Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böhmert, Karl Victor, tysk Socialøkonom, (1829- ) - Böhmerwald, de bøhmisk-bayerske Skovbjerge kaldes en Række Bjergdrag - Böhmes Hammer. Laboratorieapparat til Komprimering af Cementmørtellegemer, hvis Styrke skal undersøges. - Böhmisch Brod (tschechisk Cesky Brod), By i det østerrigske Kronland Böhmen, c. 30 km Ø. i Prag - Böhmisch Kamnitz, By i det østerr. Kronland Böhmen, c. 25 km NØ. f. Tetschen - Böhmisch-Leipa (tschechisk Ceska Lipa). By i den nordlige Del af det østerr. Kronland Böhmen - Böhmisch-Trübau (tsch. Ceská Trebová), By i den østlige Del af det østerrigske Kronland Böhmen - Bøhmiske Brødre, ogsaa kaldet mähriske Brødre, var et religiøst Samfund, der i 15. Aarh. udviklede sig af Hussitterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1879) og i »Gewinnbeteiligung der Arbeiter in
Deutschland, Oesterreich und der Schweiz«
(1902). Desuden har han skrevet mange Bøger
og Afh. om Arbejderspørgsmaal, Fattigvæsen og
Alkoholisme samt siden 1873 redigeret
Fjerdingaarsskriftet »Der Arbeiterfreund« og siden
1904 Specialtidsskriftet »Die Alkoholfrage«.
(Litt.: »Am Born der Gemeinnützigkeit,
Festschrift«, udg. i Anledning af B.’s 80-Aars
Fødselsdag [1909] ved P. Schmidt).
K. V. H.
Böhmerwald [↱bø.mərvalt], de
bøhmisk-bayerske Skovbjerge kaldes en Række
Bjergdrag, der i en Længde af 230 km strækker
sig fra Fichtelgebirge mod SØ. til Donaus Dal
Ø. f. Linz, dannende Vandskel mellem Donau
og Elben (Moldau) og Grænse mellem Bayern
og Böhmen. Ved Sænkningen mellem Furth og
Taus deles B. i en nordlig og en sydlig Del.
Den nordlige Del, det lave Oberpfälzer
Wald (tsch. Ceský Les), har en
gennemsnitlig Højde af 700 m og bestaar af et
bølgeformigt Bjergland med afrundede Toppe, tæt
bevoksede med Skov; Tscherkov hæver sig til
1039 m. S. f. den omtalte Sænkning hæver sig
den højere Del af B. (tsch. Sumava), som
bestaar af fl. parallelle Kæder, hvoraf den
vigtigste er Kümisches Gebirge, der
danner den bøhmisk-bayerske Grænse, og i Seewand
naar 1343 m; sin største Højde naar B. dog
paa bayersk Grund i Arber (1457 m) og Rachel
(1452 m). Ø. f. Moldaus Længdedal hæver sig
Bjerggruppen Kubany (1632 m). Mod V. slutter
sig til B. den parallelle Kæde Bayrischer
Wald, mellem Donaus Bifloder Ilz og Regen
(Dreitannenriegel 1092 m). I geologisk
Henseende bestaar B. mest af Gnejs og
Glimmerskifer, gennembrudt af Granit. Sjældne
Mineraler (Rosenkvarts, Tantalit, Beryl, Turmalin
m. m.) forekommer hyppigst i Granitgangene.
Ved Rabenstein brydes Kvarts til
Glasfabrikation, ved Bodenais Svovlkis og
Magnetjernsten, ved Passau Grafit og Porcelænsjord.
Bjergsystemet passeres lettest mod N. og S.; de
vigtigste Passer er det mellem Taus og
Furth (500 m) med Jernbanen Pilsen-Cham,
mellem Eisenstein og Zwiesel (922 m) med
Jernbanen Pilsen—Eisenstein (gennem
Spitzberg-Tunnellen), Winterberg-Passet (967 m), der over
Kuschwarda og Freiung fører til Passau, samt
Kerschaum-Passet (685 m) med Jernbanen
Budweis—Skt Valentin. Klimaet er temmelig
koldt og fugtigt, mildest paa den bayerske Side,
der er beskyttet mod Nordenvinde; den aarlige
Middeltemp. varierer mellem 5° og 7°,
Regnmængden er indtil 150 cm. Floraen er
forholdsvis rig paa Bregner, Mosser og Svampe. De
vigtigste Skovtræer er Gran, Fyr og Bøg,
sjældnere Ahorn; Urskov findes endnu paa sine
Steder, saaledes paa Kubany. Det meste af B. er
dækket med tæt Skov; ovf. 1300 m vokser lav
Kratskov. De højeste Dele af B. synes i Istiden
at have været gletscherdækkede; derpaa tyder
de mange smaa, dybe Søer, bl. hvilke nævnes
Schwarzer See, der ligger 1185 m o. H. og er
19 ha med 90 m Dybde. Fra de store
Tørvemoser (Filz) i Højfjeldet udspringer talrige
Bække. Agerbrug drives selv i de højeste Bjerge
(Kartofler, Havre, Rug, Hør). Skovhugst er en
vigtig Næringsvej; en stor Mængde Tømmer
udføres, men meget anvendes ogsaa af den
betydelige Glasindustri og Træskærerindustri. Den
ikke talrige Befolkning (25—50 Indb. pr km2)
har bevaret mange gl. Skikke. Det vigtigste
Sprog er Tysk; Tschechisk tales mod Ø.
