Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centlivre, Susannah, engelsk dram. Forfatterinde (16677-1723) - Centner, af det latinske centum = hundrede, en alm. benyttet Handelsvægt, oftest = 100 Pd - Cento (lat., egl. en Dragt, sammensyet af Pjalter) en Art Digte, der sammensættes af Vers og Versstykker af bekendte Digte - Cento, By i Norditalien, Provins Ferrara, ligger nær ved Reno - Centofanti, Silvestre, ital. Litteraturhistoriker, (1794-1880) - Cento novelle antiche ell. Il Novellino, kaldes en Samling korte Fortællinger i det ital. Sprog - Centorbi, se Centuripe. - Centovalli, en 8 km lang Dal i det sydlige Schweiz, Kanton Tessin - central (lat.), beliggende i, dannende eller søgende imod Midtpunktet - Centraladministration - Centralafrika, se Mellemafrika. - Centralalper, Mellemalper, se Alperne. - Centralamerika, se Mellemamerika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten alle livlige Komedier med gode komiske
Scener, der dog ikke sjælden gaar over
Stregen. Et andet af hendes Skuespil: The Busy
Body, blev under Titlen »Han blander sig i alt«
opført paa det kgl. Teater (1794), og holdt sig
paa Repertoiret i adskillige Sæsoner.
(C. K.). I. O.
Centner, af det latinske centum = hundrede,
en i Danmark, Tyskland, Østerrig-Ungarn og
Schweiz alm. benyttet Handelsvægt, oftest =
100 Pd, og hvis Størrelse derfor tidligere
afhang af Størrelsen af Pundet i de forsk. Lande.
I Tyskland og Schweiz er en C. nu overalt
= 50 kg, ligeledes i Danmark, idet et dansk
Pd siden 1839 er = 0,5 kg; i Østerrig derimod
benyttes, siden Metersystemets Indførelse, det
saakaldte Metercentner = 100 kg. Til C.
svarer i England og de forenede Stater
Cental og Hundredweight, i Italien
Centinajo og Cantajo. Se ogsaa Cantaro.
(C. V. S.). Th. O.
Cento (lat., egl. en Dragt, sammensyet af
Pjalter, ital. centone [t∫en↱tone]) kaldes en Art Digte,
der opstod hos Grækerne og Romerne i den
senere Oldtid og dannedes ved at sammensætte
Vers og Versstykker af bekendte Digte, saa at
der fremkom en ny Mening. Til de gr. C.
benyttedes mest Homer, til en enkelt, Χριστός
πάσχων (Kristi Lidelse), Euripides, hvorved
den har faaet Bet. for denne Digters
Overlevering. — Af lat. C. er der en stor Mængde, de
allerfleste sammensatte af Vergilvers: Hosidius
Geta’s Medea, Ausonius’ C. nuptialis (se
Ausonius), Proba Falconia’s C. Virgilianus, en
Fremstilling af den hellige Historie i
Heksametre fra Vergil, o. s. v. — Man vedblev i
Middelalderen at forfatte C., og i Renaissancen
tog dette Künstleri stærkt Opsving; der findes
ogsaa C. efter Petrarch. (Litt.: Samlinger af
C. homerici et virgiliani, udg. af Stephanus
[1578]; Kromayer [Halle 1719]; Teucher
[Leipzig 1793]; Borgen, De C. homericis et
virgilianis [Kbhvn 1828]; Hasenbalg, De C.
virgilianis [Putbus 1846]; O. Delepierre,
Tableau de la littérature du Centon chez les
anciens et les modernes, I—II [London 1875]).
A. B. D.
Cento [↱t∫ænto], By i Norditalien, Provins
Ferrara, ligger nær ved Reno og ved den til
Po di Volano førende C.-Kanal. (1911) 4600
Indb. C. har gl. Fæstningsværker og er
Bispesæde. I C. fødtes Maleren Barbieri (kaldet
Guercina), der har smykket fl. Kirker og Huse i Byen
med sine Malerier.
H. P. S.
Centofanti [t∫ento↱fanti], Silvestre, ital.
Litteraturhistoriker, f. ved Pisa 8. Decbr 1794,
d. 6. Jan. 1880. Tidlig begyndte han sin
Forfatterbane med Vers og en Tragedie Edipo re;
men sin Navnkundighed vandt han paa een
Gang ved en Række Forelæsninger over Dante’s
Divina Commedia, med en Preludio, der blev
meget berømt (1837). 1841 blev han Prof. ved
Univ. i Pisa. I politisk Henseende nærede han
overvejende konservative Anskuelser og var
navnlig Tilhænger af Pavedømmet. Bl. hans
Arbejder kan nævnes: Sulla vita e le opere di V.
