Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - calumet (fr.), Indianernes Fredspibe. - Calumet, Laurium, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger 570 km NNØ. f. Lansing - calumnia (lat.), Bagvaskelse; falsk Anklage - calumniare o. s. v., se audacter o. s. v. - Calvados (tidligere kaldet Orne-Inferieure efter den vigtigste Flod - Calvaert, egl. Caluwaert, Denys, ital. Dionisio Fiammingo, nederlandsk Maler, (1540-1619) - Calvé, Emma (egl. de Roquer), fr. Operasangerinde, (1864- ) - Calverley, Charles Stuart, eng. Digter (1831-84) - Calvert, By i U. S. A., Stat Texas, 125 km NØ. f. Austin - Calvert, Frederick Crace, eng. Kemiker (1819-73) - Calvi, Søstad paa Vestkysten af den fr. Ø Korsika, Dept. Corse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
calumet [kaly↱mæ] (fr.), Indianernes
Fredspibe.
Calumet [↱kä£jumet], Laurium, By i U.
S. A., Stat Michigan, ligger 570 km NNØ. f.
Lansing paa Halvøen Keweenaw, der skyder
sig ud, i Øvresøen. (1910) 8550 Indb. C. er
bekendt for sin Kobbermine, der er en af Verdens
rigeste og aarlig leverer 13000 t Malm.
H. P. S.
calumnia (lat.), Bagvaskelse; falsk Anklage;
calumniator, falsk Anklager, c. straffedes i den
ældre Tid med Tab af Retten til at anklage og
med et Brændemærke (K ɔ: calumniator),
senere med Landsforvisning. Se Th.
Mommsen, »Strafrecht«, S. 491.
A. B. D.
calumniare o. s. v., se audacter o. s. v.
Calvados [kalva↱do.s] (tidligere kaldet
Orne-Inferieure efter den vigtigste Flod; Navnet C.
er taget fra et Rev, der strækker sig langs
Kysten mellem Mundingerne af Floderne Orne
og Vire) Dept i det vestlige Frankrig, grænser
mod N. til Kanalen og er omgivet af Dept. Eure
mod Ø., Orne mod S. og Manche mod V.; det
er dannet 1790 af en Del af Normandiet
(Landskaberne Bessin, Bocage, Campagne de Caen,
Auge og Lieuvin) og deles i
Arrondissementerne Caen, Bayeux, Falaise, Lisieux, Pont-l’Evêque
og Vire; Hovedstad er Caen. C. er 5692 km2
med (1911) 396318 Indb. (1901: 410178 Indb.,
1891: 428900, 1801: 451836). Den sydvestlige Del
af Dept., Bocage, gennemstryges af lave
Højdedrag (indtil 364 m), bestaaende af Granit og
palæozoiske Skifre; Resten af Landet er en
bølgeformig Slette med brede Dale, der
gennemstrømmes af Kystfloder, af hvilke de
vigtigste er de sejlbare Touques, Dives og Orne. Den
120 km lange Kyst, mellem Seinis og Vire’s
Mundinger, er sandet og ledsaget af Rev, og
kun Flodmundingerne danner Havne. Vejrliget
er mildt og fugtigt med fremherskende
Vestenvinde. Baade Jordbund og Klima begunstiger i
høj Grad Agerbruget; ikke desto mindre er
Landbefolkningen i stærk og stadig Aftagen. Af
Arealet er 37 % Agerland, medens 47 % ligger
som Enge og Græsgange, og 7 % er Skov. Der
dyrkes Hvede, Havre, Byg og Kartofler og
drives en betydelig Frugtavl, især Æbler, som
anvendes til den meget store Produktion af
Frugtvine. Vinavl drives ikke i C. Størst Bet.
for Landbruget har Kvægavlen (Hornkvæg, Faar,
Heste, Svin og Fjerkræ) og Mejeridriften; der
udføres en Mængde Smør, Æg og Ost
(Camembert). Fiskeri (især Hummer, Østers, Sild
og Makrel) har nogen Betydning. Paa
Mineraler er Departementet fattigt; der graves Tørv
og brydes lidt Rødjernsten. Industrien
beskæftiger sig især med Uld- og Bomuldsvæveri; der
findes ogsaa Papirfabrikker, Garverier,
Savmøller, Brændevinsbrænderier og Skibsbyggerier.