G. Ht.
Böhmes Hammer [↱bø.məs-].
Laboratorieapparat til Komprimering af
Cementmørtellegemer, hvis Styrke skal undersøges.
E. Su.
Böhmisch Brod [↱bø.mi∫-↱bro.t] (tschechisk
Česky Brod), By i det østerrigske Kronland
Böhmen, c. 30 km Ø. i Prag ved Jernbanen
Wien—Prag—Bodenbach, har c. 4300 tschechiske
Indb. og nogen Industri (Sukker, Sprit m. m.).
SØ. f. B. ved Lipan stod Slaget 30. Maj 1434,
hvorved Hussiter-Krigen faktisk endte, idet
Kalixtinerne overvandt Taboritterne, som mistede
begge deres Førere, Procopius den Store og
Procopius den Lille. 1638 blev B. ødelagt af
Svenskerne.
G. Ht.
Böhmisch Kamnitz [↱bø.mi∫-], By i det
østerr. Kronland Böhmen, c. 25 km NØ. f.
Tetschen ved den bøhmiske Nordbane, har c. 5000
tyske Indb. og nogen Industri (i Bomuld, Uld
m. m.) og Handel med Glas; i Flækkerne i
Omegnen (Ober- og Nieder-K.) er der
ligeledes Industri; i Nærheden ligger Ruinerne af
Slottet Wartemberg.
G. Ht.
Böhmisch-Leipa [↱bø.mi∫-↱la^ipa] (tschechisk
Česká Lipa). By i den nordlige Del af det
østerr. Kronland Böhmen, ved Floden Polzen,
263 m o. H., Knudepunkt paa den bøhmiske
Nordbane, har c. 9200 mest tyske Indb. og
betydelig Industri (Fløjlsvæveri, Katuntrykkeri,
Garveri, Ølbryggeri, Sukkerraffinaderi); den
bøhmiske Nordbane har sine Maskinværksteder
her; der findes et Overgymnasium, en
Overrealskole og en Agerbrugsskole.
G. Ht.
Böhmisch-Trübau [↱bø.mi∫-↱try.ba^u] (tsch.
Česká Trebová), By i den østlige Del af
det østerrigske Kronland Böhmen, nær ved den
mähriske Grænse, ved Trebowka og ved
Jernbanen Wien—Prag—Bodenbach, har over 6000
tschechiske Indb. og Industri i Hør, Bomuld
og Øl.
G. Ht.
Bøhmiske Brødre, ogsaa kaldet mähriske
Brødre, var et religiøst Samfund, der i 15.
Aarh. udviklede sig af Hussitterne, særlig under
Ledelse af Lægmanden Peter Chelcicky. De
lagde Vægt paa apostolsk Fattigdom og vilde ikke
forsvare deres Tro med Vaabenmagt. Kong
Georg Podiebrad forfulgte dem, saa de maatte
ty til Bjerghuler; af denne Grund gav man dem
Øgenavnet »Grubenheimere«. Trods Modgang
voksede Samfundet dog, og den kraftige Mikael
af Bradacz organiserede det som Unitas
fratrum med Aposteltidens Menigheder som
Forbillede; tre Præster blev udvalgte ved Lod, men
bl. disse blev atter Mikael gjort til Biskop, og
han modtog Indvielsen af en valdesisk Biskop,
hvorved man mente at redde den apostolske
Succession. I det hele traadte de b. B. i
Forbindelse med de spredte Smaamenigheder af
Valdesiere, og de to Samfund paavirkede
hinanden gensidig. Snart spaltedes imidlertid de
b. B.; det større, mildere Parti fik Overtaget
og beholdt Navnet Unitas fratrum, med c. 200
Menigheder, det strengere Parti skrumpede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
