
Medlem af Torpedokommissionen, siden 1910
Generalmajor og Generalinspektør for
Feltartilleriet samt fra 1915 opnævnt Medlem af den
milit. Højesteret. B. var Adjudant hos Kong
Oscar II 1892—1905.
K. V. H.
Bødtker, Eyvind, norsk Kemiker, f. 5. Aug.
1867 i Trondhjem, cand. pharm. 1887, Dr. philos.
i Leipzig 1891, fra 1892 Amanuensis ved Kria
Univ.’s kem. Laboratorium. B. har udført mange
kem. og fysiol.-kem. Arbejder, bl. hvilke er at
fremhæve den prisbelønnede Afh. om
Æggehvidestoffernes Afbygning i Organismen »Beitrag
zur Kenntniss des Eiweisabbaues im
menschlichen Organismus« (»Bergens Mus.’s Aarbog«
[1894—95] i Særudgave 1896). Ved sin
Lærervirksomhed og sine talrige Afh., for det meste
spredte i tyske og fr. Fagtidsskrifter, har B. i
fremtrædende Grad bidraget til at indføre
moderne Teorier i Kemien i Norge.
K. V. H.
Bødtker, Sigurd, norsk Forf. og
Teaterkritiker, f. i Trondhjem 2. Febr. 1866, blev cand.
jur. 1891, Konsulatssekretær, fra 1897—1903
Sekretær i Landbrugsdepartementet. Udgav som
Student i 1888 Digtsamlingen »Elskov«, hvori
enkelte Digte er baarne af ungdommelig
Stemning, og som ved sine Anskuelser i Slægt med
»Bohêmen« forargede i en nu uforklarlig Grad,
saa at B. en Tid blev relegeret fra Univ. Som
Teaterkritiker i »Morgenbladet« (1896),
»Verdens Gang« (1897—1901 og 1902—08) og »Tidens
Tegn« (fra 1910) har B. ved sit skarpe Vid og
sin Begejstring hævet Kritikken til en Kunst.
Hans ypperlige Kritik har virket mere
æggende og inspirerende end vejledende for
Skuespillerne; over for Publikum har den ved sin
lidenskabelige Energi medvirket til at præge et
helt Slægtleds litterære Anskuelser.
E. S-n.
Bødvar (af oldn. böð, Kamp), gl nord.
Mands-navn, betyder Kriger. B. Bjarke, se Bjarke.
Böðvar Þórdarson [–↱þo.r-]. Af dette Navn
findes der 3 fornemme Høvdinge paa Island i
12. og 13. Aarh. Den ældste af dem var B. Þ.,
der boede paa Garðar paa Akranes og døde
1187. Fra ham stammede de to andre, idet den
ene B. Þ., d. 1264 paa Bær i
Borgarfjarðarsyssel, var hans Sønnesøn, medens den anden,
B. Þ. paa Staður paa Ølduhrygg (i
Snæfellsnessyssel), var en Sønnesøn af hans Datter,
Guðný, der blev gift med Stamfaderen til
Sturlungaslægten, Sturla Þoròarson i
Hvammur og fødte ham de berømte Sønner,
Þórðr, Sighvatr og Snorri. Naar
Sturlungen B. Þ. døde, er ubekendt, men han
omtales som en gl Mand i Aarene 1258 og 1263.
B. Þ. paa Garðar omtales ikke ofte; men den
Kendsgerning, at han tillige med Klængr Biskop
dømte i en stor Sag imellem Sturla Þorðarson
i Hvammur og Einar Þorgilsson i Aaret 1170,
viser, hvilken Anseelse han nød. De to sidste
omtales derimod fl. Gange i Midten af 13. Aarh.
Begge var de af en fredsommelig Natur og søgte
at holde sig borte fra Deltagelse i de store
indbyrdes Stridigheder, som dengang fandt Sted
paa Island.
B. Th. M.
Bødvild, Datter af Sagnkongen Nidud, blev
ved Volund Moder til Vidrik Verlandsøn. B.
som nordisk Kvindemavn betyder »Kampens
Valkyrie« (jfr. Bødvar og Hilde).
A. O.
Bøe, Frants Diderik, norsk Maler, f. i
Bergen 28. Maj 1820, d. smst. 13. Novbr. 1891.
Efter en Tid at have gaaet i Malerlære i sin
Fødeby og ved Siden af paa egen Haand malet
»død Natur« blev han ved kunstinteresserede
Mænds Hjælp sendt til Kbhvn (1840). Under
dette Ophold, som varede til 1845, tog særlig
Prof. Høyen sig af ham. Senere blev han Elev af
Landskabsmaler Købke. I denne Tid vandt han
efterhaanden Anerkendelse som
»Stilllebens«-maler. Han vendte nu hjem til Bergen og
virkede der nogle Aar, væsentlig som Portrætmaler.
1848 rejste han til Paris, hvor han i en
Aarrække var bosat. Her sluttede han sig til den
danskfødte Maler Th. Grønland, der blev hans
Lærer og Ven. I de 8 Aar, B. var i Paris,
udførte han fl. al sine betydeligste og mest kendte
Værker: »En Drueklase« (1851, indkøbt af den
fr. Stat) og »Vindruer i Solbelysning« (1852,
Kunstmuseet i Kria). Under Verdensudstillingen
i Paris 1855 fungerede han som Jurymand for
alle de tre skandinaviske Riger. 1858 rejste
han til Nordland, hvor han forblev i 5 Aar.
Nordlands ejendommelige Natur, navnlig
Midnatssolens mærkelige Farvetoner og det rige
Fugleliv deroppe, gav ham Stoffet til fl. Billeder,
bl. a. »Svømmende And«, »Ryper i
Foraarsdragt« og »Fuglebjerg«. Senere vendte B. atter
tilbage til Blomstermaleriet, og fl. af hans
Malerier i denne Genre findes spredte i forsk.
offentlige og private Samlinger i Europa, specielt er
han rigelig repræsenteret i Bergens Billedgaleri.
(Fr. O.). E. L-w.
Bøf (fr. boeuf) er en Skive Oksefilet, der er
banket med en Kødhammer, bestrøet med Salt
og Peber og stegt i Smør paa en Pande.
Anrettes B. med Løg, kaldes den eng. B., med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>