- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cayennepeber, et Krydderi, der staar sp. Peber nær - Cayes, les, By paa Sydkysten af Haiti - Cayeux, C.-sur-Mer, By i det nordlige Frankrig, Dept Somme, 11 km SV. f. Saint Valery-en-Somme - Cayley, Arthur, eng. Matematiker, (1821-1895) - Caylus, Anne Claude Philippe de Tubiéres, Greve, fr. Kunstelsker og Arkæolog (1692-1765) - Caylus, Marthe Marguerite de Villette, Markise de C., (1673-1729) - Caymans (Caimans), tre smaa britiske Øer (Great C., Little C. og C. Brac) i Vestindien, 310 km VNV. f. Jamaica - Cayota, Taroccabark, en fra Meksiko kommende Garvebark af ubekendt Afstamning - Cayuga, C. Lake, Indsø i U. S. A., Stat New York - Cayuga-Ænder, se Ænder. - Cazalès, Jacques Antoine Marie de, fr. Politiker (1758-1805) - Cazalla de la Sierra, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla - Cazenave,Pierre Louis Alphée, fr. Dermatolog (1795-1877)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gullig Farve. C. benyttes bl. a. meget til
Fremstilling af Pickles og udgør som Regel en
Bestanddel af Curry.
K. M.

Cayes, les [læ-↱kaj ell. -↱kæ], By paa
Sydkysten af Haïti, Folketallet angives (1913) til
25000. Der udføres Kaffe og Farvetræ.
M. V.

Cayeux [ka↱jø], C.-sur-Mer, By i det
nordlige Frankrig, Dept Somme, 11 km SV. f.
Saint Valery-en-Somme og 6 km fra
Somme-Flodens Munding, har c. 3000 Indb., Fiskeri og
Rebslageri og er et besøgt Badested.
G. Ht.

Cayley [↱kei£i], Arthur, eng. Matematiker,
f. 16. Aug. 1821, d. 1895. C., der var uddannet
ved Univ. i Cambridge, var først Jurist, men
kastede sig derefter, flg. sin Tilbøjelighed, over
Matematikken. 1852 blev han Medlem af Royal
society of London
og 1863 Prof. i Cambridge.
C. er den egl. Grundlægger af Teorien om de
lineære Transformationer, og den moderne
analytiske Geometri skylder ham fl. overordentlig
vigtige Udvidelser af sine Hjælpemidler. Han
har opstillet en Maalgeometri (se Projektiv
Metrik
), hvorpaa Projektion og Dualitet kan
anvendes, og om hvilken Klein har bevist, at
den fører til samme Trigonometrier, som den
ikke euklidiske (og specielt den euklidiske)
Geometri. Videre har C. behandlet de elliptiske
Funktioner, særligt deres Transformation, i An
elementary treatise on elliptic functions
, 1876.
Foruden dette Værk har han skrevet et stort
Antal Afh. i mange forsk. Tidsskrifter; hans
Skr er 1889—99 samlede i 13 Bd paa
Foranstaltning af Univ. i Cambridge som Collected
mathematical papers
, 8. Bd indeholder hans
Biografi.
Chr. C.

Caylus [kæ↱lys], Anne Claude Philippe
de Tubières
, Greve, fr. Kunstelsker og
Arkæolog (1692—1765). C. var opr. Officer, men
foretog senere Rejser i Egnene om det østlige
Middelhav, Grækenland og Italien, til 1717.
Herved tilvejebragte han betydelige Samlinger, der
senere kom de fr. kongelige Museer tilgode.
Hele Resten af sit Liv viede han Arkæologi og
Kunst, som den alsidige, virksomme, til mange
Sider interesserede, uafhængige Personlighed,
han var. Han udgav lette, i Samtiden yndede
Smaafortællinger (Udvalg: Facéties du Comte
de C.
, ved Uzanne, 1879) og den
burlesk-realistiske Histoire de M. Guillaume, cocher, delvis
i den parisiske Smaaborgers Sprog, omgikkes
Kunstnere som Watteau og Bouchardon og var
Mæcen (efter Samtidens Dom lunefuld og
lidenskabelig), alt dog som Intermezzi i de
arkæologiske Interesser. Han undersøgte de tekn. Sider
af den klassiske Kunst, især det enkaustiske
Maleri, hvori han gjorde store Forsøg, og
Polykromi; ogsaa gav han sig personlig af med
Kobberstikkunst og har Fortjeneste af den
kunstneriske Gengivelse af Antikken. Hans
Hovedarbejde er: Recueil d’antiquités égypt.,
étrusques, grecques et rom.
(6 Bd med mange
Tavler, Paris 1752—64). Uden at trænge alt for
dybt ind i Antikkens Væsen har han ved sit
Initiativ, ved sine Samlinger og Arbejder Krav
paa at regnes bl. Grundlæggerne af Studiet af
og Interessen for klassisk Kunst og Antikviteter.
(Litt.: S. Rocheblave: Essai sur le Comte
de C.
[1889]).
H. A. K.