Der indføres især Kul, Tømmer og Korn, og
udføres Mejeriprodukter. De vigtigste Havne er
Caen og Honfleur; Trouville er et vigtigt
Søbadested. Dept er vel forsynet med Jernbaner,
tilhørende Vestbanen; den vigtigste Linie er
Paris—Cherbourg.
G. Ht.
Calvaert [↱kɑ£fa.rt], egl. Caluwaert,
Denys, ital. Dionisio Fiammingo,
nederlandsk Maler, f. i Antwerpen 1540, d. i
Bologna 1619. C. blev uddannet som
Landskabsmaler i sin Fødeby, tog derefter til Bologna,
hvor Fontana særlig lærte ham Anatomi,
Perspektiv og Tegning, medens Lor. Sabbatini
fortsatte hans maleriske Uddannelse, og fulgte med
sidstnævnte til Rom, hvor han flittig studerede
Rafael (fl. Kopier efter denne Kunstner af C.
opbevarede i Dresdens Galeri), Michelangelo og
Barocci. Han nedsatte sig 1572 i Bologna, vel
skolet gennem sin første Ungdoms Oplærelse i
paalideligt Naturstudium og varm Farvegivning og
gennem sin senere Tilegnelse af den ital. Kunsts
Formgivning (om end i overdreven, manieristisk
Skikkelse og med for stærkt teatralsk Sving).
Han aabnede her en Skole, der snart fik stor
Tilstrømning, og som blandt sine Elever talte
senere Berømtheder som G. Reni, Albani og
Domenichino, og fik paa den Maade en
betydelig Indflydelse paa den ital. Kunstudvikling. Da
Carracci’erne aabnede deres Akademi i Bologna,
var det imidlertid ude med denne Indflydelse.
C., der søgte at slægte Correggio og Parmegiano
paa, malede (paa Kobber) mange smaa fine
Billeder, der sattes højt af hans Samtid. Mange af
hans Billeder findes endnu i Bologna: »St.
Michael« og »Forkyndelsen«, henh. i Kirkerne San
Petronio og San Domenico, m. v. (Litt.:
Amorini, »C.« [1832].
A. Hk.
Calvé [kal↱ve], Emma (egl. de Roquer),
fr. Operasangerinde, f. 1864 i Madrid, Elev af
Mme Marchesi, debuterede 1882 i Bryssel som
Margarethe i »Faust«, var derefter nogle Aar
knyttet til Théâtre Italien og Opéra comique i
Paris, sang fem Aar i Italien, 1892 i London,
1893 i Amerika, kom derefter igen til Opéra
comique, hvor hun bl. a. kreerede Santuzza i
Cavalleria rusticana og Sappho, men særlig
skabte sig et Ry ved sin Udførelse af Carmen,
med hvilken Rolle hun 1905 drog paa Turné
gennem Tyskland, og har senere som en af de
mest fremragende internationale Operastjerner
optraadt paa de store Scener i Europa og
Amerika.
S. L.
Calverley [↱kä£və£i], Charles Stuart,
eng. Digter (1831—84). C.’s Poesier er mest
vittige Satirer og Parodier og elegante
Oversættelser, blandt hvilke der findes en fuldstændig
Gengivelse af Theokrit, Theocritus, translated
into English Verse (1869). Hans bedst kendte
Arbejder findes i de to Samlinger: Verses and
Translations (1862) og Fly-leaves (1872).
I. O.
Calvert [↱kå£vət], By i U. S. A., Stat Texas,
125 km NØ. f. Austin 103 m o. H. ved Little
Brazos River. (1910) 2579 Indb. C. er Industriby.
H. P. S.
Calvert [↱kä£vət], Frederick Crace,
eng. Kemiker (1819—73), fik sin Uddannelse i
Giessen, opholdt sig næsten 10 Aar i Frankrig
dels som Kemiker ved Fabrikker i Rouen og
Paris, dels som Forelæsningsassistent hos
Chevreul og blev 1846 Prof. i Kemi ved Great Britt.
Royal Institution og Lektor ved Royal School
of Medicine and Surgery. C. gav sig næsten
udelukkende af med tekn. Kemi, mest Kultjærens og
ganske særlig Karbolsyrens. Han anlagde 1865
i Manchester store Værker til Fremstilling af
Karbolsyre.
R. K.
Calvi [fr. kal↱vi], Søstad paa Vestkysten af
den fr. Ø Korsika, Dept. Corse, Arrond. C.; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
