Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bønnebiller eller Frøbiller (Bruchidæ), en lille, ejendommelig Billefamilie, som i Bygning minder en Del om Snudebiller - Bønnebøger, Bøger med Bønner til offentlig Gudstjeneste ell. til Husandagt. - Bønnedage, d. s. s. Bodsdage. - Bønnemalm, se Brunjernsten. - Bønnemel faas af forsk. Slags Bønner og Ærter - Bønnemuslinger (Sphærium) er smaa, glatskallede Ferskvandsmuslinger med to fri Aanderør og stor Fod - Bønner kaldes i Jagtsproget Haarvildtets Ekskrementer. - Bønnesøndag kaldes i Sverige og Finland 5. Søndag efter Paaske. - Bøotien, d. s. s. Boiotien. - bøotiske Forbund, se Boiotien. - Bør, Fader til de verdensordnende Aser, Odin, Høner og Loder (ell. Odin, Vile, Ve); Søn af Bure. - Bør, se Livmoder. - Bør (Søv.), Vind i gunstig Retning for Sejladsen, Medvind. - Børge, Børre, dansk Mandsnavn, opr. Birger. - Børgefjeld, store, er Navnet paa det mægtige Fjeld, som i en Bue strækker sig fra Vefsendalen i Nordlands Amt i SØ - Börgen, Carl Nicolaus Jensen, tysk Astronom, (1843-1909) - Børgesen, Frederik Christian Emil, da. Botaniker, (1866- ) - Børglum, Herred i Vendsyssel, Hjørring Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Illustration se farvetrykte Tavle: Have- og
Landbrugsinsekter, Fig. 15). Hovedslægten er Bruchus, af
hvilken 5 Arter forekommer i Danmark. Alle til
Fam. hørende Former lever som Larver i Frø
og ganske særlig i Bælgplanternes; Hunnen til
Bruchus pisi anbringer sine Æg uden paa de
endnu ganske unge Ærtebælge, 1 paa hver Bælg,
og den spæde Larve æder sig ind i Bælgen og
derfra ind i Ærterne, fortærende som Larve 1
ell. højst 2; den synes at overvintre som Larve
inde i Bælgen, med hvilken det i det tidlige
Foraar udsaas; den udvoksne Bille kommer
frem i Maj—Juni. Andre Arter optræder paa
vilde Ærteblomster: Orobus, Vicia o. a.
Bruchus-Arter anretter ikke ringe Skade i Sydtyskland,
men navnlig i Nordamerika.
C. W.-L.
Bønnebøger, Bøger med Bønner til offentlig
Gudstjeneste ell. til Husandagt.
Bønnedage, d. s. s. Bodsdage.
Bønnemalm, se Brunjernsten.
Bønnemel faas af forsk. Slags Bønner og
Ærter og fremstilles paa den Maade, at man
gennemfugter ell. damper Bønnerne, afskaller,
tørrer og maler dem. Kun saaledes kan den
oftest meget sejge Kerne omdannes til Mel. B.
indeholder c. 27 % kvælstofholdige Stoffer, c. 2,5 %
Fedt og c. 66 % Stivelse o. l. B. benyttes især til
Fremstilling af forsk. blandede Næringsmidler,
navnlig til Blanding med andre Melsorter, og
har den store Bet., at Kvælstoffet og
Kulhydraterne heri er meget lettere fordøjelige end i de
hele Bønner.
K. M.
Bønnemuslinger (Sphærium) er smaa,
glatskallede Ferskvandsmuslinger med to fri
Aanderør og stor Fod, hvormed de kravler om paa
Vandplanter ell. i Dyndet paa Bunden. Ungerne
opfostres i særegne Sække ved Grunden af de
indre Gælleblade. Beslægtede større Former
træffes i Brakvand i Troperne.
(H. J. P.). C. M. S.
Bønner kaldes i Jagtsproget Haarvildtets
Ekskrementer.
Bønnesøndag kaldes i Sverige og Finland 5.
Søndag efter Paaske.
Bøotien, d. s. s. Boiotien.
bøotiske Forbund, se Boiotien.
Bør, Fader til de verdensordnende Aser, Odin,
Høner og Loder (ell. Odin, Vile, Ve); Søn af
Bure.
A. O.
Bør, se Livmoder.
Bør (Søv.), Vind i gunstig Retning for
Sejladsen, Medvind.
H. E.
Børge, Børre, dansk Mandsnavn, opr.
Birger.
A. O.
Børgefjeld, store, er Navnet paa det
mægtige Fjeld, som i en Bue strækker sig fra
Vefsendalen i Nordlands Amt i SØ. til Namsenelvens
Kilder og den sv. Grænse i Nordre Trondhjems
Amt. Det højeste Parti af Fjeldet er
Kvigtind, 1703 m o. H.
