- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
715

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centrifuge, Maskine, der ved Centrifugalkraften skiller faste Stoffer fra flydende, og Vædsker med forsk. Vægtfylde - Centrina, se Pighajer. - centripetal, midtpunktsøgende. - Centripetalkraft, Kraft, som drager et Legeme ind mod et Centrum. Se Centrifugalkraft. - Centrolobium Mart., Slægt af Ærteblomstrede (Dalbergia-Gruppen), høje Træer - Centroner, se Ceutroner. - Centronotus, se Tangspræl. - Centrophorus, se Pighajer. - Centrospermæ, se Krumkimede. - Centrotus, se Cikader. - Centrum (mat.) Punkt, hvor Skæringspunkterne gennem Punktet altid parvis ligger lige langt fra Punktet paa hver Side af det - Centrum (med.) benævnes i Hjernen de Partier, hvis bestemte Virksomhedsomraade kendes - Centrum (milit.) betegner den midterste Del af en Troppeopstilling i Modsætning til Fløjene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kegleformede Bliktallerkener, hvorved
Mælkeindholdet deles i et stort Antal tynde
Vædskelag, hvilket bevirker, at de enkelte
Flødepartikler langt lettere og hurtigere udskilles fra
Mælken. Denne Opfindelse betød en Revolution i
Bygningen af C., thi det viste sig hurtig, at
dette Tallerkensystem, som af Opfinderen
solgtes til Aktiebolaget »Separator«, Sthlm., —
efter at det først havde været tilbudt Burmeister
& Wain — var
alle andre
overlegent, og da de
Laval’s
»Separator«, ret let lod
sig tilpasse til
Systemet, saa
bliver det nu
denne C., der
under Navnet
»Alfa« i Løbet
af kort Tid
fortrænger alle de
andre, idet den
ved stadige
Forbedringer i
Konstruktionen
bringes op til
en meget stor
Ydeevne.

Fig. 3 og 4
viser
»Alfa«-Separatoren
udvendig og i
Gennemsnit.

Paa Fig. 4 er
1 en Mælkehane
med Tilløbsrør
for Sødmælken,
2 er en
Svømmer til
Regulering af
Mælkehøjden, 3 en
Laasering til
Samling af C.’s to Halvdele, 4 er Tallerknerne,
som er anbragte paa et Midterrør og udtages
sammen med dette, naar C. adskilles ved
Afskruningen af Laaseringen; 5 er C.’s øverste Akseldel,
der foroven, ved Medbringeren 10, har
Forbindelse med selve Centrifugekuglen 12, og
forneden med Snækkeskruen 14, hvis Aksel hviler
paa et fjedrende Bundstykke 16, og er styret af
2 Lejer, medens den øverste Aksel er støttet af
Fjederhalslejet 13. Snækkehjulet 6 overfører
Kraften fra en Drivrem til C.’s Aksel. 9 er en
Skrue til Regulering af Flødemængden, 11 en
Smørekop til Halslejet. C.’s Stativ bærer
foroven 3 Bliklaag, hvoraf det øverste tillige
danner Tragten 8, som leder Mælken ned i C.’s
Midterrør, fra hvilket den nedenfra trænger op
og ud imellem Tallerknerne, hvorpaa Fløde
og Skummetmælk, efter Adskillelsen, slynges
ud i de 2 andre med Afløbsrør forsynede
Bliklaag; Fløden i det øverste, Skummetmælken i
det nederste.

Efter at Tallerkensystemets store
Overlegenhed var fastslaaet, omdannedes Burmeister &
Wain’s C. i Overensstemmelse hermed, og efter
at denne ny C., »Perfect«, i 1907 ved Direktør
Knudsen’s Opfindelse var blevet
selvbalancerende med løst ophængt Kugle, opstod der
en stærk Konkurrence med »Alfa«, som endte
med at Aktiebolaget Separator 1910 overtog
den af Burmeister & Wain hidtil drevne
Fabrikation af C.

Koefoed & Hauberg’s C. blev af Aktieselskabet
»Titan« ligeledes omdannet til Anvendelse af
Tallerkensystemet, og da denne C. altid havde
været selvbalancerende og med løs Ophængning
af Kuglen, blev den hurtig bragt paa Højde
med de andre og finder under Navnet
»Alexandra« stor Udbredelse.

Fig. 5 og 6 viser denne C.’s Ydre og
Gennemsnit. Disse moderne C. har en meget stor
Ydeevne, »Alfa« skummer indtil 6000 Pund Mælk
pr. Time, og »Alexandra« indtil 10000 Pund pr.
Time, og de efterlader kun c. 0,06—0,08 % Fedt
i den skummede Mælk. Hastigheden er fra 6000
til 6500 Omdrejninger pr. Min. Kraftforbruget
1,5 à 2,0 H. K. De bygges i forsk. Størrelser
saavel til Maskinkraft som til Haandkraft.

Foruden disse C., som finder Anvendelse i alle
mælkeproducerende Lande, benyttes — navnlig
i Amerika — enkelte andre C., som i
Bygningens Enkeltheder er noget afvigende fra de her
beskrevne. (Litt.: B. Bøggild,
»Mælkeribruget i Danmark«).
A. P. Hansen.

illustration placeholder
Fig. 6.


Centrina, se Pighajer.

centripetal, midtpunktsøgende.

Centripetalkraft, Kraft, som drager et Legeme
ind mod et Centrum. Se Centrifugalkraft.

Centrolobium Mart., Slægt af Ærteblomstrede
(Dalbergia-Gruppen), høje Træer med modsatte
ell. spredte, store og ulige finnede Blade med
løvbladagtige, skæve Akselblade. 3 Arter. C.
robustum
Mart. (Araribá) i Brasilien giver et
udmærket Gavntræ (Zebratræ).
A. M.

Centroner, se Ceutroner.

Centronotus, se Tangspræl.

Centrophorus [-forus], se Pighajer.

Centrospermæ, se Krumkimede.

Centrotus, se Cikader.

Centrum (mat.) for en Kurve ell. Flade
er et Punkt af den Beskaffenhed, at
Skæringspunkterne mellem Kurven ell. Fladen og en
ret Linie gennem Punktet altid parvis ligger
lige langt fra Punktet paa hver sin Side af det.
Ved C. for et plant Areal ell. et Legeme
forstaas C. for Begrænsningen. Som Eksempler paa
Figurer med C. kan nævnes: Cirklen,
Keglesnittene, Kuglen, de regulære Polygoner og
Polyedre.
Chr. C.

Centrum (med.) benævnes i Hjernen de
Partier, hvis bestemte Virksomhedsomraade
kendes, f. Eks. Talecentret, Synscentret,
Bevægelsescentret for Arm, Haand, Tommel o. s. v.
(se Hjerne og Lokalisation).
Lp. M.

Centrum (milit.) betegner den midterste
Del af en Troppeopstilling i Modsætning til
Fløjene. I Nutiden finder for det meste ingen
bestemt Begrænsning Sted mellem C. og
Fløjene, medmindre den ligefrem fremgaar af
Troppeinddelingen. Tidligere var Adskillelsen mere
skarp, saa at man havde særlige Førere for C.
og de 2 Fløje, ja man skelnede endogsaa
undertiden mellem Soldater af C. og Soldater af
Fløjene og uniformerede og udrustede dem paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free