Alfieri (1842); Saggio su Pitagora; Storia de’
sistemi della filosofia; Il Platonismo in Italia;
Del diritto di nazionalità (1847); Saggio sopra la
letteratura greca; Raccolta de’ poeti greci
tradotti. Efter C.’s Død udgaves Vita poetica (1881).
(E. G.). E. M-r.
Cento novelle antiche
[↱t∫ænto-no↱væl.e-an↱tike] ell. Il Novellino, kaldes en
Samling korte Fortællinger i det ital. Sprog,
hidrørende fra Slutn. af 13. ell. Beg. af 14. Aarh.
Kilderne er Anekdoter fra Østerland, fra den
klassiske Oldtid, ell. saadanne, som er gaaede
fra Mund til Mund i nyere Tider, Historier fra
Middelalderens lat. Anekdotebøger, fr. Fableaux
o. desl. Det er et af den ital. Litt.’s ældste
Prosaværker og blev en Forløber for Boccaccio’s
og de andre Novellisters Samlinger; enkelte
Fortællinger hos Boccaccio optræder først i
simpel og kortfattet Form i »De hundrede gl.
Fortællinger«, saaledes Historien om de 3 Ringe
(mest kendt fra Lessing’s »Nathan der Weise«).
Den ældste Udg. er trykt i Bologna 1525 i Kvart,
ved C. Gualteruzzi; endvidere findes et
Eftertryk af sidstnævnte, uden Aarstal, samt en
florentinsk Udg. (hos Giunta’erne 1572, Kvart) med
en Del Forandringer og Tilføjelse af 4
Fortællinger; af de senere er især at anføre Manni’s
Udg. (Firenze 1778—82, 2 Bd), og Ghio’s (Turin
1802). (Litt.: A. d’Ancona, Studi di critica).
(E. G.). E. M-r.
Centorbi [t∫en↱torbi], se Centuripe.
Centovalli [t∫ento↱val.i], en 8 km lang Dal
i det sydlige Schweiz, Kanton Tessin,
gennemstrømmet af Floden Melezza, der udspringer i
Italien, i Bjergene NV. f. Santa Maria Maggiore
og falder i Floden Maggia, 4 km NV. f. Locarno.
Den ital. Del af Melezzas Dal regnes ikke til C.,
men kaldes Valle di Vigezzo. C.’s Dalbund
ligger 495—254 m o. H., og de omgivende Bjerge
er 1000—2200 m høje. C. har c. 2000 Indb., som
ernærer sig ved Kvægavl og Agerbrug; Jorden
er frugtbar, Vin dyrkes paa venstre Flodbred,
og paa Bjergskraaningerne vokser
Kastanieskove. Fremmedbesøget er ringe.
G. Ht.
central (lat.), beliggende i, dannende eller
søgende imod Midtpunktet; øverste, vigtigste,
centralisere, forene i eet og samme
Midtpunkt; koncentrere.
Centraladministration. Ved C. forstaas de
centrale Forvaltningsmyndigheder i et Land,
d. v. s. de Myndigheder, som har den for hele
Landet fælles Overledelse af de enkelte
Forvaltningsgrene under sig, og hos hvem
Traadene fra de lokale Myndigheder samles.
Hvilke Embedsorganer man vil henføre under
C., beror i øvrigt til en vis Grad paa et Skøn.
I Danmark vil man vistnok nærmest tænke paa
Ministerierne og de Forvaltningsmyndigheder
af mere selvstændig Art, der ligefrem er
indordnede som Led i disse, f. Eks.
Generaltolddirektoratet og Generaldirektoratet for Post- og
Befordringsvæsenet, derimod som Regel ikke paa
Myndigheder, der staar uden for og under
Ministerierne, selv om de har Ledelsen af en vis
Forvaltningsgren under sig. — Oplysninger om
C.’s Organisation i de enkelte Lande maa
søges i Artiklerne om disse (i Afsnittene om
»Statsforfatning og -forvaltning«).
P. J. J.
Centralafrika, se Mellemafrika.
Centralalper, Mellemalper, se Alperne.
Centralamerika, se Mellemamerika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
