Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caucus, nordamer. Udtryk for et politisk Partimøde, hvori der træffes Afgørelse om Valg ell. anden Optræden - Cauda, Hale, betegner i Anatomien den tilspidsede ell. tyndere Ende af et Organ - Caudata, se Halepadder. - Caudebec-en-Caux, By i det fr. Dept Seine-Inférieure, ved Seines højre Bred - Caudebec les Elbeuf, By i det fr. Dept Seine-Inférieure - Caudéran, Flække i det fr. Dept Gironde, 2 km NV. f. Bordeaux - Caudinske Passer (Furculæ Caudinæ} kaldtes i Oldtiden en Bjergsnævring tæt ved den samnitiske Stad Caudium - Caudium, se Caudinske Passer. - Caudry, Industriby i det fr. Dept Nord - Cauer, tysk Billedhuggerfamilie. - 1) Emil C. (1800-67) - 2) Karl, (1828-85) - 3) Robert (1831-93) - Caulaincourt, - 1) Armand Augustin Louis, Marquis de, Hertug af Vicenza, fr. General og Diplomat (1773-1827) - 2 Auguste Jean Gabriel de (1777-1812)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordrejelse af calkers (Skibskalfatrerne), fordi
disse i Boston 1770 holdt Møder for at tage
Beslutninger mod de britiske Myndigheders
Færd og spottedes derfor af deres Medborgere,
som endnu stod paa Regeringens Side.
E. E.
Cauda, Hale, betegner i Anatomien den
tilspidsede ell. tyndere Ende af et Organ (f.
Eks. C. pancreatis, se Bugspytkirtel; C.
epididymidis, se Testikel). C. equina,
»Hestehalen«, kaldes et kvastformet Bundt af store
Nerver, der udgaar fra den nederste Del af
Rygmarven.
S. B.
Caudata, se Halepadder.
Caudebec-en-Caux [kod↱bæk-ã-↱ko], By i det
fr. Dept Seine-Inférieure, ved Seines højre Bred
og ved Vestbanen, har c. 2500 Indb., en lille
Havn, Fiskeri og Søfart. Der findes i C. en
smuk gotisk Kirke fra 15. Aarh.
G. Ht.
Caudebec les Elbeuf [kod↱bæk-lez-æl↱böf],
By i det fr. Dept Seine-Inférieure,
Arrondissement Rouen, industriel Forstad til Elbeuf, har
Klædefabrikker og (1911) 9079 Indb.
G. Ht.
Caudéran [kode↱rã], Flække i det fr. Dept
Gironde, 2 km NV. f. Bordeaux, har betydelige
Fabrikker og (1911) 13790 Indb.
G. Ht.
Caudinske Passer (Furculæ Caudinæ} kaldtes
i Oldtiden en Bjergsnævring tæt ved den
samnitiske Stad Caudium, der laa ved Via
Appia SV. f. Benevent, navnkundige ved
Samniternes Indesluttelse af en rom. Hær, 321 f. Kr.
Under den anden Samniter-Krig var
Konsulerne Titus Veturius og Spurius Postumius
udsendte mod Samniterne; de kom ind i C., der
bestaar af en Dal, hvis Ind- og Udgang er
smalle Passer, men fandt sig her indesluttede
af Samniterne under Gavius Pontius. Efter
nogle haabløse Forsøg paa at bryde igennem
maatte Konsulerne søge Forhandling, og
Pontius krævede, at de skulde slutte Fred med
Opgivelse af alle Erobringer, og at Hæren
vaabenløs skulde gaa under Aaget. Man fandt sig
i den forfærdelige Ydmygelse, og 600 Riddere
blev stillede som Gidsler for Udførelsen af
Freden. Senatet underkendte dog Fredsslutningen
og udleverede Konsulerne til Samniterne, som
imidlertid viste dem tilbage og heller ikke
hævnede sig paa Gidslerne.
Kr. E.
Caudium, se Caudinske Passer.
Caudry [ko↱dri], Industriby i det fr. Dept
Nord, Arrondissement Cambrai, med betydelig
Industri i Teglvarer, Tyl, Sukker og Cikorie og
(1911) 13390 Indb.
G. Ht.
Cauer [ka^uər], tysk Billedhuggerfamilie.
1) Emil C. (1800—67), Rauch’s Elev, har bl. m.
a. skabt de populære Figurer »Askepot« og
»Rødhætte«. 2) Karl, ovenn.’s Søn (1828—85),
Elev af Faderen og Wolf i Berlin, har indlagt
sig Fortjenester ved sine Forsøg med
Polykromi. Berlins Nationalgaleri ejer hans »Heks«.
