Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cesari, Antonio, ital. Forf., (1760-1828) - Cesarini, Guiliano, Kardinal, Lærer i Kirkeret i Padua, dernæst Biskop i Frascati, senere af Grosseto, ( -1444) - Cesaroiti, Melchiore, ital. Forf., (1730-1808) - Cesati (Cesari), Alessandro, ital. Medaillør og Gemmeskærer, virkede fra Midten af 16. Aarh. - Cesati, Vincenzo, Baron, ital. Botaniker, (1807-1883) - Cesena, By i Mellemitalien, Prov. Forli, ligger 30 km NV. f. Rimini ved Kystfloden Savio - Cesha (eller Ananta, »uendelig«), i den ind. Mytologi Slangernes Konge, som bærer Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
originale Arbejder er C. ligeledes alt for arkaistisk
i sin Stil. Her kan nævnes Novelle (1810 og
1825), Dissertazione sopra lo stato presente
della lingua italiana (1810), Dialogen Le grazie
(1813, ny Udg. 1884), Lezioni storico-morali (5
Bd, 1815—17), Vita di Gesù Cristo (5 Bd, 1817),
Bellezze della Commedia di Dante (1824—26),
Fiori di storia ecclesiastica (3 Bd, 1828). Et
Udvalg af hans Afh. (Prose letterarie) udkom 1878,
og 1906 (Opuscoli linguistici e letterari raccolti).
Der er mange Biografier af C.: af Gillanozzi
(1829), G. Bonfanti (1832), F. Villardi (1832), T.
Azzocchi (1836) og Mortani (1842).
(E. G.). E. M-r.
Cesarini [t∫esa↱rini], Guiliano, Kardinal,
tidligere Lærer i Kirkeret i Padua, dernæst
Biskop i Frascati, senere af Grosseto, d. 10.
Novbr 1444, var som pavelig Legat i Tyskland
for at prædike Korstog mod Hussitterne, men
oplevede Korshærens Nederlag ved Thauss (1431)
og kom dernæst til Kirkemødet i Basel for at
føre Forsædet der. Som snild Diplomat søgte
han at mægle mellem Reformvennerne og
Paven, og da Eugenius IV vilde opløse Mødet,
foreholdt han ham indtrængende det urigtige
og ukloge i en saadan Fremfærd. At der
sluttedes Fred med Hussitterne (1433), skyldtes for
en stor Del C.; men Paven var utilfreds
dermed. Da C. saa sine kloge Raad vragede og paa
den anden Side ikke kunde holde Reformpartiet
Stangen, forlod han Basel (1438) og var nu paa
Kirkemøderne i Ferrara og Firenze ivrig for
Unionen med den gr. Kirke. Senere gik han til
Ungarn for at prædike Korstog mod Tyrkerne
og overtalte Kong Vladislav til at bryde Freden
med Murad II, men høstede kun sørgelige
Frugter af sin Politik. Korshæren blev oprevet i det
ulykkelige Slag ved Varna og han selv dræbt
paa Flugten.
H. O.
Cesarotti [t∫esa↱råt.i], Melchiore, ital.
Forf., f. i Padua 15. Maj 1730, d 4. Novbr 1808.
Fra sin tidligste Ungdom helligede han sig til
lærde og skønlitterære Studier, blev Lærer ved
Seminariet i Padua, kom senere til Venedig
som Huslærer i en adelig Familie. Han læste
her Macpherson’s lige udkomne »Ossian«, blev
stærkt grebet af denne Digtning og besluttede
at overføre den i det ital. Sprog. Overs. paa
urimede Jamber udkom 1772 (4 Bd), gjorde stor
Lykke og bidrog meget til at forberede
Romantikken i Italien. 1768 var C. blevet udnævnt til
Prof. ved Univ. i Padua i Græsk og Hebraisk
og 1779 til Sekretær ved Akademiet for Kunst
og Videnskab. Efter den venetianske Revolution
1797 fik han Sæde i Undervisningsraadet,
yndedes af den fr. Regering og sendtes af sine
Landsmænd 1807 til Milano for at forsone Napoleon,
der var opbragt paa Venetianerne; det lykkedes
C. at stille den Mægtiges Vrede. Foruden
»Ossian« oversatte C. Iliaden paa Prosa og senere
paa Vers La morte di Ettoro, et Arbejde, der
blev stærkt kritiseret, desuden nogle Skr af
Demosthenes og Juvenal. Bl. hans selvstændige
Arbejder kan nævnes: Riflessioni sopra i doveri
accademici, Saggio sulla filosofia delle lingue
(1785), Saggio sugli studj, Istruzione d’un
cittadino a’ suoi fratelli meno istruiti, Il
patriotismo illuminato, Corso ragionato di letteratura
greca, Saggio sul bello, Relazioni accademiche,
La Pronea (et Digt, hvori han synger til
Napoleon’s Pris) o. m. C. var en frisindet og
fædrelandskærlig Mand, paavirket af de nyere
europ. Ideer. Hans samlede Værker udkom i
Pisa 1805 ff. i henved 40 Bd, et Udvalg i
Milano 1820 (4 Bd). Prose edite ed inedite
udgaves af Mazzoni 1882. (Litt.: V. Alemanni,
Un filosofo della litteratura: M. C.
