Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børsspil ell. Agiotage bruges ofte som Betegnelse for enhver Børsspekulation - Børssvindel, Indbegrebet af hasardiøse ell. bedrageriske Foretagender, som kan staa i Forbindelse med Børsforretninger. - Børsteaftræk, i Bogtrykkerierne et primitivt Prøveaftryk - Børstemaskine, - 1) en Maskine, der benyttes til Børstning af Tøj efter Overskæringen ell. Svidningen - 2) se Rensemaskiner. - Børstenbindervarer fremstilles af Svinebørster, Taver af Palmer, Hestehaar, Gedehaar, Metaltraad o. a. - Børsteorme (Chætopoda) er Ledormenes talrigste og vigtigste Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Børsspil ell. Agiotage bruges ofte som
Betegnelse for enhver Børsspekulation. I denne
Brug af Ordet ligger en Miskendelse af
Børsspekulationens forretningsmæssige Bet.,
hvorimod man med Anerkendelse af denne kan
betegne som B. Saadanne Børsforretninger, der
har en rent hasardiøs Karakter. Navnlig falder
herunder visse Spekulationer paa Tid, særlig
naar de drives af Personer, der ikke ellers gør
Forretninger i de Varer ell. Papirer, om hvilke
Spekulationen drejer sig, ell. naar
Forretningens Omfang er uforholdsmæssig stor under
Hensyn til Personens Formue. Følgerne heraf
er dels, at Tab og Gevinst p. Gr. a. den
Spekulerendes Ukendskab til Markedsforholdene
ganske faar samme Karakter som Tab og Gevinst
ved Lykkespil, og dels at smaa Forandringer i
Priserne kan være ruinerende for den
Spekulerende. (E. M.). C. Th.
Børssvindel betegner Indbegrebet af
saadanne hasardiøse ell. bedrageriske Foretagender,
som kan staa i Forbindelse med
Børsforretninger. (E. M.). C. Th.
Børsteaftræk, i Bogtrykkerierne et primitivt
Prøveaftryk, som man faar ved at lægge Papiret
paa den indfarvede Satsform og gnide hen
derover med en Børste. E. S-r.
Børstemaskine, 1) en Maskine, der benyttes
til Børstning af Tøj efter Overskæringen ell.
Svidningen (se Appretur) for at fjerne de
løse Traadender og ordne Luven. Som Begel
benyttes en roterende Tromle, helt besat med
Børster, hen over hvilken Tøjet føres
nogenlunde stramt udspændt. 2) se
Rensemaskiner. K. M.
Børstenbindervarer fremstilles af
Svinebørster, Piassavatrævler, Risstraa, Risrod,
Kokosnødtrævler og Taver af andre Palmer,
Hestehaar, Gedehaar, Metaltraad o. a. Ved de simplere
Slags Børster og Koste bores Huller et Stykke
ind i det Træ, Emnet, som skal benyttes, og
heri indsættes Børsterne ell. det andet Materiale
i Bundter, hvis ene Ende først er
sammenbundet og dyppet i Beg, Lim e. l. Ved bedre Varer
bores Hullerne helt gennem Emnet, men
ganske snævre paa Rygsiden, Børstebundterne
ombøjes paa Midten og fastholdes ved Hjælp af en
Metaltraad ell. groft Garn, der stikkes ind fra
Rygsiden, bøjes om Bundtet, stikkes tilbage
gennem samme Hul, ind i det næste o. s. fr. Ved
alle ikke helt tarvelige Børster befæstes som
Regel et tyndt Stykke Træ, Ben, Elfenben e. l.
paa Rygsiden for at dække Traadene.
Undertiden omvikles Enden af Bundterne med
Metaltraad i Skrueform og skrues ved Hjælp heraf
ind i de dertil indrettede Huller. Ved de
cylindriske Børster, der benyttes til Rensning af
Flasker, Rørledninger, Bøsseløb o. l., snos to
Metaltraade sammen, medens man samtidig
efterhaanden stikker Børstebundterne ind
imellem dem. Pensler fremstilles af Haar, der
lægges uden om Enden af et Skaft og befæstes ved
Ombindih,g med Garn ell. Metaltraad og som
Regel yderligere fastholdes af en Jern- ell.