M. H.
Börgen [↱börgən], Carl Nicolaus Jensen,
tysk Astronom, f. 1. Oktbr 1843 i Slesvig, d. 8.
Juni 1909 i Wilhelmshafen som Direktør siden
1874 for Marineobservatoriet smst., blev 1866
Assistent ved Observatoriet i Göttingen og 1871
Observator i Leipzig. 1869—70 deltog B. i
Nordpolsekspeditionen under Koldewey og var 1874
Leder af den tyske Ekspedition til Kerguelen for
at observere Venuspassagen. B. har fornemlig
beskæftiget sig med jordmagnetiske- og
Tidevandsproblemer og har herom publiceret fl.
vigtige Afh. i »Annalen der Hydrographie« og
»Archiv der deutschen Seewarte«, foruden at han
har bearbejdet de magnetiske Observationer i
»Die zweite deutsche Nordpolfahrt« og sammen
med Neumayer udg. »Internationale
Polarforschung 1882—83. Die Ergebnisse der deutschen
Stationen« (1886). Af hans øvrige Publikationer
nævnes »Logarithmisch-Trigonometrische Tafel
auf 11 bezw. 10 Stellen« (1908).
J. Fr. S.
Børgesen, Frederik Christian Emil, da.
Botaniker, f. 1. Jan. 1866 i Kbhvn., blev Magister
1891 og disputerede 1904 for Doktorgraden over
et algologisk Emne (»Om Algevegetationen ved
Færøernes Kyster«), idet Algerne allerede tidlig
blev Genstand for B.’s særlige Studium. Fra
dette Omraade har B. publiceret en lang Rk.
Afh., hvortil Materialet er hentet fra Ind- og
Udland; særlig er Kendskabet til Dansk
Vestindiens og Færøernes Algeflora ved B.’s
Arbejder blevet i væsentlig Grad udvidet. Ogsaa
andre bot. Skildringer har han givet fra disse
Egne, som han paa gentagne Rejser har besøgt.
Sammen med Ove Paulsen har han udg.
»Om Vegetationen paa de dansk-vestindiske
Øer« (1898), og sammen med Zoologen Th.
Mortensen har han fremsat et Forslag til
Oprettelse af en biol. Station i Dansk
Vestindien. Siden 1900 har B. været Bibliotekar ved
Univ.’s bot. Haves Bibliotek.
A. M.
Børglum, Herred i Vendsyssel, Hjørring
Amt, grænser mod Ø. til Dronninglund og Horns
Herreder, mod N. til Vennebjerg Herred, mod
V. til Vesterhavet og Hvetbo Herred og mod S.
til Aalborg Amt (Kjær Herred); fra V. til Ø.
strækker det sig c. 30, fra N. til S. c. 24 km.
Arealet er c. 546 km2, og det havde 1. Febr 1911
27009 Indb. (1801: 9760, 1850: 13580, 1901: 24618),
c. 50 paa 1 km2. Overfladen er mod Ø. og NØ.
for det meste højtliggende og bakket som
hørende til Højvendsyssel, det højeste Punkt er
Søhedens Bakke, 112 m; mod V. og S. er den
derimod lavtliggende og næsten helt jævn, naar
undtages enkelte lave Bakkepartier. Helt mod
V. er der et mere ell. mindre bredt Bælte af
Flyvesand, men i øvrigt er den vestlige Del
Eng- og Kærstrækninger, navnlig mod S., hvor
de gaar over i den lille Vildmose, hvis mindre,
nordlige Del hører til Herredet. Jorderne er for
det meste sandede og sandmuldede; den
nordlige og midterste Del hører til Amtets
frugtbareste Egne. Det er meget fattigt paa Skov. Af de
mange Vandløb mærkes Uggerby Aa og Liver
Aa, som løber mod N., og Ry Aa, der falder ud
i Limfjorden. Herredet hører til Amtets bedste
(henved 14 ha i Gennemsnit paa 1 Td.
Hartkorn). Af Arealet var 1907 c. 21900 ha besaaede,
24500 Eng, Græsgang og Brak, 1170 Skov, over
4200 var væsentlig ubenyttede. Der var 1909
7684 Heste, 38518 Stkr Hornkvæg, 12347 Faar
og 22896 Svin. Det samlede Hartkorn var 1905
c. 3879 Tdr., og der var 1911 5088 Gaarde og
Huse. Det er delt i 19 Sogne. I gejstlig
Henseende udgør det væsentlig eet Provsti med
Hvetbo Herred; i verdslig Henseende hører det
under Børglum Herreds Jurisdiktion. — Herredet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
