Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cavaignac, - 1) Eleon. Louis Godefroy, fr. Revolutionsmand (1801-45) - 2) Eugéne Godefroy, fr. Politiker, (1853-1905) - 3) Louis Eugéne, fr. General og Statsmand, (1802-1857)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cavaignac [kava↱njak], 1) Eleon. Louis
Godefroy, fr. Revolutionsmand (1801—45),
kastede sig tidlig ind i den politiske Agitation
imod Bourbon’erne og tog virksom Del i
Julikampen 1830. Som ivrig Republikaner var han
dog meget utilfreds med det ny Kongedømme
og var med at grundlægge baade
»Folkevennernes Samfund« og »Samfundet for
Menneskerettighederne«, hvori dets Modstandere samledes.
Ligeledes deltog han i Opstandene Juni 1832
og Apr. 1834; blev Maj 1835 stillet for
Pairskamrets Domstol og optraadte her som Leder
for Deltagernes Forsvar; blev dømt til
Deportation, men var forinden flygtet fra Fængslet til
England (13. Juli). Efter den alm. Amnesti 1841
vendte C. tilbage og blev Medarbejder af
Reforme.
2) Eugène Godefroy, fr. Politiker, f. 21. Maj
1853, d. 24. Septbr 1905. Søn af nedenn. L. E. C.,
viste allerede som Skoledreng 1867 sin Slægts
republikanske Sindelag, idet han nægtede at
modtage en Flidsbelønning af Kejserprinsens
Haand. 1870 tjente han frivillig i Krigen og
udmærkede sig. 1872 kom han ind paa den
polytekniske Skole og blev Ingeniør 1876, men tog
derefter jur. Eksamen og blev ansat under
Statsraadet. Siden 1882 var han Medlem af
Deputeretkamret, blev 1883—84 Medlem af
Finansudvalget og var 1885 Understatssekretær i
Krigsministeriet; 1887—88 en af Ordførerne for
Finansudvalget og Marts—Juli 1892
Marineminister. Han vakte megen Opsigt, da han 8. Febr
1893 i Panamasagen holdt en heftig Tale imod
alle lgn. Svindlerier og Bestikkelser. Det blev
besluttet, at Talen skulde opslaas offentlig i alle
Frankrigs Kommuner, og C. var med eet Slag
ført frem i første Række. Han blev derfor Novbr
1895—Apr. 1896 Krigsminister under Bourgeois
og Juni—Septbr 1898 paa ny under Brisson. I
denne Stilling skuffede han dog helt de
Forventninger, man havde sat til hans
Retsindighed. Han optraadte som afgjort Modstander af
Dreyfus-Sagens Genoptagelse, idet han fastholdt
de forfalskede Aktstykkers Ægthed; selv da
Falskneriet blev opdaget, vilde han for Hærens
Skyld dog modsætte sig Sagens fulde Opklaring
og blev derfor fjernet fra Ministeriet. Han
støttede senere Nationalisterne, men genvandt ikke
nogen Indflydelse. Han har forfattet fl.
grundige Skr om Preussens nyere Historie: L’état
social en Prusse jusqu’à l’avènement de
Frédérick Guillaume III 1797 (1890) og La formation
de la Prusse contemporaine 1806—13 (2 Bd.
1891—97), som blev prisbelønnet af Académie
française; udgav endvidere sin Farmoders
Erindringer: Mémoires d’une inconnue (1894) og
skrev 1895 et Forsvar for progressiv
Indkomstskat.
3) Louis Eugène, fr. General og
Statsmand, Broder til ovenn. E. L. G. C., f. 15. Oktbr
1802 i Paris, d. 28. Oktbr 1857. C. gennemgik
den polytekniske Skole og Ingeniørskolen i Metz,
blev 1824 Løjtnant og var 1828—29 med paa
Toget til Morea. Ved Julirevolutionens Udbrud
1830 laa han i Garnison i Arras og var her den
første Officer, som erklærede sig for Folkets
Sag; kort efter blev han Kaptajn; men da han
n. A. underskrev en Adresse imod Regeringens
indre og ydre Politik, blev han i nogle Maaneder
sat uden for Tjeneste. 1832 sendtes C. til Algier
og fik snart Lejlighed til at udmærke sig; vandt
ved sin Tapperhed og Koldblodighed
Soldaternes Tillid,
medens de
overordnede
Officerer alm.
anerkendte
hans Indsigt
og Dygtighed.
Særligt Ry
vandt han, da
han 1836 blev
efterladt i den
nys indtagne
By Tlemsen
med 500 Mand
og i 15
Maaneder
værgede den imod
en stor
fjendtlig Hær. Til
Løn blev han
Bataillonschef i Zuaverne, fik 1840 et lgn. Hverv at røgte
i Cherchell og rykkede nu hurtig op, saa at han
1844 blev Brigadegeneral og 1847 Guvernør i
Oran. Efter Februarrevolutionen 1848 blev han
Divisionsgeneral og Generalguvernør i Algier,
fik 20. Marts Tilbud om Krigsministeriet, men
afslog det. Derimod lod han sig vælge til
Nationalforsamlingen, og da han 17. Maj kom til
Paris, to Dage efter den store Arbejdertumult,
overtog han Krigsministeriet og dermed det
Hverv at overholde Ordenen i Frankrig og
særlig i Hovedstaden. I dette Øjemed samlede han
en betydelig Troppestyrke og oprettede
Mobilgarden af unge Parisere, som senere gjorde
ypperlig Tjeneste. Da Arbejdernes Opstand
udbrød 23. Juni, overdrog Nationalforsamlingen
ham den udøvende Magt med næsten
diktatorisk Myndighed, og han ledede nu med Hjælp
af sine afrikanske Vaabenfæller Opstandens
Undertrykkelse, men tog samtidig ikke i
Betænkning at standse fl. monarkistiske og
napoleonistiske Blade, ja fængslede endog E.
Girardin, som i Presse havde angrebet Republikken
heftig. Nationalforsamlingen vedtog 28. Juni
enstemmig at udtale, at C. havde gjort sig vel
fortjent af Fædrelandet (Beslutningen gentoges
25. Novbr, efter at han i en 4 Timers Tale havde
gjort Rede for sin Færd, dog kun med 503
Stemmer imod 34) og udnævnte ham til Chef
for den udøvende Magt, indtil Forfatningen var
blevet færdig og sat i Virksomhed. Med Kraft
og Fasthed overholdt C. i et halvt Aar Ro og
Orden i hele Landet, kundgjorde 12. Novbr
Forfatningen og ledede Præsidentvalget 10. Decbr.
Ved dette fik han 1448000 Stemmer imod Louis
Napoleon’s 5 1/2 Mill. Saafremt
Nationalforsamlingen skulde have foretaget Valget, vilde C.
rimeligvis være blevet valgt og Republikken
bevaret. 20. Decbr nedlagde C. sin Myndighed
og sluttede sig straks til Oppositionen imod
Louis Napoleon, mod hvem han fra første Færd
havde næret Mistillid; han misbilligede 1849
Toget til Rom og 1850 Valgrettens
 |
| L. E. Cavaignac. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