Messingring. Til finere Pensler anvendes Haar af
Egern, Ilder, Maar o. l., som bindes sammen i
Bundter og befæstes i Pennefjer, ell. af noget
grovere Haar ell. Børster, der indkittes i et
kort, konisk Blikrør, der ogsaa tjener til
Befæstelse for Træskaftet. Anvendelsen af
Maskiner til Fremstillingen af B. bliver efterhaanden
mere og mere udbredt, skønt største Delen
endnu fremstilles som Haandarbejde. K. M.
Børsteorme (Chætopoda) er Ledormenes
talrigste og vigtigste Gruppe; Legemet er delt i
hyppigst talrige Led; Hovedet, der bestaar af
Hovedlappen foran Munden og Mundsegmentet,
er ofte kun svagt fremhævet. Med Undtagelse af
disse og det sidste Led er Leddene i Alm. ens,
hos nogle kan dog Kroppen være delt i 2 skarpt
adskilte Dele. En indre Leddeling i de fleste
Organer svarer nøje til den ydre. Paa alle
Kropleddene findes Børster, indplantede dybt i
Huden; de sidder hos Polychæterne paa
lemmeagtige Vedhæng, Parapodierne, medens de
hos Oligochæterne hyppigst er faa og
smaa og her altid sidder lige i Huden; de 2
Afdelinger er desuden meget forsk. m. H. t.
det forsk. Udstyr af Vedhæng og Sanseorganer
og navnlig i Kønsorganerne.
Hos Polychæterne er Parapodierne hyppigst
2delte, bestaaende af en øvre og en nedre Del,
den ene kan dog mangle, ell. de kan være
sammensmeltede til een. Hver Del bærer sit
Børsteknippe, desuden en særlig tyk »Støttenaal«, der
ligger helt inde i Parapodiet. Børsterne bestaar
af Kitin og er af meget forsk. Form, undertiden
sammensatte, idet den yderste Del kan bevæges.
Over og under Børsteknipperne sidder
føleragtige Vedhæng, der kaldes Ryg- og Bugcirrer,
Rygcirrerne kan være brede og skællignende
tilsammen dækkende Ryggen som et Tag
(Skælrygge). Endelig kan der i Rygdelen sidde en
fjer- ell. kamformet Gælle. Paa Mundsegmentet
mangler hyppigst den børstebærende Del af
Parapodiet, hvorimod Cirrerne kan blive særlig
lange (Tentakelcirrer). Hovedlappen mangler
Vedhæng, ell. den har 2-mange tynde
Tentakler, undertiden ogsaa et Par korte, tykke
Vedhæng, der da kaldes Palper. Paa Hovedlappen
sidder i Reglen 2-4 Øjne ofte særdeles
veludviklede, som navnlig Alciopidernes 2 store
Sideøjne; derimod er »Høreblærer« (som
snarere blot er Ligevægtsorganer) sjældne.
Fordøjelseskanalen bestaar af et Spiserør, hvis
forreste Del kan skydes frem som et muskuløst
Svælg, ofte væbnet med skarpe Kæber, der i
indtrukket Tilstand sidder paa Spiserørets
Inderside; derpaa følger Mellemtarmen, der hos
brede Former som Guldmusen kan være
forsynet med en dobbelt Rk. Blindsække.
Endetarmen er kort og munder i Spidsen af sidste Led.
Nervesystemet bestaar af en stor Nerveknude
over Svælget, en Nervering om dette og den i
Reglen dobbelte Bugnervesnor, i hvert Led
forsynet med Opsvulmninger. Blodkarsystemet er
ret fuldstændigt; et Rygkar leder Blodet
fremad, talrige Sideslynger fører det til et Bugkar,
hvor det gaar bagtil; ofte fungerer dog
Krophulen som Blodbeholder; Dele af Systemet,
navnlig Sidebuer, kan virke som Pumper
(Hjerter); naar Gæller er til Stede, føres Blodet
derigennem, men mange aander kun gennem
Huden. Blodet er rødt, grønt ell. farveløst.
Ekskretions- (Segmental-) organerne er af
Ledormenes sædvanlige Bygning, de tjener tillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
