Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Census. Herved forstodes i Rom den Del af Censorernes Virksomhed, der havde med Folketællingen og Skatteligningen at gøre - Cent er i forsk. Lande Betegnelsen for en Mønt, som er 1/1oo af Hovedmønten - cental, Vægtenhed i de forenede Stater = 100 eng. Pd = 45,359 kg - Centaurea L. (Knopurt), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter ell. undertiden Halvbuske - Centauren (Centaurus), et Stjernebillede paa den sydlige Himmel, S. f. »Vandslangen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
quinquennales (se Duoviri). — I den senere
Kejsertid, hvor Prov.’s Skattevæsen var fast og
ensartet organiseret, besørgedes C. af kejserlige
Embedsmænd, censuales og censitores, der
paalignede baade Grundskatten og de personlige
Skatter. Under Diocletian inddroges ogsaa
Italien, der hidtil havde været fri for Grundskat,
under dette System.
A. B. D.
I den moderne Stat betegner C. dels den
embedsmæssige Vurdering af en Borgers Formue
til Bestemmelse af hans Valgret ell.
Valgbarhed til de lovgivende ell. kommunale
Forsamlinger, dels — og navnlig — selve den Formue,
der i forsk. Stater kræves som Betingelse for
Valgret ell. Valgbarhed til visse Forsamlinger,
dels endelig i al Alm. de materielle Vilkaar,
hvortil Udøvelsen af Valgret ell. Valgbarhed er
knyttet. C. kan være en vis bestemt Formue i
Kapital ell. Indkomst, Besiddelse af Jordegods
ell. en vis social Stilling. Og den kan være en
bestemt Skatteydelse til Stat ell. Kommune. I
Modsætning til Valgret med Valgrets- ell.
Skatte-C. er den saakaldte alm. Valgret ikke
betinget af særlige økonomiske Vilkaar. — En særlig
Bet. af C. forekommer navnlig i England og
Nordamerika, hvor C. tillige er Betegnelsen for
den offentlige Folketælling.
C. W. W.
Cent er i forsk. Lande Betegnelsen for en
Mønt, som er 1/100 af Hovedmønten, f. Eks. i
Holland 1/100 Gylden, i Nordamerika og paa
forsk. vestindiske Øer 1/100 Dollar, i Tyrkiet 1/100
Pjaster.
(E. M.). Th. O.
cental [↱sentə£], Vægtenhed i de forenede
Stater = 100 eng. Pd = 45,359 kg. Bruges i St
f. den eng. Hundredweight paa 112 eng.
Pd og begynder ogsaa at faa Indpas i England.
(C. V. S.). Th. O.
Centaurea L. (Knopurt), Slægt af
Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter ell.
undertiden Halvbuske med hele ell. fjerdelte Blade
og mangeblomstrede Kurve, der hos nogle Arter
naar en anselig Størrelse. Kurvenes ydre og
mellemste Svøbblade har hyppig frynsede ell
tornede Vedhæng i deres Spids.
Randblomsterne er golde, større end Skiveblomsterne og
noget uregelmæssige, oftest tragtformede; de
tjener til Vejledning for de bestøvende Insekter.
Kronernes Farve er forsk., karmoisin, violet,
blaa, gul ell. hvid. Den noget sammentrykte
Frugt er oftest glat, og Fnokken er yderst
forskellig udviklet, undertiden mangler den. I
videste Omfang tæller Slægten over 450 Arter, der
for største Delen vokser i Middelhavsomraadet.
I Danmark og Norge findes 4 vistnok opr.
vildtvoksende Arter, medens 4 er forvildede fra
Haver ell. indslæbte med fremmed Frø. C. jacea
L. (Alm. K.) bliver indtil 90 cm høj og har
lancetdannede, hele og helrandede, sjældnere
indskaarne Blade. Svøbbladene har hvælvede,
rundagtige Vedhæng, hvoraf kun de nederste er
regelmæssig frynsede, medens de øvrige er
helrandede ell. ujævnt fligede. Kronerne er oftest
rødviolette; Fnok mangler. Den vokser
hyppig langs Veje og Gærder, paa høje Enge,
Marker og i Krat (i Norge indtil
Trondhjems-Fjorden) og blomstrer i Juli-Aug. De øvrige Arter
har Fnok. Hos C. pseudophrygia, C. A. Meyr
(Fjeret K.) er den kortere end Frugten; den
har rødviolette Kroner og hele, elliptiske ell.
