Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børneforsikring. Paa Personforsikringens Omraade skelnes naturligt mellem Voksnes og Børns Forsikring - Børneforsorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alder, da det selv skal betale Præmierne, og
selv om Forsørgeren lever, er det ikke sikkert,
at »Barnet«, som forudsat, har Forstaaelsen af
Forsikringens Bet. ell. har Raad til at udrede
Præmien, og i alle disse Tilfælde vil
Forsikringen blive opgivet med Tab. Selv om imidlertid
ingen af disse Eventualiteter indtræffer, maa
det dog betragtes som en for fjerntliggende
Opgave for en Forsørger med smaa Børn at
bidrage til Forsørgelsen af disse Børns eventuelle
Efterkommere.
De fremførte Betænkeligheder gælder særlig
de større B. med lang Forsikringstid og
falder i det væsentlige bort over for de ganske
smaa Forsikringer med kort Forsikringstid,
hvor Formaalet kun er at dække
Omkostningerne ved en Udgift forvoldende Begivenheds
Indtræden (f. Eks. Begravelsesforsikringer), og
over for Rente forsikringer. I
Overensstemmelse hermed og navnlig for ikke at friste til
»Englemageri« er der i adskillige Lande ved L.
fastsat maksimale Forsikringssummer for
B. Ved vor Livsforsikringslovs Revision i 1914
har vi i saa Henseende fulgt Udlandets
Eksempel, idet der i Loven (§ 35) er optaget en
saalydende Bestemmelse: »Intet Selskab maa tegne
nogen Art af Livsforsikring, hvorved det
forpligter sig til at udbetale større Beløb end de
indbetalte Præmier med Renter som Følge af
Dødsfald, der indtræder før den Forsikredes
fyldte 8de Aar. Dog kan Forsikringsraadet give
Tilladelse til at afvige fra denne Bestemmelse,
hvor det finder Forældres ell. Værgers Grunde
for saadan Forsikring fyldestgørende, ell. hvor
Udbetalingen ved Dødsfald ikke overstiger
100 Kr«.
I England, Tyskland og U. S. A. har B. som
Led af Folkeforsikringen faaet en meget stor
Udbredelse. B. udgør der af samtlige
Livsforsikringer den samme Procentdel, som alle Børn
udgør af den samlede Befolkning. Her hjemme
er B. vel ikke udbredt i et tilsvarende Forhold,
men er ingenlunde helt ubetydelig. Man begaar
næppe nogen stor Fejl, naar man i Mangel af
herhenhørende Statistik anslaar
Forsikringssummen for samtlige danske B. til 55 à 60 Mill. Kr.
Chr. T.
Børneforsorg. Den Institution, med hvilken
B. i Norden træder ind i Historien, er det af
Biskop Johannes Krag 1296 grundlagte
Helligaandshospital i Kbhvn. Da Christian
I (1448—1481) 1474 foretog sin Rejse til Rom,
besaa han det til den hellige Aand indviede
Kloster og Sygehus Saxia de Urbe, og han havde
Lejlighed til over for Pave Sixtus VI at
fremhæve, at i hans Hovedstad var der intet Sted,
hvor Hittebørn og Børn, der var fødte uden
for Ægteskab, kunde optages. I en Bulle af 13.
Apr. 1474 stillede Paven sig velvilligt til
Oprettelsen af en Hospitalsafdeling med dette
Formaal, og efter Kongens Hjemkomst oprettedes
den, og den optog Hittebørn og Forældreløse.
Midlerne til Driften skaffedes ved Kollekter,
testamentariske Gaver og ved Salg af
Afladsbreve. Om denne Afdeling af
Helligaandshospitalet har virket som Sygehus vides ikke, men
er sandsynligt, da Hospitalet baade var
Plejestiftelse og Sygehus. Som Hittebørnshospital
virkede det til 1600. Under Christian III
indskærpedes Forpligtelsen til Optagelse af Hittebørn,
og først da Hospitalet 17. Marts 1600 fik en ny
Fundats, blev denne Bestemmelse strøget, da
man paatænkte at oprette et særligt Sygehus
for disse Børn.
Anden Gang, man hører Tale om denne Slags
Foranstaltninger, er da Claus Jensen Denne
havde oprettet sit Skt Annæ Sygehus, der bl. a.
var bestemt for Hittebørn. Dette Hospital
betegnede sikkert et stort Fremskridt, idet det
arbejdede med et fast ansat Plejepersonale, og
idet alle Forhold (Bespisning, Nattevagter o. l.)
var ordnede ved et Regulativ. Det stod under
Stadsøvrighedens Tilsyn og blev ved Gaver saa
rigt, at det kunde anlægge et mindre Sygehus
af lgn. Art i Aahus (Blekinge). Disse to
Institutioner forenedes 1527. Denne’s Hospital var saa
godt, at der 1576 indrettedes en Optagelsesstue
i Odense efter dets Mønster.
Forbudet mod at optage Børn i
Helligaandshuset viste sig snart uheldigt; man maatte tænke
paa en Erstatning. Denne fik man i det,
antagelig 1619 aabnede Børnehus, der dog var en
ren filantropisk Institution, i hvilken Hittebørn
og Forældreløse optoges fra 6 Aars Alderen for
at lære et Haandværk. Bygningen laa opr. inden
for Byens Volde, men flyttedes 1650 ud til
Peblingesøen, nær ved Stadens Pesthus. Følgen var,
at det under Krigen med Sverige 1658 maatte
nedrives, og det opstod senere 1660 som en ny
Institution paa Christianshavn (se
Børnehuset). — Christian IV opfordrede i sin Reces
af 1643 Stæderne til at oprette »almindelige«
Børnehuse ved Hjælp af frivillige Gaver.
Hittebørnene skulde i dem oplæres i et Haandværk,
men til Gengæld for, hvad der blev ydet dem,
paalagdes der dem en Rk. Forpligtelser. De
skulde saaledes, hvis de ejede Formue, ved
deres Død, afgive en Trediedel af den til
Børnehuset, og fattige Børn, der havde haft Lære,
Bolig og Forplejning hos en Haandværksmester,
var forpligtet til at hjælpe denne med en aarlig
Sum, hvis han blev stedt i Nød. Børnene bar
en særlig Dragt (se i øvrigt Børnehus,
Christian IV’s). Ved Børnehuset var baade
en Bartskær og en Læge ansat, men skønt der
var gjort, hvad der kunde gøres i Henseende
til sanitært Tilsyn, lod Institutionen dog meget
tilbage at ønske, da Børneantallet var saa stort,
at indtil fire Børn laa i samme Seng. Saavel
1638 som 1640 maatte syge Børn flyttes til andre
Sygehuse.
Under Hensyn til de slette sædelige Forhold i
Hovedstaden, Kvinder fødte paa Gaderne, og
nyfødte Børn fandtes druknede i Byens Brønde,
blev det nødvendigt at tænke paa de Spæde, til
hvilke man hidtil intet Optagelsessted havde.
Foreløbig, 1709 og 1711, nøjedes man med at
indrette private Huse til Børnehjem. Tanken om
Vajsenhuse og Hittebørnshospitaler kom dog
frem, og skønt fl. brugelige Planer for
saadanne fremsattes, naaede man dog først 1750
at faa aabnet Hittebørnshospitalet
paa Christianshavn. Samtidig aabnedes (1. Juli
1750) det frie Jordemoderhus, der blev
den første Beg. til Fødselsstiftelsen, og disse to
Institutioner traadte snart i intimt Samarbejde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