[Torino—Roma 1894]).
(E. G.). E. M-r.
Cesati [↱t∫æsati] (Cesari), Alessandro,
ital. Medaillør og Gemmeskærer, virkede fra
Midten af 16. Aarh. Han fik af Samtiden
Tilnavnet il Greco, fordi han ansaas for den
gr. Kunsts værdige Arvtager, og virkede som
Leder af den pavelige Mønt. Berømt er især
hans Medaille til Ære for Pave Poul III: paa
Reversen ses Alexander den Store bøjende sig
for Jerusalemis Ypperstepræst, et Arbejde, som
Michelangelo priste i høje Toner. Andre
berømte Værker: Medaillerne for Julius III og
Familien Farnese samt Kameerne: Karneolen
med den fr. Kong Henrik II’s Hoved og
Fokions-Kameen.
A. Hk.
Cesati [↱t∫æsati], Vincenzo, Baron, ital.
Botaniker, f. 1807, d. 1883 i Neapel, hvor han
var Prof. i Botanik og Direktør for den bot.
Have. Endlicher opkaldte Slægten Cesatia (af
Skærmplanternes Fam.) efter ham. Han har
skrevet: Stirpes italicæ rariores vel novæ (1840),
med 24 Tavler. Sammen med Passerini og
Gibelli udarbejdede han Compendio della flora
Italiana (1869) ff.
V. A. P.
Cesena [t∫e↱sena], By i Mellemitalien, Prov.
Forli, ligger 30 km NV. f. Rimini ved
Kystfloden Savio. (1911) 8000 Indb. og som
Kommune 45600 Indb. Den har en Domkirke med
smukke Billedhuggerarbejder, Raadhus, Teater,
det berømte Bibliotek Malatesta med
værdifulde Haandskrifter og en Statue af Pius VI. C.
er Bispesæde og har Lyceum, Gymnasium, tekn.
Skole og Seminarium; den driver betydelig
Industri og Avl af Vin, Hamp og Grønsager.
H. P. S.
Çesha (eller Ananta, »uendelig«), i den
ind. Mytologi Slangernes Konge, som bærer
Verden (se Brahmanisme). Han er,
ligesom de andre Slanger, Søn af Kaçyapa og
Kadrū. Brahmán formaaede ham til at bære
Jorden, som tidligere altid havde vaklet. Ç. er
efter vishṇuitisk Opfattelse en Form af Vishṋu.
Juvelerne paa hans 1000 Hoveder oplyser alle
de underjordiske Regioner, hvor han opholder
sig i Selskab med Vāruṇī (Varuṇa’s Datter
ell. Gemalinde, Brændevinens Gudinde), som
er en Inkarnation af hans egen Glans. Han
berøver Asura’erne deres Kraft. Naar han gaber,
skælver Jorden. Fra hans Mund udgaar ved
Enden af kalpa’erne den giftige
Verdensbrand, en Form af Rudra (ɔ: Çiva), og indtil
den ny Verden skabes, sover Vishṋu (ell.
Brahmán) paa Ç. oven paa Urhavet. Under den
store Oversvømmelse efter forrige Manu-Periode
skal Ç. have været det Reb, hvorved Marni
(Vaivasvata) bandt sit Skib til Fiskens (Vishṋu’s,
tidligere Brahmán’s) Horn. Som Inkarnationer
af Ç. nævnes bl. a. Balarāma, Caraka,
Grammatikeren Patañjali og Rāmānuja.
(S. S.). D. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
