Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cardenas, Havnestad paa Nordkysten af Øen Kuba, 120 km Ø. f. Havanna - Carderera y Solano, Don Valentin, sp. Maler, Arkæolog og Kunstkritiker, (1796-1880) - Cardi, Lodovico, kaldet Gigoli, ital. Maler og Arkitekt, (1559-1613) - Cardia, se Tarmkanalen. - Cardiaca, se Analeptika. - Cardiff (Caer Taff, Caerdydd), Havneby i det sydlige Wales, Hovedstad i Glamorganshire, 241 km V. f. London - Cardigan, Shire i det vestlige Wales, strækker sig langs det irske Hav (Cardigan-Bugten) - Cardigan, James Thomas Brudenell, Lord, britisk General,, (1797-1868) - Cardigan-Bugten kaldes en Del af St George-Kanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bygget, med et Mindesmærke for Columbus.
(1907) 24280 Indb., udfører Sukker.
M. V.
Carderera y Solano [kardæ↱ræra-i-så↱lanå],
Don Valentin, sp. Maler, Arkæolog og
Kunstkritiker, f. i Huesca 1796, d. i Madrid
1880. C. uddannedes ved Akademiet i Zaragoza,
senere i Madrid under J. de Madrazo, virkede
en halv Snes Aar i Italien, især som dygtig
Portrætmaler, fik, hjemkommen 1832 til Madrid,
efterhaanden betroede Poster: Hofmaler,
Akademimedlem, Prado-Mus.’s Vicedirektør. Størst
Vægt ligger der dog paa hans
Forfattervirksomhed. Den ham 1836 betroede Registrering
af de ophævede Klostres Kunstskatte blev en
betydningsfuld Indvielse i Kunststudiet; fra 1855
udgav han det store, af ham selv rigt
illustrerede Iconografia española. Han grundlagde
med sine Samlinger Huesca-Mus. Hans
efterladte mægtige Samling af Kobberstik og
Haandtegninger købtes til Madrids Nationalbibliotek.
A. Hk.
Cardi, Lodovico, kaldet Cigoli, ital.
Maler og Arkitekt, f. i Cigoli ved Firenze 1559,
d. 1613 i Rom. Uddannet i Malerkunsten under
A. Allori og Santi di Tito, paavirket af A. del
Sarto’s, Correggio’s og Baroccio’s Kunst,
overhovedet stærkt eklektisk anlagt, svang han sig
op til en meget anselig Stilling i Firenze og
blev her Grundlæggeren af den maleriske
Barokstil i Modsætning til den tidligere raadende
Michelangelo-Efterligning. Senere kaldtes han
til Rom af Paven, og kort før sin Død fik han
Værdigheden af Malteserridder. Mange af hans
Malerier, der udmærker sig ved dygtig Kolorit
og yndefulde, smukt følte, om end lidt sødlige
Skikkelser, findes i Firenze, den hellige
Stefan’s Martyrium, fl. Franciscus-Billeder etc.; fra
Rom-Tiden er bl. a. Josef og Potifar’s Hustru
(Gal. Borghese) og Frescocyklus’en »Amor og
Psyche« (Pal. Rospigliosi); i Sthlm’s
Nationalmus. »Den hellige Franciscus«. Som Bygmester
var C. Elev af Buontalenti. Han har endvidere
skrevet en Afh. om Perspektiv.
A. Hk.
Cardia, se Tarmkanalen.
Cardiaca, se Analeptika.
Cardiff [↱ka.ədif] (Caer Taff, Caerdydd),
Havneby i det sydlige Wales, Hovedstad i
Glamorganshire, 241 km V. f. London, tæt ved
Taffs Munding i en lille Bugt fra
Bristol-Kanalen, og ved Great-Western og to andre
Jernbaner. C. har (1911) 184663 Indb., medens den
1800 kun havde c. 2000 Indb. Den mest
interessante Bygning er det i 11. Aarh. byggede Slot,
hvor Robert af Normandiet sad fanget i 20 Aar,
og som nu er Markis’en af Butes Residens. Der
findes i B. et Nationalmus. for Wales, et
University college for Syd-Wales og
Monmouthshire, en kvindelig Højskole (Aberdare Hall),
et offentligt Bibliotek, et Gymnasium og tekn.
