Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celle (biol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Masser, taler man om Plasmodier (se 5),
medens C.-Foreningen i øvrigt ellers kaldes Væv.
C.’s Form og Størrelse kan være højst forsk.
De mest fantastiske Former findes vel hos
Plankton-Organismer (se Plankton). De
mindste C. — ofte knap direkte paaviselige ved
stærkest Forstørrelse — findes bl.
Bakterier; de kan naa under 0,001 mm i Længde. Som
Eks. paa store C. kan anføres Bast-C., der
naar fra 2—80 mm’s Længde. Hyfer (se
ndf.) og Nervetraade, om man vil regne dem
for C., kan være meterlange. De alm. Væv-C.’s
Dimensioner ligger hyppigt mellem 0,005 og
0,5 mm.
3) Særlige Forhold ved Planters
C. Her spiller Væggene en langt vigtigere Rolle
end hos Dyrene; nøgne C. er forholdsvis
sjældne, og selv ganske unge Plante-C. har oftest en
tydelig Væg. I de fleste Plante-C. udgør
Cellulose (s. d.) en væsentlig Bestanddel af Væggen,
medens dette Stof er sjældent i Dyreriget.
Cellulose forekommer dog aldrig alene i
Plante-C.’s Vægge. Disse kan have ret forsk. kem. og
fysisk Beskaffenhed.
Plante-C.’s forsk.
Udformning i
Overensstemmelse med sine
Funktioner viser sig
navnlig m. H. t.
Væggens Tykkelse,
kem. Natur samt C.’s
Størrelse og Form,
der staar i nøje
Forhold til Væggens
Vækst. Først naar
Væggen har opnaaet
sin fulde
Udstrækning, iagttages nogen
væsentlig Forøgelse
i Tykkelse.
Tykkelsevæksten
medfører da en
Formindskelse og
Afrunding af C.-Rummet;
i visse Tilfælde kan C.-Rummet næsten ganske
forsvinde (f. Eks. Bast-C., Sten-C., Fig. 10).
Væksten er næsten altid lokaliseret, d. e. kun
visse Steder af Væggen bliver tykkere; derved
opstaar Forhøjninger og Fordybninger
(»Skulptur«) paa Væggens indre Side; sjældnere og
kun hos fritliggende Vægdele, som paa
Støvkorn og Overhuds-C., findes lokal Fortykning
af Ydersiden (»centrifugal« Fortykkelse),
ved hvilken der dannes Vorter, Pigge, Kamme
o. a. Fremragninger. Er Væggen i det hele
tynd, og de ufortykkede Steder smaa, kaldes
C.-Væggen poret. I Reglen har Porerne omtr.
kredsformet Begrænsning, som paa Fig. 11. De
forekommer meget alm. Er Væggen stærkt
fortykket, og har de tynde Steder lgn. Omrids som
i den porede C., dannes rørformede
Pore-Kanaler i Væggen; saadanne findes især i de
stærkt fortykkede, haarde saakaldte Sten-C.
(Fig. 10). To ell. fl. Porekanaler kan forene sig,
efter som C.-Rummet bliver mindre, saa at de
kommer til at udmunde gennem een Kanal,
»grenede« Porekanaler (Fig. 12). Er Poren ikke
lige vid overalt, vil der, naar den betragtes fra
Fladen, ses to ell. fl. Ringe uden om hverandre,
af hvilke den inderste viser Porens Vidde paa
det snævreste Sted, nemlig dens i C.-Rummet
udmundende Ende, den yderste Vidden paa det
bredeste. Disse saakaldte Ringporer
forekommer især i Træernes Ved og er navnlig
hos Naaletræerne store og smukke.
C.-Væggen kan ogsaa have netformet
forbundne Fortykningslister ell. vise stigeformede
Fortykkelser. Særlig alm. i urteagtige Organer
er dog ringformede og
skrueformede Fortykningslister, se Kar. Disse
Fortykninger afstiver de paagældende C., se i øvrigt
Styrkevæv.
De tynde Steder er nødvendige for C.’s
Forbindelse indbyrdes; Porerne hos Nabo-C. ligger
lige for hverandre, og hvor Stofudvekslingen
mellem C. er stor, er
Porerne talrige og store,
Væggene i det hele
taget tynde. Tidligere
troede, man, at alle C.-Rum
var fuldkomment
adskilte fra hverandre, da
Porerne ikke er
Gennemboringer i Væggene,
men lukkede ved de
tynde Steder,
»Porehinderne«. Men nu er der
i saa mange Tilfælde
paavist fine Huller
i Porehinderne og ofte
ogsaa i mere tykke Dele
af Væggene, gennem
hvilke
Cytoplasmakroppene er forbundne med
hverandre, at dette
antages at findes næsten overalt. (Jfr Sirør).
Tykke Vægge er ikke ensartede helt igennem,
men viser en mere ell. mindre tydelig
Lagdeling (Fig. 12); kun den unge Væg synes opr.
som en meget tynd, helt igennem ensartet
Plade; denne »Midtlamel« er fælles for begge
Nabo-C., som Væggen mellem to Værelser er
fælles. De fuldt udviklede Vægge
bestaar i visse Tilfælde overvejende af Cellulose,
f. Eks. Bomuldshaar, Marv-C. hos urteagtige
 |
| Fig. 10. Snit gennem Stenen af en Kokosnød, der er bygget af forskellig formede Stenceller. Til højre ses Dele af en Ledningsstreng. (Prantl.) |
|
| Fig. 11. Parenkymceller (tegnede uden Indhold), b Porer (ɔ: tynde Steder) i Væggene, a Væggene sete fra Kanten, c Mellemrum. (Schleiden.) |
|
| Fig. 12. Bastcelle (i Tværsnit) af Georginerod. K Porekanaler, til Dels forgrenede, sp et »Spring« ɔ: Grænse mellem to Lagsystemer i Væggen. l det tomme Hulrum i Cellen. (Drude.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
