Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 639 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castlereagh, Henry Robert Stewart, Lord, eng. Statsmand, (1769-1822) - Castleton, Flække i den vildeste Del af Højdedraget High Peak i Derbyshire (England) - Castletown, - 1) Søstad paa Sydkysten af den eng. Ø Man, tidligere Øens Hovedstad (indtil 1862) - 2) C. Bearhaven, By i det irske Grevskab Cork, ved Nordkysten af Bantrybai - Castonier, en fra Lothringen stammende, gl., adelig Slægt, hvis oprindelige Navn var Cachedenier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nævnte Grevskab til det irske Underhus efter
en Valgkamp, der kostede 30000 (efter en
anden Opgivelse endog 60000) £ og næsten
ødelagde Slægtens Formue. Han hørte (som Lord
Stewart) til
den irske
Opposition,
understøttede
Loven om de kat.
Grundejeres
Valgret og var
Talsmand for
Katolikkernes
Ligestilling.
Ved Faderens
Ophøjelse til
Jarl fik han
1796 Titlen
Viscount C.,
sluttede sig til
Regeringen og
blev 1797 irsk
Seglbevarer
og 1798
Oversekretær hos
Vicekongen; han viste i denne Stilling stor
Forvaltningsdygtighed og Arbejdslyst, men tillige
udpræget aristokratiske Grundsætninger; havde
væsentlig Del i at undertrykke Opstanden i
Irland og derefter gennemføre ved udstrakt
Bestikkelse med Penge og Æresposter Unionen
med Storbritannien 1800. Han fik derefter Sæde
i det fælles Underhus (senere valgt hertil
indtil 1821, om end i skiftende Kredse) og ligeledes
i den fælles Regering indtil Pitt’s Afgang Marts
1801. N. A. overtog han under Addington Posten
som Minister for Indien og beholdt den, da Pitt
1804 igen overtog Styret, ja blev Juli 1805
desuden Krigsminister indtil Pitt’s Død Jan. 1806.
I Apr. 1807 overtog han igen denne Stilling og
viste sin gl. Kraft og Dygtighed; han ordnede
Togene til Kbhvn og Portugal i god Forstaaelse
med Canning; men efter det ulykkelige Tog til
Walcheren, som C. havde ledet paa egen Haand,
kom det til et aabent Brud imellem dem, og
efter en Duel udtraadte de begge af Regeringen
Septbr 1809. I de flg. Aar understøttede C. sine
Eftermænds Krigspolitik, og i Febr 1812 blev
han Udenrigsminister og desuden Underhusets —
og dermed Regeringens — egl. Leder indtil sin
Død. Han var Sjælen i den europ. Koalition
imod Napoleon, og hans Udholdenhed havde
væsentlig Del i dennes Fald; fra Jan. 1814 fulgte
han med de forbundne Hære i Frankrig og tog
Del i Kongressen i Chatillon og i
Fredsslutningen i Paris. Ogsaa paa Kongressen i Wien tog
han Sæde; hans Formaal var at sikre den
politiske Ligevægt i Europa, og han var derfor
villig til at udvide baade Preussen og Østerrig
(for dettes Skyld ofrede han Italiens Frihed),
men ønskede ogsaa at genoprette Polen som en
Bom imod Rusland. Da der ikke viste sig
Udsigt til Enighed, tog han ikke i Betænkning i
Jan. 1815 at slutte Forbund med Frankrig og
Østerrig imod Preussen og Rusland, men han
kunde ikke opnaa nogen Tilslutning til sin Plan
m H. t. Polen og maatte til sidst lade den falde.
Derimod vilde han ikke lade England tiltræde
den hellige Alliance. Indadtil var han Bærer for
den strenge Toryisme, der modsatte sig ethvert
Fremskridt, og undertrykte med Haardhed al
fri Rørelse i Folket. Den hovmodige Ringeagt,
han nærede for Almuen, gengældtes af denne
med et bittert Had. Følelsen heraf i
Forbindelse med Overanstrengelse ved sin omfattende
Embedsgerning og Sorg over Englands ringe
Anseelse i Udlandet — Østerrigs Intervention
i Syditalien 1821 foretoges imod hans Indsigelse
— fremkaldte hos C., der s. A. ved Faderens
Død var blevet Markis af Londonderry, et
mørkt Tungsind, saa at han overalt saa sig
truet af Fjender og Sammensværgelser. Netop
som han var i Færd med at rejse til
Kongressen i Verona, tog han Livet af sig ved at skære
Halsen over med en Pennekniv. Hans Død
hilstes med Jubel af de lavere Samfundsklasser,
og ved Jordefærden haanedes Liget med
Skældsord; det bisattes i Westminster midt imellem
Pitt og Fox. (C.’s Memoirer og Brevveksling
udgaves 1847—53 i 12 Bd; Alison skrev hans
og hans Broder, Ch. Stewart’s Levned 1861,
3 Bd).
E. E.

H. R. S. Castlereagh.

Castleton [↱ka.s£t_ən], Flække i den vildeste
Del af Højdedraget High Peak i Derbyshire
(England), har Blygruber og (1911) 581 Indb.
C. er berømt for sine 3 Castletonhuler;
Peak Cavern (600 m lang) har en 13 m høj
Indgang og en 70 m stor Hal; Speedwell Cavern
ved Foden af Passet Winnats indeholder en
260 m dyb Afgrund; fra Blue John Mine faas
meget smuk Flusspat. Der findes Ruiner af en
i 11. Aarh. bygget Borg, Peveril Castle, berømt
ved Walter Scotts Roman »Peveril fra Aasen«.
G. Ht.

Castletown [↱ka.s£ta^un], 1) Søstad paa
Sydkysten af den eng. Ø Man, tidligere Øens
Hovedstad (indtil 1862), har c. 1900 Indb. og et
College, Øens højeste Undervisningsanstalt. I
Nærheden ligger Slottet Rushen, i sin Tid Kongeslot.

2) C. Bearhaven, By i det irske Grevskab
Cork, ved Nordkysten af Bantrybai, med c. 1300
Indb., er hyppig Station for den eng. Flaade;
Havnen beskyttes ved Bearøen.
G. Ht.

Castonier [ka↱stånj_ər], en fra Lothringen
stammende, gl., adelig Slægt, hvis oprindelige Navn
var Cachedenier, og af hvilken to Brødre,.
Falck Daniel C. (1689—1732) og
Heinrich Sigismund C. (1692—1766), traadte i
da. Militærtjeneste; de skal have forandret
Slægtsnavnet til Castonier. Førstnævnte
avancerede til Oberstløjtnant i Rytteriet, fra
ham stammer en Rk. dygtige Officerer og alle
Slægtens nulevende Medlemmer, der ved kgl.
aabent Brev af 21. Febr 1913 fik Anerkendelse
som da. Adel. Den yngre Broder blev 1737 med
Karakter af Oberst af Infanteriet den første
Inspektør over dette Vaabens Eksercits, han døde
som Generalløjtnant og Hvid Ridder og var
Fader til Generalløjtnant Frederik Julius
Christian C. (1761—1838). Denne, der
nævnes som en Hædersmand og en meget anset
Militær, førte 1815 en Brigade i det første
Auxiliærkorps, som da drog mod Frankrig, han var
særlig yndet af Frederik VI trods den
frygtløse Maade, hvorpaa han hævdede sine
Anskuelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>