Skoler. Byens Bet. beror paa dens umaadelige
Udførsel af Jern og Kul, i hvilken Henseende
den er Nr 1 i England. Foruden de storartede
Dokanlæg ved selve Byen, der til Dels stammer
fra 1834—39 og er byggede og ejes af Markis’en af
Bute, er der anlagt Dokker paa Kystøen
Barry og den 3 km borteliggende Penarth, med
hvilken C. er forbundet ved Jernbane og Kanal.
Højvandet, der stiger indtil 11,4 m, tillader de
største Skibe at gaa op til Byen. 1912 var
Tonnagen af de indgaaende Skibe 6236944 t, og af
de udgaaende 9168115 t. Den samlede
Kuleksport var 1913: 26340012 t. Desuden udføres store
Mængder af Jern- og Staalvarer, Maskiner,
Jernbanevogne m. m., og indføres Kvæg, Korn,
Kobber, Jernmalm, Petroleum og Tømmer.
Endvidere er der betydelige Skibsbyggerier og
Fabrikker i Jern og Staal. C. har Forbindelse med
alle Verdensdele, men Handelen gaar
væsentligst paa Amerika, Rusland, Frankrig, Spanien,
Tyrkiet og Australien. — C., der allerede
eksisterede paa Romernes Tid, fik sine første
Stadprivilegier i 12. Aarh.
G. Ht.
Cardigan [↱ka.ədigən], Shire i det vestlige
Wales, strækker sig langs det irske Hav
(Cardigan-Bugten), fra Floden Dowey i N. til Teifi
i S., og begrænses for øvrigt af Shirerne
Merioneth, Montgomery, Radnor, Brecknock,
Carmarthen og Pembroke. 1794 km2 med (1911)
59877 Indb., hvoraf 95 % endnu forstaar
Walisisk. Befolkningen er i Tilbagegang (1901: 61078,
1891: 62600 Indb.). Næsten hele C. opfyldes af
nøgne ell. sparsomt med Hedeplanter bevoksede
Bjerge, som i Plinlimmon naar 752 m. Alle
Floderne, som Rheidol, Ystwith, Aeron, falder i
C.-Bugten. Teifi, den eneste af nogen Bet.,
danner for en stor Del Grænsen mod
Carmarthen og Pembroke. Klimaet er mildt og sundt
paa Kysten, men koldt og regnfuldt i Bjergene.
Agerbruget har især Bet. i Kystdistrikterne;
der dyrkes Havre, Hvede, Byg, Turnips og
Kartofler. I Bjergene drives især Faare- og
Hesteavl. Der findes gode Skiferbrud, og mod N.,
især ved Lisburne, findes sølvholdige Blyminer,
som tidligere havde stor Bet. og skal have
været drevet allerede af Romerne. Den største By
er Aberystwyth. — Hovedstaden C.
(Aberteifi), ved Teifi, 2 km fra Mundingen,
og ved en Gren af Great Western Jernbanen,
har Teglværker og Støberier og (1911) 3578
Indb.; p. Gr. a. en Sandbanke i Teifis Udløb er
Søhandelen ubetydelig. Byen er vokset op omkr.
en i 11. Aarh. grundlagt Borg, hvoraf endnu
Ruiner findes.
G. Ht.
Cardigan [↱ka.ədigən], James Thomas
Brudenell, Lord, britisk General, f. 1797 i
London, d. smst. 1868. Indtil sit 27. Aar gav
han sig af med politisk Virksomhed og traadte
først 1824 ind i Hæren. Allerede 1832 var han
Oberstløjtnant og Regimentschef i Rytteriet. P.
Gr. a. Haardhed laa han i stadig Strid med sine
Officerer, hvilken Strid endog førte til Duel.
Ikke desto mindre udnævntes han, efter at være
frikendt af Overhuset, til General og fik ved
Krim-Krigens Udbrud Befaling over
Ekspeditionskorpsets lette Brigade. I Spidsen for denne
foretog han ved Balaklawa de berømte
Rytterangreb, hvorved næsten Halvdelen af Brigaden
mistedes. Ved Tilbagekomsten til England
fejredes han som en Nationalhelt, ansattes som
Generalinspektør ved Rytteriet og blev 1861
Generalløjtnant. Han døde ved et Fald med
Hesten.
B. P. B.
Cardigan-Bugten [↱ka.ədigən-] kaldes den
Del af St George-Kanalen, som skærer sig ind
paa Wales’ Vestkyst mellem Pembroke Shire
(St David’s Head) i S. og Carnarvon Shire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