lancetdannede, ru behaarede Blade, Svøbbladene
bærer æglancetdannede, oprette og frynsede
Vedhæng. Den vokser i Krat og Skove, hist og her
i Jylland og paa Fyn, meget sjælden i Norge;
den naar omtr. samme Højde som Alm. K. og
blomstrer til samme Tid. C. Scabiosa L. (Stor
K.) bliver indtil 1 m høj; dens Blade er enkelt
ell. dobbelt fjersnitdelte. Svøbbladene har
ægdannede, sortbrune og frynsede Vedhæng,
Kronerne er rødviolette. Fnok af Længde med
Frugten. Den vokser temmelig alm. i Danmark paa
lgn. Steder som Alm. K.; i Norge er den alm.
i det østlige, sjælden i det vestlige. C. Cyanus
L. (Kornblomst) er enaarig og har
himmelblaa Kroner; Fnokken er af Længde med
Frugten. Den bliver indtil 60 cm høj, vokser
særdeles hyppig i Danmark og det sydøstlige
Norge paa Marker, særlig mellem Vintersæd, og
blomstrer i Juli-Septbr. Om de to sidste Arters
Optræden som Ukrud, se Knopurt.
A. M.
C. dyrkes alm. som Frilandsplanter i
Haverne for deres smukke Blomsters Skyld. Enaarig
er C. Cyanus L., af hvilken findes fl. Varieteter
med halvfyldte Blomster i forsk. Farver og
Dværgformer; C. moschata L. (Orienten), hvis
Varietet atropurpurea har purpurviolette
Blomster i Juli til Septbr; og C. suaveolens Willd.
(Orienten), som har temmelig store,
langstilkede, citrongule og vellugtende Blomster i
Juni til August. Den førstnævnte saas paa
Blivestedet i Apr.—Maj, og de unge Planter
udtyndes til 15—20 cm Afstand; de to sidste maa
derimod saas paa Bænk og udplantes sidst i
Maj med 40—50 cm Afstand. Fleraarige er C.
candidissima Lam. (Dalmatien) med sølvhvide
Blade; den bruges til Indfatning, og C.
montana L., Mellemeuropa, c. 40 cm høj med
mørkeblaa Blomster i Maj og Juni. Førstnævnte
formeres enten ved Frø, der saas i Septbr, ell.
ved Stiklinger i Juli; de unge Planter
overvintres i Koldhus. C. montana formeres ved
Deling.
L. H.
Centauren (Centaurus), et Stjernebillede paa
den sydlige Himmel, S. f. »Vandslangen«,
indeholder efter Backhouse 239 for det blotte Øje
synlige Stjerner, deraf 2, α og β, af første
Størrelse; α lyser saa stærkt som Vega, β som
Atair (den har en Afstand af 88 Lysaar). Den
første af disse er den nærmeste af alle
Stjerner, idet dens Parallakse er bestemt til 0,76″
ell. 4,3 Lysaar, og tillige er den en af de
interessanteste Dobbeltstjerner; den blev fundet 1689.
De to Stjerner, hvis Lysstyrke er 0,3 og 1,7,
den første af Spektraltypen G, den anden af
Typen K5, bevæger sig om det fælles
Tyngdepunkt i 78,8 Aar i en Bane, hvis Halvakse er 23
astron. Enheder. Massen, af de to Kloder er
henh. 1,1 og 0,9, naar Solens Masse sættes = 1.
De nærmer sig Solen med en Hastighed af 22
km i Sek. i Visionsradiens Retning.
Hastigheden lodret paa denne er 3″.66 pr Aar i vestlig
Retning ell. (da Afstande kendes i lineært Maal)
= 23 km i Sek. altsaa en Hastighed i Rummet
af 32 km i Sek. Af andre Dobbeltstjerner i C.
nævnes γ med en Omløbstid af 88 Aar. I dette
Stjernebillede staar en af Himlens smukkeste
Stjerneklynger; den lyser som en Stjerne af 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
