Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centrifugalkraft (midtpunktflyende Kraft), en tænkt Kraft, virkende paa et Legeme, der bevæger sig i en Cirkel - Centrifugalmaskine, se Centrifugalkraft. - Centrifugalpendul, se Pendul. - Centrifugalpumpe, se Pumpe. - Centrifugalregulator, se Regulator. - Centrifugalsigte, se Sigte. - Centrifugaltørremaskiner benyttes til Tørring af Tøj og Garn i St f. Vridemaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eks. ikke er den tænkte C., der sprænger en
Centrifuge, som løber for hurtigt, men at
Sprængningen fremkommer, fordi Centrifugens
Sammenhængskraft ikke længere er stor nok til
at holde Delene i deres krumme Baner trods
den overdrevne Hastighed.
En Beregning af C. viser, at den forholder sig
som Legemets Masse, som Hastighedens Kvadrat
og omvendt som Cirklens Radius. Vejer Legemet
m g, bevæger det sig v cm i Sek., og er Banens
Radius r cm, finder man, at C. = mv2/r Dyn,
(se absolut Maal). Er Hastigheden, altsaa
ogsaa Omløbstiden T, konstant, saa udtrykker
man hellere C. ved Hjælp af T. Cirklens
Omkreds er nemlig 2 π r, og da den med
Hastigheden v tilbagelægges i T Sek., har man, at
v T=2 π r. Finder man v heraf og indsætter
den fundne Værdi i Udtrykket for C., faar man
C. = 4π2mr)/T2 I St f. at sætte T2 i Nævneren kan
man i Tælleren skrive n2, naar n,
»Omløbstallet«, er Antallet af Omløb i Sek. Vil man ikke
have C. udtrykt i Dyn., men i kg’s Vægt, kan
man endelig benytte Udtrykket C = 4mn2r,
hvor m er Legemets Vægt i kg, n Omløbstallet
og r Cirklens Radius i m. Dette Udtryk er ikke,
som de andre, mat. nøjagtigt, men giver en
Værdi for C., der i Mellemeuropa er 0,6 % for
lille. Svinger man en Sten, der vejer m kg,
rundt i en vandret Cirkel med en m’s Radius,
saa viser den sidste Formel, at C. bliver lig
Stenens Vægt, naar n er 1/2, d. v. s., naar Stenen
bruger 2 Sek. til et Omløb. Gik Stenen derimod
10 Gange rundt i Sek., vilde C. blive 400 Gange
dens Vægt. Medens C. altsaa er ringe for
langsomme Bevægelser, kan den blive farlig ved
hurtige; Møllestene og Centrifuger kan
sprænges ved den, og paa Jernbanekrumninger, der
befares af hurtige Tog, bliver den ligeledes
meget kendelig. Da den for en given Hastighed
forholder sig omvendt som Banens
Krumningsradius, maa denne sidste gøres desto større, jo
hurtigere Tog Banen er bestemt til at befares
af. Desuden lægger man i Krumningerne den
yderste Skinne højere end den inderste. Paa
hver Vogn virker nemlig ved Farten gennem en
Krumning C. udad; Vognens Vægt virker nedad,
og Resultanten af de to Kræfter bør staa
vinkelret paa de to Skinnerækkers Plan, for at ikke
Hjulrandene skal drives over mod den ene Rk.
Toget hælder altsaa indad ligesom en Rytter,
der rider hurtig rundt i Cirkus. Det bekendte
Kunststykke, at svinge en Spand Vand rundt i
en lodret Kreds uden at spilde, skyldes C. Naar
Spanden i sin øverste Stilling vender Bunden
opad, maa Hastigheden være saa stor, at C.
bliver større end Vandets Vægt. Ved Jordens
daglige Bevægelse om sin Akse opstaar en C.,
der er vinkelret paa Aksen og rettet bort fra
den. Ved Ækvator er den størst; den udgør her
1/289 af Tyngden og virker lige imod denne. Paa
andre Steder danner den en Vinkel med
Jordradien; Resultanten af C. og Jordens
Tiltrækning paa et Legeme peger ikke lige mod
Jordcentret, og da Havfladen maa forme sig
saaledes, at den er vinkelret paa denne Resultant,
kan den ikke nøjagtig have Form som en
Kugleflade; C. er altsaa Aarsag til Jordens
Fladtrykning. En Planet, som Jupiter, der har
mindre Tæthed og kortere Døgn end Jorden, er
mere fladtrykt end denne.
Til at paavise C. og dens Love bruger man
Centrifugalmaskiner (Fig. 2). Ved at
dreje det store Hjul sætter man det lille i
hurtig Rotation; paa dettes lodrette Akse kan forsk.
Ting fastgøres, f. Eks. en Træramme, hvori er
udspændt en vandret Metaltraad, hvis
Midtpunkt træffes af Aksens Forlængelse. Paa
Traaden er der stukket to gennemborede Kugler,
som er forbundne med hinanden ved en Traad.
Stiller man Kuglerne hver paa sin Side af
Metaltraadens Midte og drejer rundt, vil C. spænde
Forbindelsestraaden. Forholder Kuglernes
Masser sig omvendt som Afstandene fra
Omdrejningsaksen til deres Centra, vil de under
Omdrejningen holde hinanden i Ligevægt; i
modsat Fald vil den Kugle, for hvilken Produktet
af denne Afstand og Kuglens Masse er størst,
fare ud til Rammen og trække den anden med
sig. En hul Glaskugle, delvis fyldt med to
Vædsker med forsk. Vægtfylde, saasom Vand og
Kvægsølv, bruges til at illustrere
Centrifugens Princip; under Omdrejningen lægger den
tungere Vædske sig yderst. Forlænger man
Centrifugalmaskinens Akse med en lodret Stang,
der foroven ved Hængsler bærer to Stænger,
som hver ender i en tung Kugle, saa vil disse
Kugler hænge lige nedad, naar Maskinen staar
stille; men drejes den, fjerner Kuglerne sig fra
den lodrette Stang, og desto mere, jo hurtigere
Rotationen er. En lgn. Indretning bruges ved
Dampmaskinen som
Centrifugalregulator. En elastisk Staalfjeder, der er bøjet til en
Ring, og som er sat løst paa den lodrette Stang,
saa at den ved Omdrejningen kommer til at
rotere om en lodret Diameter, vil ved C.
spændes ud til en aflang Kreds, hvis længste Akse er
vandret; ved sin Omdrejning beskriver den en
Flade, der minder om Jordens fladtrykte Form.
K. S. K.
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
