Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cancionero (sp.; portug. cancioneiro; af cancion s. d.) betyder en Samling af lyriske Digte - Cancrin (ell. Kankrin), Georg, Greve af, russ. Statsmand, f. tysk, af Navn Krebs (lat. cancrinus) (1774-1845) - Cancrinit, et farveløst ell. lystfarvet Mineral - Cancroid, kræftlignende, er Navnet paa en Slags Svulster, der især har deres Sæde i Ansigtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
del Castillo i Valencia sin C. general med
Poesier af 100 Digtere, mest fra 15. Aarh.,
deriblandt Konger og Prinser, berømte Statsmænd
og Krigere; den slog fortræffelig an og kom
efterhaanden i 10, bestandig forøgede Udg. samt
i Udtog, nyeste Udg. Madrid 1882 (2 Bd). En
interessant C. musical fra 1. Halvdel af 16.
Aarh., med Kompositioner til sp. Digte af
indenlandske Musikere, udgaves af F. A.
Barbieri i Madrid 1890. En stor Samling af hele
Periodens Kunstdigtning udkom som C.
castellano del siglo XV, ved R. Foulché-Delbosc, Madrid
1912—15 (Nueva Biblioteca de autores
españoles, 19. og 22. Bd). — Af portug. C. haves fl.,
især den i Vatikanet bevarede, fra Slutn. af 13.
og Beg. af 14. Aarh.; denne interessante Samling
er udg. i Halle 1875 af Ern. Monaci og i
Lissabon 1878 af Theophile Braga samt suppleret
efter et andet Haandskrift af Monaci (Halle 1880,
Il canzoniere portoghese Colocci-Brancuti).
Endvidere Cancioneiro da Ajuda, bedst udg. af
Carolina Michaëlis de Vasconcellos (Halle 1880)
og Cancioneiro geral de Garcia de Resende
(ældste Udg. Lissabon 1516, nyere Stuttgart
1846—52, 3 Bd).
E. G.
Cancrin (ell. Kankrin), Georg, Greve af,
russ. Statsmand, f. tysk, af Navn Krebs (lat.
cancrinus) i Hanau 1774, udvandrede 1796 til
Rusland, hvor han gjorde en glimrende
Karriere i Finansforvaltningen, 1813 blev
Generalintendant for Hærvæsenet, var Finansminister
1823—44 og døde 1845. C. er med god
Grund blevet kaldt »Ruslands Colbert«; i det
mindste var han en Genganger fra
Merkantilismens Dage. Ved alle Midler, denne havde
givet i Arv, søgte C. at lægge Ruslands hele
økonomiske Liv ind under Kronens Magt; han lod
anlægge storartede, af høje Toldmure
beskyttede, med Monopoler udstyrede,
Statsmanufakturer, der begrænsede det private Initiativ
til det mindst mulige, samtidig med at han
herigennem befordrede Rigets økonomiske
Afspærring fra Udlandet. Dette landsfaderlige System
satte Landets økonomiske Udvikling tilbage;
Bankvæsen og Privatkredit blev hemmet i deres
naturlige Vækst, Indlandshandel og Samfærdsel
blev staaende i Stampe. C. blev Rusland en
kostbar Mand. Hans Skr, hvoraf det vigtigste
er »Samfundsøkonomi og Finansvæsen« (1845),
betegner, ligesom hans Politik, en skarp
Reaktion mod den Adam Smith’ske økonomiske
Liberalisme. (Litt.: Boscherjanov, »Grev
C.« [Petrograd 1898; paa Russ.]).
K. V. H.
Cancrinit, et farveløst ell. lyst farvet Mineral,
sammensat: 3H2O.4Na2O.CaO.4Al2O3.9SiO2.2CO2.
Krystalformen er heksagonal, Haardheden lidt
ringere end Feldspats. Forekommer navnlig i
Nefelinsyenitter, saaledes ved
Langesundsfjorden i Norge, Miask i Ural, o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Cancroid, kræftlignende, er Navnet paa en
Slags Svulster, der især har deres Sæde i
Ansigtet, men ogsaa paa andre Steder af
Kroppen, f. Eks. paa de ydre Kønsdele. Et af de
allerhyppigste Steder er Underlæben, medens
den yderst sjælden ses paa Overlæben.