Caylus [kæ↱lys], Marthe Marguerite de
Villette
, Markise de C., ovenn. A. C. P. de T.
C.’s Moder (1673—1729), spillede en
fremragende Rolle ved Ludvig XIV’s Hof. Hun har
forfattet den interessante Mes Souvenirs, som 1770
blev udg. af Voltaire og senere er udkommet i
ny Udg. (Raunié [1881], Soury [1883]).

Caymans [↱keimənz] (Caimans), tre smaa
britiske Øer (Great C., Little C. og C. Brac) i
Vestindien, 310 km VNV. f. Jamaica, er 584 km2
med (1911) 5564 Indb., deraf Great C. 4128 Indb.
Øerne er frugtbare med værdifulde Skove
(Mahogni) og betydelig Avl af Kokosnødder.
Columbus kaldte Øerne Tortugas p. Gr. a. de
talrige Skildpadder ved Kysterne. C. staar under
Guvernøren af Jamaica. Hovedstaden er
Georgetown paa Great C. med (1911) 1446 Indb.
G. Ht.

Cayota [-↱jå-], Taroccabark, en fra
Meksiko kommende Garvebark af ubekendt
Afstamning; den indeholder 16—20 % Tannin.
Den bringes i Handelen i malet Tilstand og
benyttes dels til Garvning, dels til Sortfarvning
især af Silke.
K. M.

Cayuga [ka↱ju.ga-], C. Lake, Indsø i U. S. A.,
Stat New York, skiller de to County’er C. og
Seneca og har Afløb til Ontario. C., der er 160
km2 stor, er meget langstrakt fra SØ. til NV.
og har livlig Dampskibstrafik.
H. P. S.

Cayuga-Ænder [ka↱ju.ga], se Ænder.

Cazalès [kaza↱læ(.)s], Jacques Antoine
Marie de
, fr. Politiker (1758—1805), tilhørte
Lavadelen i Languedoc, blev Kavaleriofficer og
valgtes 1789 som Adelsrepræsentant til
Generalstænderne, hvor han blev en af de faa
Modstandere af den ny Tid, der virkelig betød noget.
Han modsatte sig Kravet om, at Stænderne
skulde stemme under eet, ikke just for at
bevare den gl. Tilstand, men for at virke for en
Tokammerforfatning efter eng. Mønster, men
med større Ret for Kongemagten. Han var en
ypperlig Taler, kraftig, klar og loyal, og hans
kække og fine Personlighed vandt ogsaa
Modstandere. Hans Duel med Barnave blev meget
omtalt p. Gr. a. de ridderlige Komplimenter,
de vekslede efter den. Snart mistede hans
Politik dog al Udsigt; hans Kamp for Kongens Ret
til at erklære Krig og slutte Fred mislykkedes,
og det yderliggaaende Hofparti var han heller
ikke til Pas. 1791 drog han til Emigranthoffet i
Udlandet, men fik ingen god Modtagelse og
vendte hjem. 1792 emigrerede han atter og
deltog i nogle Felttog mod det revolutionære
Frankrig. 1803 fik han Lov af Førstekonsulen
til at komme tilbage, og han tilbragte sine
sidste Aar i Ro.
P. L. M.

Cazalla de la Sierra [ka↱þala-ðæ-la-↱siær.a],
By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger
paa den sydlige Skraaning af Sierra Morena
og har Bjergværksdrift, Oliven- og Vinavl. (1900)
7782 Indb.
H. P. S.

Cazenave [kaz↱nav], Pierre Louis Alphée,
fr. Dermatolog (1795—1877), blev Dr. med. 1827
med Afh. Sur quelques propositions de médecine
(maladies de la peau). Han var Elev af Biett
ved Hôpital St Louis og udgav dennes Abrégé
pratique des mal. de la peau
, der udkom i
mange Udgaver og Oversættelser. C. blev Prof.
agrégé
1835. Det blev overdraget ham at docere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free