- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
478

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caix, Napoleone, ital. Filolog, (1845-1882) - Cajabamba, Landsby i den sydamerikanske Republik Ecuador - Cajal, Santiago Ramon y, sp. Anatom, (1852- ) - Cajalit, kunstig Stenmasse af Magnesiacement, anvendes til Bordplader. - Cajamarca, - 1) Dept i den sydamerikanske Republik Peru mellem de vestlige Cordillerer og den øvre Amazon-Flod - 2) Hovedstad i Dept C. - Cajan, Johan Fredrik (som Forfatter Kajaani), finsk Historieskriver og Præst, (1815-1887) - Cajanello, A. Ch., se Leffler. - Cajanus DC, Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen) - Cajeputolie vindes ved Destillation af Blade og Frugter af de til Myrtefamilien hørende Melaleuca leucodendron og M. minor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Caix [↱kaiks], Napoleone, ital. Filolog,
f. i Bozzolo 1845, d. smst. 1882. Han studerede
først i Cremona, senere i Pisa, under
d’Ancona og Comparetti. Hans Doktorafhandling
Della storia della lingua e dialetti italiani vakte
stor Opmærksomhed, og 1873 blev der
midlertidig overdraget ham en Lærestol ved Istituto
superiore
i Firenze i ital. Dialektologi, senere
i romansk Filologi. I de flg. Aar udgav han en
Række sproglige og litterære Studier, der
gjorde hans Navn bekendt saavel i Italien som i
Udlandet, og da han 1878 udgav Studi di
etimologia italiana e romanza
og 1880 Delle
origine della lingua poetica italiana
, stod han for
Romanisterne som den, der sammen med Ascoli
og d’Ovidio skulde repræsentere en Fornyelse
af ital. Filologi. Det vakte derfor stor Sorg, da
han døde kun 37 Aar gl, faa Maaneder efter
at være blevet udnævnt til ordinær Prof. En
Kreds ital. og udenlandske Filologer udgav et
Mindeskrift over ham og en anden ung, 1883
afdød Sprogmand Canello, Miscellanea di
filologia e linguistica
. Heri findes C.’s Biografi af
Pasquale Villari.
E. M-r.

Cajabamba [kaкa↱wamba], Landsby i den
sydamerikanske Republik Ecuador, ligger 2890
m o. H. ved Foden af Chimborazo. Hvor C. nu
ligger, laa forhen Byen Riobamba, som 1797
ødelagdes af et Jordskælv og genopbyggedes i
nogen Afstand derfra. Kirken, nogle Klostre og
enkelte andre Bygninger er det eneste, som
staar tilbage.
M. V.

Cajal [ka↱кal], Santiago Ramón y, sp.
Anatom, f. 1. Maj 1852 i Petilla i Aragonien,
studerede ved Saragossas Univ., hvor Faderen
var Prof. i praktisk Anatomi. Han blev
Licenciat der 1873 og deltog som Militærlæge et Aar
i en Ekspedition til Kuba 1874—75.
Hjemkommen blev han anat. Assistent ved det med.
Fakultet i Saragossa (1875), Hjælpeprofessor i
Anatomi (1877) og to Aar senere Direktør for
Byens Museum. C. tog Doktorgraden i Madrid
1883, efter at han umiddelbart forinden var
blevet udnævnt til Prof. i deskriptiv og alm.
Anatomi i Valencia. Han gik sejrrig ud af en
Konkurrence om Professoratet i Histologi og patol.
Anatomi ved Barcelonas Univ. (1887) og
besejrede 1892 ogsaa sine Konkurrenter ved en
Konkurrence om en lign. Stilling i Madrid.