Svulstens Sæde er Huden ell. et til Huden
grænsende Slimhindeparti. Fra Overfladen breder
den sig undertiden i Dybden, medens den
ogsaa ofte breder sig videre hen over Overfladen,
og i dette Tilfælde danner den som Regel
større Saar. Medens C. efter sin hele Bygning
utvivlsomt maa henregnes til Kræftsvulsterne,
og medens den paa Stedet, hvor den udvikles,
forholder sig som anden Kræft, idet den breder
sig til Omgivelserne uden at vise nogen
Tilbøjelighed til Heling, saa adskiller den sig fra
andre Kræftformer derved, at den sjældnere og
først sent udbreder sig til fjernere Organer,
saaledes som Tilfældet saa ofte er ved andre
Kræftformer. Dog angriber C. ofte de nærmeste
Lymfekirtler, saaledes at f. Eks. C. paa Læben
efter længere Tids Forløb angriber Kirtlerne
ved Kæbevinkelen. Hvad Svulstens finere
Bygning angaar, saa udmærker den sig særlig ved
den rigelige Udvikling af Overhudens Celler
(Epitelcellerne), hvorfor den har faaet Navnet
Epiteliom (A. Hannover). Epitelcellerne danner
tykkere og tyndere, længere og kortere Tappe
ned mellem Hudens Bindevæv, der
efterhaanden falder hen, og paa den Maade fremkaldes
Saardannelsen. Om Aarsagerne til C. ved man
lige saa lidt som om Aarsagerne til andre
Kræftformer. Man har fra nogle Sider
paastaaet, at visse smaa runde Legemer, som
findes i Epitelcellerne, skulde være en Art smaa
Dyr (Conidier), der da skulde være Aarsagen
til Nydannelsen. Men dette Spørgsmaal er ret
usikkert; nogle mener, at de saakaldte Conidier
kun er alm. Hulrum i Celleindholdet. Kunstig
Indpodning af C. lykkes ikke paa
tilfredsstillende Maade, ligesom Smitteoverførelse ikke er
bevist. I øvrigt henvises om Oprindelsen til C.
til Artiklen Kræft. Man plejer at anse
Irritation ved Smuds af forsk. Art som en Aarsag
til C. Man kan undertiden ved C. paa
Underlæben paavise, at en langvarig Indvirkning af
et Pibemundstykke gaar forud for Udviklingen
af Sygdommen, og har ment deri at se et
Aarsagsmoment; men ofte ser man C. udvikle sig
paa den ene Side af Underlæben, medens
Pibespidsen har hvilet i den anden Side af Munden.
C. paa de ydre mandlige Kønsdele er ofte
henført til Indvirkning af Sod p. Gr. a. dens
tidligere observerede Hyppighed hos
Skorstensfejere (Skorstensfejerkræft). Men denne
Forklaring er dog meget usikker. Behandlingen af
C. er hovedsagelig kirurgisk og bestaar i
Fjernelse af Nydannelsen med Kniv og Saks. Ved
tilstrækkelig tidlig Operation ser man ofte
denne Form af Kræft helbredes radikalt; men har
Sygdommen siddet længe, navnlig naar den har
angrebet Lymfekirtler, ser man ofte
Tilbagefald; derfor skal man ikke lade gaa for lang
Tid hen med Forsøg paa at helbrede et lille
C. med Ætsninger ell. Salver, idet man kun
spilder Tiden dermed, og gør Sandsynligheden
for Helbredelse ved en senere Operation
mindre. Derimod har den i nyere Tid opfundne
Straaleterapi — Røntgen- og
Radiumbestraaling — vist gode Resultater, men har
ogsaa bragt en Del Skuffelser, saa at man ikke
endnu er sikker paa, hvilke Tilfælde der egner
sig og hvilke ikke. Som ved den operative
Behandling gælder det at faa Tilfældet tidlig til
Behandling. Fordelen ved Straaleterapien, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
