Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cadol, Victor Édouard, fr. dramatisk Forf. (1831-98) - Cadore, se Champagny. - Cadore, se Pieve di C. - Cadoriske Alper kaldes en Gren af Østalpernes sydlige Zone - Cadorna, Carlo, ital. Statsmand (1809-91) - Cadorna, Luigi, Greve, ital. General, (1850- ) - Cadorna, Raffaele, ital. General, (1815-1897) - Cadoudal, Georges, Chouanfører (1771-1804) - cacuca (lat.: »forfaldne«) i Romerretten Arvelodder, der ikke tilfaldt de tiltænkte, men forfaldt til andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
galant (1873), Mme Élise (1874), Roses, splendeurs
et misères de la vie théâtrale (1874), La belle
Virginie (1883), Hortense Maillot (1885), Les
erreurs de la guillotine (1886), Mariage de
princesse (1888), Les filles séduites (1890), La fiancée
anonyme (1892), Le roi de la création (1893),
Madeleine Houlard (1895) og L’archiduchesse
(1896).
S. Ms.
Cadore [ka↱då.r], se Champagny.
Cadore, se Pieve di C.
Cadoriske Alper kaldes en Gren af
Østalpernes sydlige Zone, mellem Floderne Adige,
Eisack, Rienz, Drau og Piave, dannende
Grænsen mellem Østerrig (Sydtyrol) og Italien (Prov.
Venedig). C. bestaar af Dolomit og regnes
undertiden til de tridentinske ell. sydtyrolske
Alper. Mod V. deles de af Avisios Dal i to
parallelle Hovedkæder; længere mod Ø.
gennembrydes de af Ampezzos Dal. Mod NØ. gaar de
over i de karniske Alper. En af de højeste
Toppe er Cima Rosella (3054 m).
G. Ht.
Cadorna [ka↱dårna], Carlo, ital. Statsmand
(1809—91), var opr. Advokat i Casale og valgtes
1848 til det sardinske Deputeretkammer, samt
var Decbr 1848—Febr 1849
Undervisningsminister under Gioberti. Han fulgte med Kong Karl
Albert i Krigen 1849 og førte efter Nederlaget
ved Novara Fredsunderhandlingerne. Siden var
han en af Deputeretkammerets ledende Mænd,
1856—58 dets Formand, og blev derefter
Senator, samt Jan.-Juli 1859
Undervisningsminister. Som Medlem af Statsraadet siden 1859
medvirkede han til at gennemføre Italiens Enhed i
Lovgivning og Forvaltning. Han blev Septbr 1864
Præfekt i Turin, Juni 1866—Apr. 1867
Landbrugs- og Jan.—Septbr 1868 Indenrigsminister,
var derefter indtil 1875 Sendemand i London og
siden indtil sin Død Formand for Statsraadet.
C. skrev talrige historisk-politiske Artikler til
Nuova Antologia, og efter hans Død udkom et
større Skr. Stato e diritto e religione (1893).
E. E.
Cadorna [ka↱dårna], Luigi, Greve, ital.
General, f. 1850. nedenn.’s Søn. Som 15-aarig
kom han ind paa Militærakademiet og blev paa
sin 18-Aars Fødselsdag udnævnt til Løjtnant.
Efter at have forrettet Tjeneste saavel i
Fodfolket som Artilleriet, samt i højere
Troppeenheders Stabe, naaede han 1883 Majorgraden
og ansattes 1886 i Generalstaben. 1891 førte han
som Oberst et Bersagliereregiment og kom 1896
atter til Generalstabstjeneste som Stabschef ved
8. Korps. 2 Aar senere forfremmedes han til
Generalmajor og Brigadegeneral, blev 1905
Generalløjtnant og Divisionsgeneral og fik 1910
Kommandoen over Armékorpset i Genua. Ved
General Pollio’s Død ansattes C. kort efter
Udbrudet af Verdenskrigen som Chef for
Generalstaben. C., der ved Italiens Indgriben i Krigen
har faaet Overkommandoen over den ital. Hær,
nyder i denne den største Agtelse, og man ser i
ham den fødte Fører.
B. P. B.
Cadorna [ka↱dårna], Raffaele, ital.
General, ovenn. C. C.’s Broder, f. i Milano 9. Febr 1815,
d. 1897 i Turin. Han traadte ind i det sardinske
Ingeniørkorps 1840 og deltog 1848 som Major i
Felttoget mod Østerrig. Under en ham tilstaaet
Orlov til Algier deltog han i en Ekspedition mod
Kabylerne og udmærkede sig senere under
Krimkrigen. 1854 udnævntes han til
Oberstløjtnant i Generalstaben og forfremmedes allerede
1860 til General. 1870 førte han de ital.
Tropper, der rykkede frem mod Kirkestaten, og
indtog efter en kort Kamp Rom (20. Septbr).
1873 fik han Kommandoen i Turin og
afskedigedes 1877. 1871 blev han Senator og var
desuden Medlem af Deputeretkammeret. Han
har skrevet La liberazione di Roma nel 1870 ed
il plebiscito (1889).
B. P. B.
Cadoudal [kadu↱dal], Georges,
Chouanfører (1771—1804), var Søn af en Landmand i
Bretagne. Som ivrig Katolik og Royalist tog han
1793 Parti mod den revolutionære Regering,
traadte i
Spidsen for en Hob
Chouanere,
førte i nogen
Tid paa egen
Haand Krig
og sluttede sig
til Opstandens
Førere i
Vendée. Ved
Kæmpekraft,
utrætteligt Vovemod
og Rigdom paa
Udveje blev
han en af de
mest
beundrede og frygtede
Førere i
Guerilla-Krigen.
Da der 1795
for en Stund indtraadte Fred, tiltraadte C. ikke
denne, men støttede Emigranternes
Landgangsforsøg ved Quiberon. Da dette strandede,
samlede C. en Del Levninger af den slagne Hær og
en Hob Chouanere, men trængtes haardt af
Hoche og maatte 1796 opløse sin Hob. 3 Aar
efter pustede han paa ny Liv i den stadig
ulmende Opstand i Bretagne, men maatte efter fl.
Nederlag, navnlig ved Grandchamps, søge
Tilflugt i England (1800). Bonaparte havde
forgæves søgt at vinde ham ved gode Tilbud; nu
udnævnte Greven af Artois (den senere Karl
X) ham til Generalløjtnant. Til 1803 opholdt C.
sig dels i England, dels i al Hemmelighed i
Frankrig, og stiftede saa, sammen med Pichegru
o. a., en Sammensværgelse om at gaa til Paris
og overfalde Førstekonsulen. De Sammensvorne
landede i Normandiet og naaede forklædte til
Paris, hvor imidlertid Pichegru blev arresteret
og C. ligesaa 9. Marts 1804 og henrettet 25. Juni
samme Aar.
(F. J. M.). P. L. M.
G. Cadoudal. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>