C.’s videnskabelige Fortjenester ligger i hans
Studier af Nervesystemets mikroskopiske
Anatomi. For Resultatet af disse har han selv
redegjort i et Foredrag (trykt i Nobelkomiteens
Beretning 1906). Hans Undersøgelser er dels
baserede paa Golgi’s Metode, dels paa en
Imprægneringsmetode, han selv har opfundet, og de har
i væsentlig Grad bidraget til at forøge
Kendskabet til Neurofibrillerne og til
Nerveudløbernes Vækstforhold. Han er en Forkæmper for
den Anskuelse, at hver Nervecelle med dens
Udløbere er en morfologisk Individualitet, en
»Neuron«, noget, Waldeyer tidligere har
antydet. I de seneste Aar har han særlig studeret
Neurogliaen (Nervekittet). C.’s videnskabelige
Fortjenester har tidlig gjort ham til en berømt
Mand, der er Æresmedlem af en Mængde
Akademier (bl. a. Madrids og Lissabons) og lærde
Selskaber. Han er Æresdoktor i Cambridge,
Würzburg og ved Clark Univ., Worcester. 1896
fik han Prix Fauvelle, 1897 Premio Rubio (for
Elementos de Histologia [Madrid 1897]), og ved
den intern. Lægekongres i Paris 1900 fik han
den paa den foregaaende Kongres stiftede Prix
Moscou
(5000 frc.), der skulde uddeles til den,
der havde indlagt sig størst Fortjeneste af
Videnskab og Humanitet. C. hædredes desuden
med Helmholtz-Medaillen 1905 og sammen med
Italieneren Golgi med Prix Nobel (1906). C.’s
meget store litterære Virksomhed er delvis
samlet i Trabajos del Laboratorio de
Investigationes biologicas de la Univ. de Madrid
.
Desuden mærkes: Manuel de histologia normal y
tecnica micrografica
(1889), Manuel de
Anatomia patológica general
(1890, 3. Udg. 1900);
Textura del sistema nerviosa del hombre y de
los vertebrados
(1897—99), Les nouvelles idées
sur la fine anatomie des centres nerveux
(1884),
»Die Retina der Wirbelthiere« (1894), »Studien
über die Hirnrinde des Menschen« (1900—03) og
Histologie du système nerveux de l’homme et
des vertèbres
(1909).
J. S. J.

Cajalit, kunstig Stenmasse af
Magnesiacement, anvendes til Bordplader.

Cajamarca [kaкa↱marka], 1) Dept i den
sydamerikanske Republik Peru mellem de
vestlige Cordillerer og den øvre Amazon-Flod, 32482
km2 med (1896) 442412 Indb. Det er næsten helt
opfyldt af Bjerge og Højsletter og har de
forskellige Zoners Produkter. 2) Hovedstad i Dept
C., 2736 m o. H. paa Østsiden af de vestlige
Cordillerer ved en Biflod af Amazon-Floden
med c. 12000 Indb. Staden er regelmæssig
bygget og har et Nonnekloster, et Colegio og Ruiner
af det Palads, hvor Pizarro holdt Inkaen
Atahualpa fangen. 5 km Ø. f. C. findes Levninger
af de berømte Inkabade med svovlholdigt Vand
(54°).
M. V.

Cajan, Johan Fredrik (som Forfatter
Kajaani), finsk Historieskriver og Præst, f.
13. Septbr 1815 i Sotkamo, d. 28. Febr 1887 i
Piippola. C. fik tidlig ved Paavirkning især af
Elias Lönnrot Kærlighed til det finske Sprog
og Finlands Historie. Han fulgte Lönnrot paa
et Par af dennes Færder i de østlige
Grænseegne, hvorfra han medbragte en Samling af
Sange og Heltesagn. C. begyndte sin litterære
Virksomhed med at skrive hist. og geogr.
Skildringer om disse Færder i Lönnrot’s Blad
Mehiläinen (»Bien«). Han udgav 1839—40 en
Finlands Historie, der omfatter den hedenske
og kat. Tid og er det første Værk af sin Art
paa Finsk.
Eva M.

Cajanello [-↱næl.o], A. Ch., se Leffler.

Cajanus DC, Slægt af Ærteblomstrede
(Bønne-Gruppen) med en enkelt Art, C. indicus
Spreng., en opret Halvbusk med uligefinnede
Blade og tre lancetdannede Smaablade. Gule,
ofte purpurstribede Blomster i akselstillede
Klaser. Bælgene er sammentrykte og indfaldne
mellem Frøene. Den dyrkes og vokser hyppig
forvildet i Troperne, hvor den kommer til forsk.
Nytte; især spises Frøene ligesom Ærter.
A. M.

Cajeputolie faas fra Ostindien og
Molukkerne, hvor den vindes ved Destillation af
Blade og Frugter af de til Myrtefamilien
hørende Melaleuca leucodendron og M. minor. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free