3) Den yngre Søn, Robert (1831—93), der
ligesom de foreg. i længere Tid var knyttet til
Kreuznach, blev især populær ved de yndefulde
Statuetter »Tornerose«, »Snehvide«, »Hermann
u. Dorothea« etc., der ligesom Faderens
Arbejder har fundet vid Udbredelse i
Reproduktionen (den »C.’ske Masse«). Fem af de to sidstn.’s
Sønner virker nu som Kunstnere.
A. Hk.
Caulaincourt [kålǣ↱ku.r], 1) Armand
Augustin Louis, Marquis de, Hertug af
Vicenza, fr. General og Diplomat (1773—1827),
indtraadte 15 Aar gl i Hæren, men blev som
adelig afskediget i 1793. Imidlertid indtraadte
han som menig Soldat i Revolutionshæren, hvor
han udmærkede sig, saa at han hurtig
forfremmedes til Kaptajn. Med Udmærkelse tjente han
bl. a. i Rhin-Armeen (1799—1800) og sendtes
derefter af Førstekonsulen til Alexander I for
at indlede en Tilnærmelse mellem Rusland og
Frankrig (1801). Uden fuldt at opnaa Maalet
med Sendeisen vandt C. under sit Ophold ved
sin Optræden, Karakter og Intelligens i høj
Grad Alexander’s Sympati, hvilket senere
skulde komme Napoleon og ham selv tilgode. Ved
sin Tilbagekomst udnævntes han til Adjutant
hos Bonaparte. Samtidig med at denne 1804
lod udgaa Ordre til at gribe Hertugen af
Enghien, befalede han C. at arrestere nogle
Agenter fra den eng. Regering i Baden. Dette førte
til stadig gentagne Anklager for Delagtighed i
Mordet paa Hertugen af Enghien; hvilke han
bestandig maatte protestere imod, sidst i sit
Testamente. C., der mere og mere vandt
Napoleon’s Tillid og 1805 fulgte ham paa hans
Felttog, sendtes efter Freden i Tilsit (1807) til
Petrograd for at styrke og opretholde Alliancen
mellem Frankrig og Rusland. Napoleon’s
Fordringer gjorde ham i Længden Hvervet umuligt,
og 1811 bad han om at blive tilbagekaldt,
hvilket skete. Han mistede dog ikke Napoleon’s
Gunst, men det var forgæves, han søgte at
holde ham tilbage fra Toget til Rusland. Efter
dette, som han deltog i, betroede Napoleon ham
forsk. diplomatiske Hverv, bl. a. repræsenterede
han Frankrig paa Kongressen i Prag. Novbr
1813 overtog han Udenrigsministeriet og
arbejdede forgæves paa gunstige Fredsbetingelser
for Frankrig, saaledes paa Kongressen i
Châtillon (Febr 1814). Han fulgte Napoleon til
Fontainebleau og opnaaede, at de Allierede tilstod
hans Kejser taalelige Vilkaar
(Fontainebleau-Traktaten af 10. April 1814). P. Gr. a.
Alexander’s Sympati havde han kunnet opnaa
Bourbonernes Gunst, men han trak sig tilbage for
ved Napoleon’s Tilbagekomst fra Elba igen at
blive Udenrigsminister og Medlem af
Pairskamret. Forgæves søgte C. nu
Fredsunderhandlinger med Magterne, og som Medlem af den
provisoriske Regering efter Slaget ved
Waterloo kunde han ikke hindre de Allieredes
Indtog i Paris. Hans Navn opførtes paa
Proskriptionslisten af Ludvig XVIII, men slettedes ved
Alexander’s Mellemkomst. De sidste Aar af sit
Liv levede han tilbagetrukket, beskæftiget med
at skrive sine Memoirer. (Litt.: A. Vandal,
Napoleon et Alexandre [Paris 1891—95];
Tatischeff, Alexandre I et Napoleon [Paris 1892];
Souvenirs de duc de Vicence [Bryssel
1837—45, 4 Bd]; Houssaye, 1814 [30. Udg., Paris
1899]; Samme, 1815 [8. Udg., 1905]).
2) Auguste Jean Gabriel de
(1777—1812), foreg.’s Broder, indtraadte i Hæren 1792,
blev Kaptajn 1797. Han udmærkede sig under
Napoleon’s Felttog i Tyskland, Italien, Spanien
og Portugal, og udnævntes til Divisionsgeneral
(1809). Faldt ved Borodino 1812.
L. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
